Læsetid: 5 min.

Teaterstøtten er skævt fordelt

Det Kgl. Teater og de tre landsdelsscener får tilsammen halvdelen af teaterstøtten i Danmark, mens 417 teatre deler resten. De mange penge burde forpligtige til flere eksperimenter og mindre mainstream, mener kritikere
11. april 2003

(2. sektion)

Teatralsk
Hver gang en teatergæst sætter sig i sædet på Det Kgl. Teater, koster det staten 800 kroner. For Kaleidoskop på Nørrebro er tallet 118 kroner. Det er sådanne skævvridninger i støttekronerne, flere kritikere nu vil have gjort op med. En af dem er professor i Teatervidenskab ved Århus Universitet, Jørn Langsted:
»Hvis man regner ud, hvor meget det offentlige giver i støtte, så er der enorme forskelle på, hvad man giver i støtte til Det Kongelige Teater, til de tre gamle landsdelsscener i provinsen, som er nummer to på hitlisten, og så hvad man giver til en række mindre teatre,« siger Jørn Langsted. Ud af de cirka en milliard kroner, som hvert år gives i støtte til teatre, går omkring halvdelen til Det Kongelige og de tre landsdelsscener i Odense, Århus og Aalborg. Der er 417 teatre til at deles om den sidste halvdel. Og med det nye operahus og det planlagte skuespilhus bliver fordelingen fremover endnu mere skæv.

Teaterchef på Det Kongelige Teater, Michael Christiansen, mener, at tallene er mere nuancerede end som så.
»Det er rigtigt, at gennemsnittet ligger på omkring 800 kroner pr. sæde. Men for opera og ballet er tallene højere, og hvis man kun ser på skuespil – og det er der, vi kan sammenligne – er støtten på omkring 500 kroner pr. billet. Det er cirka det samme som for landsdelsscenerne.«
Til det siger Jørgen Langsted:
»Opera og ballet er omkostningsfulde genrer. Det er en del af forklaringen på forskellen i tilskud. Men for nogle år siden spillede Den Jyske Opera nogle af de Wagner-stykker, som Det Kongelige opfører nu. Og de gjorde det med stor succes og for nogle tilskud, som er betragteligt mindre end Det Kongelige Teaters. Det siger noget om, at der er engagerede og pågående mennesker, som er i stand til at skabe succeser, selv om de i virkeligheden ikke har penge til det.«
Jørn Langsted mener, at skævheden først og fremmest skyldes traditioner.
»Der ligger historik bag det. Der er nogle traditioner, som siger, at nogle i teaterbranchen er mere veletablerede end andre. Derfor får de højere støtte. Og man forsøger så ofte at forsvare det med, at det også er her, den største kvalitet er, men der er ikke altid rigtigt. Kvalitet kan nogle gange opstå de steder, der får mindst støtte. Vi har et støttesystem, der kører på nogle traditioner, men som ikke er i stand til at opfange kvalitetsforandringer. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem støtte og kvalitet.«

Et af de teatre, der ikke får meget i støtte, er Kaleidoskop på Nørrebro. Her får man i alt 3,5 millioner, hvilket svarer til 118 kroner per sæde.
Teaterchef Martin Tulinius mener, at man ved denne skævvridning bremser talentudviklingen i dansk teater:
»Hvis man vil have et landshold, nytter det ikke noget, at man fjerner lilleputholdet. Mange af dem, der er store etablerede stjerner – for eksempel Paprika Steen, Sidse Babett Knudsen og Jens Albinus – har trådt deres barnesko på Kaleidoskop. Mange af de steder, der støtter de små teatre – eksempelvis Teaterrådet – har man sidste år taget midler fra og flyttet dem over til et andet område. Jeg synes, det er fint, at vi har et stort nationalteater, men det nytter ikke, hvis man fjerner hele den vækst, der skal ligge bag.«
Professor Jørn Langsted er enig i, at Teaterrådet bør have flere penge:
»Teaterrådet giver støtte på baggrund af kvalitet. Hvis de giver driftstøtte til et teater, er det ud fra, hvad teatret sidste år har præsteret. Det er helt normal praksis. Men det skal åbenbart ikke gælde for teater. Her giver man en milliard i støtte om året, men kun de 60-70 millioner af dem uddeles af Teaterrådet, fordi hovedparten bliver brugt på institutioner,« siger Jørn Langsted. En anden mulighed er at lade eksempelvis Det Kongelige Teater forpligtige sig til at lave mere eksperimenterende teater for nogle af de støttekroner, de får. Til det siger Michael Christiansen:
»Vi bør også lave eksperimenterende teater – og det gør vi også. Hvis du skal se avantgardistisk teater, så skal du se det hos os. Det skal vi ikke spille på de store scener, for det kan det ikke sælge nok billetter til, men vi har det,« siger Michael Christiansen. Han mener dog, at de små eksperimenterende teatre er meget vigtige.
»Hvis ikke der er undergrundsteatre og projektteatre, så dør teatret – lige så vel som det dør, hvis ikke man har Det Kongelige Teater. Hvordan støtten så skal fordeles i praksis er en anden diskussion. Jeg vil ikke tage stilling til, om Teaterrådet skal have flere penge eller ej,« siger Michael Christiansen.
Jørn Langsted har et anderledes forslag:
»Man kunne gøre væggene mere gennemtrængelige, så noget af det mere eksperimenterende teater kan få adgang til de mere rigelige ressourcer, man har på Det Kongelige Teater og på landsdelsscenerne. Det ville være en måde at gøre det anderledes på.«

Ikke kun de små, eksperimenterende teatre føler sig oversete. Også på landets publikumsmæssigt største teater, Det Ny Teater, som især opsætter musicals, mener man, at støtteordningerne i dag er helt skæve:
»Vi får slet ingen produktionsstøtte. Og jeg kan konstatere, at en lang række teatre fører et kommercielt repertoire for støttekroner. Hvis en af landsdelsscenerne opsætter en musical, behøver de ca. 20-30.000 gæster, før det løber rundt. Når vi opstiller den samme musical, skal vi have 100.000 tilskuere. Det er på sigt en uholdbar situation,« siger teaterdirektør for Det Ny Teater, Niels-Bo Valbro.
På Det Kongelige Teater har man været fremme og sige, at man blandt andet vil benytte noget af den nye plads til at opføre musicals. Men Michael Christiansen ser det ikke som konkurrenceforvridende at opføre musicals for støttekroner.
»Vi kunne ikke finde på at opføre Cats eller Phantom of the Opera. Det kan man ikke gøre for støttekroner. Men vi kunne godt finde på at lave en ny opsætning af Cabaret, ganske som man har gjort i Gladsaxe Teater med masser af støttekroner. Eller vi kunne lave en H.C. Andersen- musical helt fra bunden i år 2005. Det er det, vi har ment med det.«

Brian Mikkelsen har bebudet, at en ny teaterlov snart skal udarbejdes. Og bud på andre strukturer er der nok af. Jørn Langsted mener, at man burde lave et helt nyt støttesystem:
»Man burde indrette systemet på en måde, så man præmierer der, hvor kvaliteten rent faktisk er. Man skulle gå over til en mere projektorienteret støtte frem for institutionsstøtte. Der mener jeg ikke kun støtte til enkelte projekter, men også til længerevarende. Det er den vej, man skal tænke, hvis man vil have en ny teaterlov, som skal fremme kvaliteten,« siger Jørn Langsted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu