Læsetid: 3 min.

Saddams jul

Private videoptagelser afslører, at Saddam var en rar mand juleaften, især når han fik mandelen
26. april 2003

ANALYSE
Tv-stationer over hele verden kunne i går viderebringe private video-optagelser uden lyd, som CNN har fået overdraget af en iraker. Man ser Saddam engang i 80’erne håndfodre fem løver i en løvegård samt råbe noget til en af dyrepasserne. Derefter ser man ham hygge i familiens skød blandt børn og børnebørn, glimmer og glitter, pynt og gaver, omtrent som i vestlige hjem juleaften. Derefter går han tur med sin kone, maddam Saddam, i sneklædte bjerge, og endelig er der optagelser fra hans 60-årsdag, som intet har med julen at gøre.
Men kan man regne med, at optagelserne er autentiske og ikke bare plantet af skånselsløse spinoktorer som Dustin Hoffman og Robert de Niro? Og hvorfor holder Saddam, som er nyomvendt muslim, overhovedet jul? Kan det være en del af den ny multikultur, som Kamal Qureshi kalder zapper-religiøsitet? Eller er der tale om en speciel bagjul?
Jeg har sammen med en teknisk ekspert, en mundaflæser og en mundskænk samt Informations inspektør nærkigget hele materialet, som ikke blot omfatter de få highlights, der blev vist på tv. Man ser alle juleforberedelserne fra træet, der bliver hentet ned fra bjergene på en kane, til Maddam Saddam, der braser i køkkenet som chef for et større køkkenhold, herunder Henrik Boserup eller en af hans mange dobbeltgængere. Denne har lagt sig et busket overskæg til, for ellers regnes han ikke for mand. Det er derimod ok at være skaldet.
På et tidspunkt ser man en kokkedreng med fingrene langt nede i klejnekassen, hvilket får Maddam Saddam til at udstøde et vredt ord.
»Shit!« mener Informations inspektør.
»Shiit,« mener mundaflæseren.
Under alle omstændigheder føres den ulykkelige kokkedreng bort for at blive dyppet i friture, en ikke ualmindelig straf i irakiske køkkenregioner. Resten af dagen går han rundt som en slasket pomme frite, men klarer dog at røre i sovsen.
Her er det, der klippes brat til Saddam, der fordrer løverne. Mundaflæserne mener at kunne tyde den bemærkning, han råber til dyrepasseren, da foderet øjensynligt er ved at slippe op: »Giv mig lige en hånd.«
Klip til selve juleaften. Saddam er fra starten i ondt lune, fordi nogen har taget hans eksemplar af Bagdad Dagblad, en dødssynd. Men så ser man Ali Hassan al-Majid, kendt som kemikalie-Ali, blande nogle stærk drinks.
Man går til bords. Maddam Saddam sidder ved Saddams højre side. Viceminister Tareq Azis, tidl. udenrigsminister, får den anden plads hos Saddam. Det viser der sig at være en årsag til. Azis spørger Saddam, hvad han har ønsket sig til jul.
»47 nye koner,« svarer han. Maddam Saddam bliver tydeligvis forurettet, men forsøger at holde masken, da Saddam sidder med en meget stor gaffel i hånden.
»Du gasser!« siger Azis med et lille kristent-venligt smil for at redde situationen. Det går nogenlunde under kalkunen. Men Saddam virker mere og mere misfornøjet, da man kommer til desserten, for jo mere man spiser af ris-alamanden, og mandelen ikke indfinder sig, des mere hænger overskægget.
»Bemærk den lille detalje nede i venstre hjørne, siger vores tekniker, der her kommer til sin ret. Han spoler tilbage, og man kan nu i slow-motion se, hvordan Azis med sin ske yderst diskret får lempet en mandel over på Saddams tallerken, uden at denne opdager det. Et øjeblik efter vil glæden ingen ende tage. Saddams øjne, der har rullet fraetruende, lyser pludselig op. »Se, jeg har mandlen,« råber han.
Og nu er det for alvor jul, og alle er glade. En turban med appelsiner går rundt. Så lyder bulder, bump og brag. Bombes Bagdad på en juleaften? Næh, det er såmænd bare julemanden, der kommer ned gennem skorstenen, idet han i faldet river diverse skjulte mikrofoner og lytteudstyr med.
»Glædelig jul,« siger han, og selv om han har hvidt skæg og er iført nissetøj, er ingen i tvivl om, at det er Mohammed Said al Sahaf, den senere informationsminister. Børnebørnene jubler. Allerede dengang var Sahaf populær. Børnene pakker deres overfede, digitale og elektroniske gaver ud, og Saddam selv får et flyvende tæppe, så han kan komme væk i en fart.
Vi skal understrege, at videoptagelsernes autencitet endnu ikke er verificeret. Ikke mere end så meget andet i hvert fald.

*Bjarne Bjørne er udenrigspolitisk kommentator, som jævnligt skriver
i Informations spalter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her