Splittelsen i EU cementeres i dag

Fire lande vil styrke deres militære samarbejde uden om resten af EU. Det
kan forstærke splittelsen efter Irak

Splittelsen i EU bliver cementeret, når lederne fra Frankrig, Tyskland, Belgien og Luxembourg i dag mødes til et minitopmøde i Bruxelles for at diskutere, hvordan de fire lande kan styrke og udvikle et militært samarbejde uden om resten af EU. Samtidig besværliggør de i den grad forholdet imellem EU og USA.
Det mener Charles Grant, der er direktør i den ansete britiske tænketank, Centre for European Reform, CER. Han kalder mødet »decideret dumt« og siger, at det øger risikoen for at »splittelsen imellem Europas to fløje bliver permanent og måske oven i købet større endnu«.
Sammen med Ulrike Guerot – der beskæftiger sig med EU i den tyske udenrigspolitiske tænketank Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik – har Charles Grant fornyelig skrevet en kronik i Financial Times, der advarer imod at lade mødet ødelægge helingsprocessen i EU.
Krigen i Irak splittede politisk set Europa i to. Det, som Charles Grant kalder Det nye og Det gamle Europa. Det nye Europa består af Storbritannien, Italien, Spanien, en stribe mindre lande i EU – herunder Danmark – og de fleste af de nye medlemslande. Det er den gruppe lande, der har støttet den amerikanske krig mod Irak, mens det gamle Europa, der består af Frankrig, Tyskland, Belgien, Luxembourg og flere mindre medlemslande, har været imod.

Andre er velkomne
Dagens møde finder sted på den belgiske premierminister Guy Verhofstadts initiativ. Sammen med Frankrigs præsident Jacques Chirac, den tyske kansler Gerhard Schröder og Luxembourgs ministerpræsident Jean-Claude Juncker, skal han diskutere et forslag han selv har stillet, om et fælles europæisk militærhovedkvarter.
De fire lande, der alle er medunderskrivere af den originale traktat, som søsatte det europæiske samarbejde i 1957, skal også tale om at øge forsvarsbudgetterne. De planlægger desuden at udarbejde en række forslag, som andre lande i EU kan sige ja til senere. Det kunne være forslag om, at interesserede lande i fællesskab kan øge deres militære formåen, harmonisere deres forsvarspolitikker og skabe et agentur, der koordinerer deres militære udrustning.
Stats- og regeringscheferne fra de fire lande har flere gange givet udtryk for, at andre lande er velkomne i klubben. Ligesom de har inviteret EU’s udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, og det græske formandskab for EU til at deltage. I skrivende stund har ingen sagt ja til invitationen.
»Europa lider under de sår krigen i Irak gav. Denne tid burde bruges på forsoning. Men i stedet for at prøve på at hele såret, er der lande i Europa, som gør det betændt,« mener Charles Grant, der er uddannet i historie og statskundskab fra universiteterne i Oxford og Grenoble.
Han har desuden været redaktør på The Economist og blandt andet skrevet biografien Delors: Inside The House That Jacques Built, om EU-Kommissionens tidligere formand.

Høfligt møde
Også fra dansk side er man imod mødet. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) understreger, at en række lande i EU – inklusive Danmark – har anbefalet, at sammenkomsten blev aflyst.
»Diskussionen om den fælles udenrigspolitik foregår – og skal foregå – i Konventet. Vi kan ikke have mindre grupper, der kører deres eget løb. Desuden ligger Europas sikkerhedsgaranti i samarbejdet imellem EU og NATO, vi skal ikke opfinde nye konstruktioner,« siger Per Stig Møller.
Det er Det Europæiske Konvent, der arbejder på udkastet til en forfatning for det udvidede EU.
Per Stig Møller tilføjer, at Tyskland og Frankrig, i takt med kritikken fra de andre lande i EU er taget til i styrke, har forsøgt at nedtone mødets betydning:
»Mødet er en belgisk opfindelse. Det er ikke mit indtryk, at Frankrig og Tyskland vil skærpe konfrontationerne internt i EU eller overfor USA, tværtimod. Jeg tror de fire ledere vil opføre sig høfligt i morgen, men jeg tror også, at mødet er en engangsforeteelse,« fortæller han.
Charles Grant og Ulrike Guerot mener, at mødet i morgen vil skade EU internt og det vil også skade EU’s forhold til USA. Amerikanerne vil opfatte initiativet som anti-NATO og anti-amerikansk. Charles Grant peger på, at de regeringschefer, der mødes i Bruxelles, er de samme som tidligere på året satte sig imod NATO-hjælp til Tyrkiet i tilfælde af krig i regionen. Nu frygter han, at USA vil bruge initiativet fra de fire lande som en undskyldning for at genere EU, for eksempel ved at blokere for EU’s ønske om at overtage ansvaret for de fredsbevarende styrker i Bosnien næste år.
»Høgene i Pentagon fryder sig over mødet, fordi det vil øge splittelsen i Europa og gøre det meget vanskeligt for EU at udvikle en mere effektiv fælles udenrigspolitik,« tilføjer Charles Grant.
Han ser primært initiativet som et forsøg på – især fra fransk side – at skabe en hård kerne i EU, der kan gå forrest i det europæiske samarbejde, og som samtidig efterlader Storbritannien i udkanten af EU – eller i hvert fald presser briterne til at slække på båndene til USA og styrke båndene til EU.
»Chirac, Schröder og Verhofstadt har måske nok ret i, at det er nødvendigt, at en gruppe lande går forrest, hvis landene i et bredere og mere forskelligartet EU skal integreres forsvarspolitisk. Men det duer ikke, hvis grundlaget for den udvikling er anti-amerikansk. Det er også uklogt at dette initiativ holder Storbritannien udenfor. Timingen er desuden rædselsfuld,« siger Charles Grant, igen med henvisning til krigen i Irak og den medfølgende splittelse i Europa og på tværs af Atlanterhavet.