Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

19. april 2003


Lars Friis-Hansen
*Først sikrede håndboldtræneren Aalborg HSH en plads i DM-slutspillet, og efter sidste fløjt i den afgørende kamp, skrev han kontrakt med svenske Lugi Handboll.

Rødovre Mighty Bulls
*Et navn der er mere skræmmende end ishockeyklubbens betalingsevne. Efter en lige-ved-og-næsten-fallit, har endnu en af de kendteste figurer i moderne dansk sport, en ’hemmelig investor’, skaffet spillerne deres manglende marts-løn.

Louise Ørnstedt
*Den lille henrivende fynske svømmepige fører sig frem i St. Etienne-bassinerne under French Open. Torsdag vandt hun guld i en af favoritdisciplinerne, 50 meter rygsvømning.

David Beckham
*Det ser ud til at verdensstjernen og hans medspillere i Manchester United trods alt slap bedst fra 2-2 gyseren mod Arsenal onsdag. (Den med de synshandicappede linjevogtere.) The Gunners må i det afgørende race om mesterskabet se bort fra Viera (skadet) og Sol Campbell (fire spilledages karantæne).

Per Frandsen
*Bolton-spilleren, der debuterede i 1990, og efterfølgende fik 23 landskampe, har sagt fra til fodboldlandsholdet. Manglende stamspiller-status er én af hovedårsagerne.

FCK
*Et point i gennemsnit pr. kamp er næppe nok til at vinde et fodbold-DM. Men det er status for holdet med hjemmebane på Østerbro. 0-3 mod Silkeborg(!), skulle være glimrende anledning for d’herrer Østergaard og Holmstrøm til et par overdrevent mediedækkede brokkerier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her