Læsetid: 5 min.

Det skæve blonde danske smil

De eneste Shu-bi der dur fejrer 30 år i showbiz med en boks med 200 sange til 200 kr. – 1973-pris
10. april 2003

Shubilæum
Set med vore dages upolariserede briller er det svært at forestille sig det kulturelle klima, Shu-bi-dua opstod i. I dag er det på dato 30 år siden, den ad hoc-opståede gruppe stod i Rosenberg-studiet på Dortheavej i det københavnske NV-kvarter og høvlede igennem en dansk undersættelse af »Jailhouse Rock«.
De kaldte den »Fed Rock«, og det ved gud den var, og samtidig helt hjemløs i et musikalsk miljø, hvor Mabel (med Christian Have og Mike Tramp) og Walkers på den ene side kæmpede om de helt unges gunst, mens gymnasieeleverne hørte enten progressiv engelsk rock eller amerikansk sydstatsrock og et sted midtimellem var hippierne begyndt at ligne partisantørklædte aktivister, som dansede kædedans til enten Hoola Bandoola Band eller Miriam Makeba.

Mellem Gas’ og Røde Mor
I starten kunne danskerne dog sagtens få nok af den fede rock. Faktisk forblev den en inderkredshemmelighed et godt stykke tid, men de to mod- og medspillere, P3-pladevenderne Michael Bundesen og Michael Hardinger, var også som yngre målbevidste og ambitiøse og overbeviste om, at der var en niche mellem Gasolin’ og Røde Mor. I virkeligheden lavede de på deres egen respektløse facon protestsange mod protestsangerkulturen. Hellere gå til party end tage parti.
Det passede fint ind i opsvings-Danmark, som tog gruppen til sin al-socialdemokratiske favn, så den endte med at passe til vor nationale egenart, som fløde passer til rødgrød. Og så gjorde det heller ikke noget, at Hardinger og Bundesen behandlede det danske sprog, som om det bare bad om at blive opdateret igen og igen.
Anmelderne har altid haft store kvaler med Shu-bi-dua. Den, der skriver dette, iberegnet. Så nemt kan man næsten ikke komme til det, har den uudtalte indvending været, men det interessante ved Shu-bi-dua er, at de altid har holdt et mere end rimeligt højt teknisk niveau. Bevares, Michael Bundesen er nok ikke den, der føjer nye alen til dansk sangkunst, men han synger med en afvæbnende selvtillid, som om han skrev teksterne på stedet, og med især guitaristen Claus Asmussen som garant for en forankring i en musikalsk soliditet, han ikke har fra fremmede, har der sjældent være noget at komme efter.
Læg dertil, at bandet har stor viden om snart sagt enhver rockevergreen i bogen og er parat til at bruge den, når de selv skal skrive melodier.

Politiske, tja
En af de standende diskussioner blandt Shu-bi-dua-fans er, hvor politisk bandet egentlig er. Svaret er tja. De står ikke på barrikaderne og har aldrig stået der. Der er simpelthen ikke plads til deres surfboards deroppe, men upolitiske er de heller ikke. Snarere mildt overbærende registrerende og underfundigt twistende virkeligheden i et sprog, der skylder reklamebranchen (hvor bl.a. Bundesen har tjent gode penge) en del.
Om samfundskritik er der ikke tale – hellere laks end Marx, synger de et sted, men vor måde at være sammen på, vores måde at være danske på gennem 30 år kan høres i Shu-bi-duas tekster, som er et billedrigt katalog over vore særheder og vor charme.
I 70’erne skildrede de et Danmark, der nægtede at tro, at Morten Korch var død (og de fik ret!), men som samtidig spiddede vort sindelag i ord som »der findes andre mennesker end dem, der er danske. De bor i huler og slås hele dagen. Det har vi lige godt aldrig gjort. De varme lande er noget lort ...« Og 80’ernes nyrige uniformering blev klædt nådesløst af i »Askepot,« sangen om hende, som ingen ser, fordi hun ikke ler, men hun finder redning i »en modegrøn mani, som sidder lige der hvor hjertet banker. Den kan fås i large og lille, er dyr at krybe i, men har du den på, er himlen aldrig grå ...« I dag er Lacoste atter alt andet end dusinvare.
I 90’erne fik Shu-bi-dua sværere ved at gøre sig gældende. Først blev bunden nået, da Bunden var gået en plades tid, men så genoplivede de så at sige sig selv som vor tids svar på Johnny Reimars partyband. Metoden var genial og enkel: De købte for en slik hele deres henslumrende bagkatalog, genudsendte det på cd og fik i tilgift ny benzin på den musikalske motor med en topical song som »Sexchikane,« den blændende, absurd-vittige »Michael« (om mediepersoner med det navn, sunget til melodien »My Guy«!) og den ikke uefne »Familien kom til kaffe« om tidens nyfattige, der går i provinsiel eksil i huse, der alligevel skal på tvangsauktion. Og hele tiden med et smil, der ikke er så bredt eller utvetydigt, som man skulle tro. Og nu om dage er deres store udfordring at få inerti til at rime på energi.
Det virker dog ikke, som om problemstillingen holder dem vågne om natten.

FAKTA
30 år der dur
*Shu-bi-dua debuterer i april 1973 med singlen »Fed rock/Tynd blues«, efter at Michael Bundesen og Michael Hardinger har tyvstartet i Passport. Efter debutlp’en indtræder guitaristen Claus Asmussen, og Shu-bi-dua finder sit udtryk på pladerne 2, 3 og 4 inden det folkelige gennembrud med 78’eren. Det rummer sangene »Colour På Tossen,« »Den Røde Tråd« og den nye fædrelandssang »Danmark,« den med pindsvinet, der sover (eller er kørt over).

*I 1985 forlader Michael Bundesen gruppen, som rammer et nulpunkt med sit 11. album. Han genindtræder, gruppen markerer udgangen af 90’erne med at opkøbe deres egne sange, genudsende dem på tidens nye medie, compact disc og få et comeback som nationens Holger Fællessangere.

*Efter næsten 25 år smækker Hardinger med døren i ’97. Han så hellere gruppen som en slags »popmusikkens svar på Tæskeholdet«, mens de andre (læs: Bundesen) hellere vil »stå med halvandet ben i fortiden og det sidste halve i nutiden og fremtiden.«

*Dagens 10cd-boks Shu-bi-dua 200 (CMC) er ikke den første opsamling. Allerede i 1975 udkom Shu-bi-dua’s værste. I 1981 Duernes bedste. 1985: Da Mor Var Dreng. 1988: 32 Hits. 1991: Stærk Tobak. 1996: Femten Skarpe Skud. 1998: Shu-bi-læum (1973-98) og i begrænset oplag samme år i rød fløjsindpakning den samlede produktion på cd).
Sidste år udkom sangbogen Den store Shu-bi-dua på Lindhardt & Ringhof. tobi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu