Læsetid: 3 min.

Thule-fangere kræver USA’s base nedlagt

Hvis fangerkulturen skal overleve, skal den have et tilskud fra turister
25. april 2003

(2. sektion)

Thuleboerne
NUUK – Aksel Lund Olsen har en drøm – og en plan:
Hvis polareskimoernes enestående kultur skal overleve, må turister komme til det allernordligste Grønland – og den amerikanske base i Thule bør nedlægges, så fangerne igen kan udnytte deres gamle jagtmarker.
Det er et projekt, som hverken er udklækket i Nuuk eller København. Aksel Lund Olsen er viceborgmester og skoleinspektør i Qaanaaq, verdens nordligste by. Hertil blev den oprindelige befolkning i Thule tvangsflyttet i 1953, da basen skulle udvides. Lund Olsens forslag bygger på 19 års ophold i Qaanaaq, og det er udviklet sammen med den lokale befolkning.
Mens mange grønlandske politikere frygter følgerne, hvis USA forlader Grønland, ser Aksel Lund Olsen med sindsro på den mulighed.
»Så får vi en international lufthavn,« siger han under en samtale i Nuuk.
»Det vil gøre stedet meget attraktivt for turister.«
Der skal oprettes et turistcenter på basen. De besøgende kan opleve en natur, som er så storslået, at opholdet for mange, der har været i området, udgør intet mindre end et af livets højdepunkter. Fangerne kan tage dem på ture i hundeslæder og give dem et indblik i en civilisation, som, under de givne forhold, har nået et imponerende niveau.
»Vi kan tilbyde folk, at de kan rejse i berømte ekspeditioners spor, og vi kan fortælle dem, at de hvide mænd aldrig var blevet verdensberømte uden befolkningens hjælp,« siger Aksel Lund Olsen.
»Jeg er sikker på, at folk gerne vil på en ekstrem natursafari, hvor de traditionelle fangstmetoder bliver vist.«

Højesteret
I dag er det ikke muligt. Qaanaaq har godt nok fået en flyveplads, men den har medført nedgang i turismen, fordi billetprisen er blevet skyhøj - cirka 17.000 kroner blot fra Nuuk. Hvis charterfly kunne lande på basens bane, ville prisen fra København eller New York komme ned på ganske få tusinde kroner. Det er en ulighed, som amerikanerne har forbudt.
Drømmen er ikke helt urealistisk. Til november skal Højesteret behandle en sag, som de oprindelige Thule-boere og deres efterkommere har rejst imod den danske stat. De kræver, med henvisning til internationale konventioner, deres mistede territorium tilbage.
Danmark har, siger fangernes advokat Christian Harlang, et både politisk, moralsk og juridisk ansvar for, at den oprindelige befolkning ikke går til grunde. Omkring Thule lå deres vigtigste jagtmarker, men dyrene flyttede ikke med i 1953, og fangstforholdene omkring Qaanaaq er for ringe.
Aksel Lund Olsen mener også, at det er sidste udkald for fangernes kultur. Fangere kan i dag opnå en årsindtægt på 50-100.000 kroner, og så bliver bistandshjælp mere attraktiv.

Jagtetik
»Det er et hårdt liv, hvis man er fanger, så det er få af de unge, som har lyst til det,« siger viceborgmesteren.
»Og hvis vi skal sikre lokale indtægter, så må vi fange hellefisk, men det vil betyde, at narhvalerne forsvinder fra fjorden ved Qaanaaq,« fortæller han.
På de kanter lever mennesket i en meget skrøbelig balance med naturen. Det er årsagen til, at de gamle fangstmetoder har overlevet rimeligt intakt.
»Vi har en højere jagtetik,« siger Aksel Lund Olsen.
»Vi harpunerer først dyrene, og så skyder vi dem. På resten af vestkysten skyder de først, og det betyder, at mange fangstdyr synker til bunds.«
Set fra Slotsholmen i København er Qaanaaqs problemer mest Nuuks problemer. Men Aksel Lund Olsen mener, at Landsstyret svigter Thule-fangerne.
»Hver gang jeg er hernede i Nuuk, så må jeg gå tiggergang,« siger han.
»Det sker ikke af lyst, men jeg er nødt til det, fordi vi har alt for små midler«.
Qaanaaqs beboere vil, siger han, helst have basen fjernet, men hvis det ikke er muligt, så bør de have del i kompensationspakken, som Landsstyret ønsker til gengæld for et ja til missilskjoldet.
Det er ikke en mulighed, som afvises helt i Nuuk. Jensine Berthelsen fra Atassut siger, at Qaanaaq bør få »større gavn« af naboskabet med det amerikanske militæranlæg. Siumuts Jørgen Wæver Johansen ønsker trafikforholdene på basen ændret, så man kan få turister til området.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her