Læsetid: 4 min.

Scene for scene

Både almindelige fans og filmofile kan være med, når BBC-værten Mark Cousins gransker kendte skuespillere og instruktørers markante scener i interviewbogen ’Scene by Scene’
25. april 2003

(2. sektion)

Filmbog
Visse filmscener er så kendte, at de er blevet del af en fælles mytologi. Nogle scener kan man forvente et bredt kendskab til, som det brutalt klippede brusebadsmord i Hitchcocks Psycho eller en anden montageklassiker, Odessa-trappesekvensen i Eisensteins Potemkin. På den mere populære front kan de fleste fremkalde et billede af Ursula Andress og hendes bikini-klædte opstigning fra vandet i James Bond-filmen Dr. No, mens andre scener mest er kendt blandt filmfans, f.eks. den imponerende kameratur i indledningen til Orson Welles’ Politiets blinde øje eller Nicolas Roegs uforglemmelige skildring af et barn, der drukner, i Don’t Look Now.
Den engelske filmentusiast Mark Cousins har valgt at gøre et bredt spektrum af enkeltscener som disse til omdrejningspunktet i sin nye interviewbog Scene by Scene. Selve Scene by Scene-konceptet stammer fra hans tid som leder af Edinburgh Film Festival, hvor han ville prøve at finde en alternativ måde at have samtaler med festivalens kendte gæster foran publikum. Samtalerne blev efter hans mening for tit nostalgisk mindesludren, og Cousins bestemte sig for at gøre dem mere konkrete og håndværksorienterede ved at tage udgangspunkt i specifikke scener, som blev vist på scenen.
Konceptet blev en succes, og siden 1997 har Cousins fortsat det som interviewprogram for BBC. Programmet får kendte skuespillere og instruktører i studiet og lader dem gense klassiske øjeblikke fra karrieren. I stedet for kun at lade dem reklamere for deres nyeste film – som alt for mange filmprogrammer i dag nøjer sig med – tager Cousins fat i vigtige højdepunkter og får dermed ofte ledt samtalerne ind på et spændende spor.

Skuespillersladder
Bogen Scene by Scene bygger på uddrag fra tv-programmerne. Cousins har udvalgt sekvenser fra interviewene med gode kommentarer om scener, de fleste af os har set eller i det mindste hørt om. Lauren Bacall er den første på banen med scenen i To Have and Have not fra 1944, hvor hun udfordrende betvivler, om Humphrey Bogart kan fløjte. Siden følger 39 andre scener fra 50’erne frem til Saving Private Ryan fra 1998.
Med BBC i ryggen har Cousins fået fat i en række store navne. Blandt dem er ikoner som Jane Russell og Janet Leigh, veteraner som Kirk Douglas, Sean Connery og Donald Sutherland og instruktører som Martin Scorsese, Roman Polanski og David Lynch. De fleste er oppe i årene, måske fordi Cousins er interesseret i at skrive filmhistorie og forsøge at skabe forståelse for kunstnerisk inspiration på tværs af grænser og generationer og se de enkelte scener i en større kontekst.
Der er en del sladder i de mange anekdoter forbundet med scenerne undervejs. Skuespillerne snakker naturligt nok meget om deres med- og modspillere. Blandt de sjovere er Rod Steiger og Dennis Hoppers historier om at spille over for hhv. Marlon Brando i On the Waterfront og James Dean i Rebel Without a Cause. Steiger fortæller om sin klassiske taxa-scene med Brando i forhold til kunsten at lave de mest udtryksfulde nærbilleder. Hopper fortæller bl.a. om, hvordan James Dean indførte ham i sin arbejdsmetode ’moment to moment reality’, hvor man hele tiden skal være i øjeblikket og have friske reaktioner – og hvordan man kan spille Hamlet, mens man står på hænder og spiser en gulerod, hvis bare folk kan se i ens øjne, at man fortæller sandheden.

Andeøje-scener
De mange personlige anekdoter giver kulør, men bogen er bedst, når folk fortæller om deres inspiration eller arbejdsmetoder frem for omstændighederne omkring optagelserne. Martin Scorsese fortæller bl.a. om at være inspireret af James Joyce, da han lavede Mean Streets i 1973, selv om han ikke forstod noget af Ulysses, før han læste den for nylig med en forklarende læseguide ved hånden.
David Lynch fortæller om sin særprægede ’eye of the duck’-teori i forhold til perfekte proportioner, og hvordan man ikke bare kan flytte et øje på en and til et andet sted på anden. Øjet sidder lige, hvor det skal, og siger lige det, det skal sige, og hver film har på samme måde centrale andeøje-scener.
Cousins får undervejs fint fremhævet, hvordan instruktører finder inspiration hos hinanden. Bertolucci trækker f.eks. meget på Godard, og Paul Schrader indrømmer blankt at have kopieret en scene fra Robert Bressons Pickpocket fra 1959 i både American Gigolo og Light Sleeper.
Scene by Scene giver med de 1-4 sider lange interviewuddrag imidlertid langt fra det forkromede filmhistoriske overblik, som Cousins har som mål, men bogen har mange underholdende og pudsige øjeblikke. Det sjoveste ville være at se selve tv-programmerne, men den gennemillustrerede bog giver en fin fornemmelse af både filmklippene og interviewsituationen. Scene by Scene er et enkelt, men givende koncept, og det kunne være udbytterigt med lignende filmfolkmøder på NatFilmFestivalen – eller et lignende dansk tv-program, som tør tage sig tid til at søge ind til det interessante.

*Mark Cousins: Scene by Scene - Film Actors and Directors Discuss their Work. Udgivet i 2002 af Laurence King Publishing Ltd.
*www.laurenceking.co.uk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu