Læsetid: 4 min.

Søvngængerfodbold

Danmark tabte 0-2 til Bosnien i Parken efter totalkikset indsats
3. april 2003

EM-fodbold
Det danske fodboldlandshold blev i aftes bombet tilbage til virkeligheden af Bosnien Hercegovina. Efter 19 kvalfikationskampe til EM og VM uden nederlag tabte Danmark 0-2 til den lille Balkan-nation, der har gået så grueligt meget igennem siden det gamle Jugoslavien faldt fra hinanden først i 90'erne.
»Jeg påtager mig det fulde ansvar for nederlaget. Det er en træners opgave at stille det rigtige hold – og jeg ramte ikke de rigtige 11 i aften,« sagde en meget selvkritisk Morten Olsen efter fiaskoen.
Fint nok, men det var bare en aften, hvor ingen træner kan stille noget op, så skævt gik alt.
Ufortjent var gæsterne sejr ikke. Dels gennemførte de effektivt deres kontra-taktik ud fra et otte-ni mands forsvar, der stod både godt og tæt – og tacklede igennem. Dels spillede de danske deres dårligste landskamp ikke bare under Morten Olsen, men siden Parken genåbnede i den moderniserede udgave i 1992.

Kollektivt blackout
Søvngænger-fodbold er den mest passende betegnelse for den kollektive danske blackout. Det er både utroligt og usædvanligt, at alle 11 mand er helt ved siden af sig selv samme aften. Men med små variationer på backerne Niclas Jensens og Jan Michaelsens defensive arbejde og Ebbe Sands arbejdsomhed var det, hvad der skete, da Danmark tabte en kvalifikations-hjemmekamp for første gang siden 1999, hvor det blev 1-2 til Italien. Det var i den kamp Jesper Grønkjær debuterede med en fejlaflvering efter 36 sekunder, der førte til italiensk 1-0 føring ved Filippo Inzaghi.
Men Italien var trods alt en klassemodstander. Det er Bosnien med al respekt for de mange legionærer fra tyske, tyrkiske, italienske spanske og engelske klubber ikke. Men de havde den fightervilje, det engagement og beslutsomhed, som de danske helt og aldeles manglede denne 2. april – 102 år efter slaget på Reden.
1. halvleg var den græsseligste i Parken i mands minde.
Der var hverken tempo, præcision eller organisation i det danske midtbanespil. Og de få bolde, der kom frem til frontfolkene Ebbe Sand, Dennis Rommedahl og Martin Jørgensen, var de stort set ikke i stand til at holde fast i. At den falske forward Jon Dahl Tomasson ikke kunne finde plads til sine dybe løb over for den kompakte bosniske defensiv med otte-ni mand i to tætte kæder bag bolden var mindre overraskende end Milan-mandens mange boldtab.

Skævt ud af sengen
Mere end nogen personificerede 50 kamps-jubilaren Tomasson den omgang søvngænger-fodbold, som landsholdet leverede de første 45 minutter. Ikke fordi de ikke ville noget mere og noget bedre, men fordi det er længe siden, at 11 danske landsholdsspillere er kommet så skævt ud af sengen – samtidig. To forsøg der fortjente betegnelsen afslutning på mål var alt, hvad landsholdet producerede af chancer før pausen.
Det blev lidt bedre, uden at blive rigtig farligt – efter intervallet, men det kunne heller ikke blive værre.

Vanskeligt valg
Det siger alt, at Claus Jensen, der kom ind, spillede så glimrende og scorede i årets to første landskampe mod Egypten og Rumænien, startede inde i aftes mod Bosnien, men som første mand blev skiftet ud efter 58 minutter.
Det må have været et vanskeligt valg for landstræner Morten Olsen, for nøgternt set kunne syv andre med lige så godt ret være byttet ud.
Således kunne den anden 50 kamps jubilar Rene Henriksen ikke erklæres ansvarsfri ved de to bosniske scoringer.
Sergej Barbarez burde aldrig have haft lov at løbe lige midt igennem midten af den danske 4-back kæde uden at hilse – på en stejl afllevering fra midtbanen. Faktisk så den affarvede kratlusker af en hyperfarlig forward (topscorer i Bundesligaen forrige år) sig omkring, før han sparkede bolden forbi Thomas Sørensen til 1-0. Han var åbenlyst forbløffet over at være så fri uden at være off side.
Seks minutter senere sænkede mørket sig for alvor over de danske. Elvir Baljic, der til hverdag optræder for Galatasaray i den tyrkiske liga, ekspederede et langt højt indspil fra højre back Berberovic i nettet til 2-0.
Heller ikke i den situation så det danske forsvar for godt ud, men hvornår har det egentlig gjort det, når modstanderne scorede. Det gjorde det ikke i Rumænien i lørdags, men til forskel fra kampen i Bukarest, hvor Danmark både havde så mange og store marginaler på sin side, så var det første nederlag i 20 kvalifikationskampe til EM og VM-slutrunder resultat af en kollektiv off day. Vi skal vel tilbage til 3-0 nederlaget til Bosnien i 1997, men det var i det mindste på udebane i det sønderskudte Sarajevo.
Nederlaget i aftes var kostbart for landsholdet, der nu skal vinde den næste kvalifikationskamp (7. juni) andet tophold Norge, der i aftes spillede mod puljens bundprop Luxembourg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu