Læsetid: 3 min.

SARS når de kinesiske medier

SARS er omsider nået til de kinesiske massemedier, som indledte mørklægningen af sagen, før den var begyndt
24. april 2003

TOKYO – Efter flere måneders tavshed omkring SARS-viruset fylder epidemien, som hærger tilsyneladende ukontrolleret i hovedstaden og i en række andre provinser, nu også de kinesiske massemedier.
Side op og side ned fyldes med informationer, som tidligere blev hemmeligholdt for landets 1,3 milliarder indbyggere. Det er en ny epoke af åbenhed, mener mange. Andre hævder derimod, at regimet udnytter medierne for at klare den værste tillidskrise siden tragedien på den Himmelske Fredsplads i 1989.
Interessekonflikten mellem komunistpartiets propagandaministerium og de mere markedsorienterede aviser har skabt en dyb kløft, og dødsviruset har være begyndelsen på ikke blot tøvejr men også forsøg på udbrydning.
Beijings aftenaviser med moderne layout tæller nu både oplag og læsere, mens partiets mosgroede talerør, Folkets Dagblad og Guangming Daily , trues af samme barske skæbne som Kremls foretrukne Pravda.
Det er et stort skridt i den rigtige retning. Men den store vinder i søndagens drama, hvor både sundhedsminister Zhang Wenkang og Beijings borgmester Meng Xuenong summarisk blev fjernet fra høje poster i partiet, er ikke medier, men lederparret, præsident Hu Jintao og ministerpræsident Wen Jiabao, som nu synes at ride på en bølge af popularitet.
Langt fra alle mener, at de fortjener berømmelse for deres ’nye lederstil og priotering af ansvarstagen og kompetence’. SARS-epidemien er et klassisk eksempel på kommunistpartiets fatale vane med at sætte deres eget image højere end alt andet. Sådan er systemet, mener kritikerne, som finder det meningsløst rituelt at ofre to syndebukke.
En sådan konklusion vover ingen chefredaktør at trykke i sin avis. SARS-epidemien er et vanskeligt spørgsmål for de kinesiske medier. Mørklægningen af sagen har udløst en bølge af rygter og panik først i Guangdong-provinsen i februar og nu i Beijing. Mediernes meningsdannende rolle har til formål at styrke partiets goodwill og position. Den information, som gives, skal hverken være negativ eller true den lokale og nationale stabilitet.

Skandale uden lige
Og nu har man en skandale uden lige, som allerede har kostet flere hundrede mennesker livet og fået flere millioner af urolige og opskræmte mennesker i hovedstaden til at søge ly indenfor hjemmets fire vægge. Skriver man det, som det er, så bliver folk naturligvis endnu mere skrækslagne. Som situationen er, kan de ’ansvarshavende avisredaktører’ tillade sig at udsætte syndebukkene for kritik og hån, men længere kan de næppe gå.
Mørklægningen af sagen begyndte, allerede før dødsviruset var blevet påvist. I oktober sidste år udsendte propagandaministeriet et cirkulære til medierne med formaninger om at bidrage til at skabe et godt politisk klima forud for den 16. partikongres, som blev afholdt i november samt parlamentets møde i marts. Influenza og virus var blandt nyheder, som ikke skulle omtales.
Det første tilfælde af SARS blev påvist i Guangdong-provinsen samme dag som tæppet gik for partikongressen. Provinsens indflydelsesrige politichef Li Changchun blev foreslået som medlem af politbureauet ni mands komite, og enhver omtale af den mystiske sygdom ville true hans indtræden i inderkredsen. Virusets ankomst til Beijing faldt direkte sammen med parlamentsmødet, og borgmester Meng besluttede at priotere ’et stabilt politisk miljø’.
Både han og sundhedsministeren Zheng løj og vildledte hele nationen med deres forsikringer om, at »epidemien var under effektiv kontrol«.De to stærke mænd, Hu og Wen påståes at have været holdt i uvidenhed om viruset frem til den 26. marts.
Det er ironisk, at netop Zhangs hoved var det første, der skulle rulle, i lyset af at det var ham, som skabte den seneste åbenhed omkring aids-epidemien. Den politiske immunitet, som han har haft, siden han blev Jiang Zemins personlige læge i 1988, blev ophævet, da Hu ofrede Meng, som var en af hans egne brikker på magtens skakbræt.
Nu forlanger kritikerne, at den indflydelsesrige Li bliver fjernet og ikke nok med det. Man kræver en udrensning i propagandaministeriet og en ’sanering’ af partiapparatet, som helt vanemæssigt iscenesatte mørkelægningen.
Partiorganet Folkets Dagblad vrider sig som en orm på krogen, når man forsøger at forsvare det uforsvarlige med, at der er for mange hospitaler i Beijing til, at myndighederne kan holde rede på alle.
Men tendensen er tydelig. Folkerepublikken lever i højeste grad i internet-alderen, og debatten raser på mange websider. Det påvirker allerede de andre medier, og krigserklæringen mod SARS – som naturligvis hilses velkommen af alle – kan på sigt føre til en meget større åbenhed.

*Oversat af Runa Trosborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu