Læsetid: 5 min.

Returbillet til Hollywood

Dansk films inter-nationale succes har ikke kun givet vore instruktører mulighed for at lave dyre film på engelsk. Der er også stigende interesse for danske skuespillere rundt om i verden
22. april 2003

Film
Berthelsen, Anders W. og Thomsen, Ulrich – de to skuespillere står først og sidst på titelsekvensen i selskab med navne som Sean Penn og Elizabeth Hurley. Der blev da også talt en del om det, da Berthelsen og Thomsen for et par år siden tog til USA for at medvirke i den amerikanske instruktør Katrhyn Bigelows thrillerdrama The Weight of Water (2000).
Bigelow, der tidligere har lavet Strange Days (1995) og Blue Steel (1990) og har været gift med James Cameron, og de velvoksne biroller i The Weight of Water blev anset for at være de to danske skuespilleres billet til Hollywood. Det internationale gennembrud stod for døren.
Men siden har man ikke hørt meget til filmen, og Bigelow nåede sidste år at overhale sig selv med ubådsdramaet K-19 med Harrison Ford, før The Weight of Water fik premiere i en amerikansk biograf. Herhjemme kommer den kun ud på dvd.
Det er godt det samme, for det er mildest talt ikke nogen vellykket film, og selv om både Berthelsen og Thomsen leverer varen, er deres roller som norske indvandrere i 1870’ernes New Hampshire hverken særlig kødfulde eller interessante.
Men med få undtagelser er Berthelsen og Thomsens skæbne i det udenlandske ikke usædvanlig. For hver en Iben Hjejle, der lyser op i en glimrende Stephen Frears-film som High Fidelity (2000), findes der en håndfuld dygtige, danske skuespillere, som medvirker i oversete eller decideret dårlige film i udlandet uden at få en nævneværdig karriere ud af det.

Høj og mystisk
Dansk films internationale succes har ikke kun givet vores instruktører mulighed for at lave dyre film på engelsk, som Lone Scherfig med Wilbur begår selvmord (2002) og Søren Kragh-Jacobsen med Skagerrak (2003). Der er også stigende interesse for danske skuespillere rundtom i verden, og de fleste unge i faget har sørget for at få sig en agent på den anden side af Atlanten.
Hjejle blev ’opdaget’ af Stephen Frears og tilbudt en hovedrolle i hans Nick Hornby-filmatisering High Fidelity, da hun deltog i filmfestivalen i Berlin sammen med Søren Kragh-Jacobsen og deres fælles projekt, Mifunes sidste sang (1999). Verden blev opmærksom på Ulrich Thomsen takket være hans hovedrolle i Thomas Vinterbergs Festen (1998), der sejrrigt drog kloden rundt. Siden har han medvirket i en del udenlandske produktioner, men det er desværre kun de færreste af de roller, der virkelig har været bid i.
Filmverdenen er barsk og ubarmhjertig, og der er mange om budet, når det kommer til roller i de engelsksprogede film, som kan sikre en skuespiller et solidt gennembrud.
Max von Sydow, svenskernes største mandlige eksportsucces på skuespillerfronten, måtte tidligt i sin internationale karriere sande, at han ofte blev typecastet i roller som høj og mystisk, gerne dæmonisk udlænding.
Lige meget hjalp det, at von Sy-dow i sit hjemland var en højt respekteret karakterskuespiller. Og lige meget hjælper det, at Ulrich Thomsen brænder igennem i Arven (2003), når de roller, han får tilbudt i udenlandske film, er som den venlige nabo, den lidt underlige ven eller én-dimensionel skurk med heftig accent i en James Bond-film.

Danskere på tysk
Thomsen, der for tiden også kan opleves på dvd i kinesiske Chen Kaiges mildst talt elendige engelsksprogede thriller Killing Me Softly (2002), er den yngre, danske skuespiller, som har medvirket i flest film i udlandet. Og det kan ikke udelukkes, at han snart får sit internationale gennembrud i en saftig rolle i en anerkendt instruktørs film.
Men indtil da må han nøjes med at sige ja til instruktører, der har brug for en skuespiller med en smule accent i en rolle med et fremmedklingende navn. Kigger man ned over listen med Thomsens film, finder man rollenavne som dr. Fisher, Gerhard Zucher, Klaus, dr. Hans Schoegaarten og Dragov.
Ikke mindst de tyske instruktører har bud efter de danske skuespillere, og ud over Ulrich Thomsen, der blandt andet har medvirket i Sandra Nettlebecks lille, men charmerende Bella Martha (2001), har også Thure Lindhardt og Trine Dyrholm medvirket i et par tyske film. Dem har vi endnu ikke set herhjemme og kommer nok heller ikke til det.
Nikolaj Coster Waldau havde en mindre rolle – nummer 16 på rulleteksterne – i Ridley Scotts krigsfilm Black Hawk Down (2001), og han har tidligere medvirket i det engelske drama Bent (1997) og haft en ret stor birolle som spion i Michael Apteds Anden Verdenkrigs-thriller Enigma (2001).
Jesper Christensen, der begyndte sin skuespillerkarriere i en tysk tv-serie, har fra tid til anden medvirket i svenske film og større, internationale produktioner, senest er han set som naziofficer i Jon Avnets holocaust-film/tv-serie Uprising (2001). Camilla Søeberg, der overbeviste kritikerne og publikum om sit talent i Bille Augusts Tro, håb og kærlighed (1984), drog siden til USA og har blandt andet scoret et hit med den energiske Mouse Hunt (1997).
Og Iben Hjejle stod efter sit Frears-eventyr over for Harvey Keitel i Dreaming of Julia (2001), som vistnok er blevet lagt på hylden af filmselskabet, og Ian Holm i den kritikerroste komedie The Emperor’s New Clothes (2001).

Mange tilløb
Selv om der lige nu er flere danske skuespillere, som af og til arbejder i udlandet, end der har været tidligere, så er det langtfra noget nyt fænomen. Stumfilmdivaen Asta Nielsen flyttede efter gennembruddet i Danmark til Tyskland og fik dér en stor karriere, som man stadig taler om, før hun kom hjem igen.
Marguerite Viby nåede at lave 11 film i Sverige, og Edward Fleming medvirkede efter eget udsagn i 36 italienske film i 50’erne, hvorefter han tog tilbage til Danmark og uddannede sig til instruktør.
Mogens Wieth slog sig i 50’erne ned i London og fik blandt andet en mindre birolle som ambassadør i Alfred Hitchcocks Manden der vidste for meget (1956) med James Stewart og Doris Day. Gitte Hænning blev popstjerne i Tyskland i 60’erne, ikke mindst takket være en række tyske og østrigske musikfilm produceret efter samlebåndsmodellen.
Og en af dansk 60’er-films pæne, unge mænd, Peter Bonke, flyttede i 1975 til Paris og har efterhånden spillet med i mere end en snese franske film, hvoraf ingen synes at være nået til Danmark.
Der har været tilløb til noget stort fra mange sider, men siden Asta Nielsen har Danmark ikke
fostret en filmstjerne, der ubesværet og med succes har kunnet bevæge sig mellem det danske og det internationale filmmiljø.

*’The Weight of Water’ og ’Killing Me Softly’ kan fås på region 2-dvd. Se oversigter over, hvad danske skuespillere har lavet i udlandet på www.imdb.com eller i Morten Piils ’Danske filmskuespillere’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu