Læsetid: 3 min.

Tvillingesjæle

I kirke og dernæst på Kong Pedersen med Lotte fra Strisseren og Johnny fra Solen
23. april 2003

I byen
Mens resten af Danmark går mindre og mindre i kirke, gik jeg derhen. Vi var på Frederiksberg, det var i april. Pludselig – efter Stabat Mater, evangeliet og trosbekendelsen – lød der mere moderne klange, som gik til marv og ben i en salig rislen, nemlig ved Lotte Arnsbjerg og Johnny Stage. »En dejlig, dyb stemme,« hviskede sidekvinden som ramt af en opstigende sol, og »smukt-smukt!« Efter gudstjenesten kom flere hen og takkede Lotte. Johnny havde mandens lod: At pille anlægget ned. Vi havde sat de to stævne bagefter. Det blev på Café Kong Pedersen henne ad Pile Allé.
– Hvor kender I hinanden fra?
»Fra den åndelige verden. Vi er tvillingesjæle,« sagde Lotte Arnsbjerg med alvorligt smil. Det viste sig dog ikke udelukkende at være fra den åndelige verden. De havde set hinanden ved en fest i 1992.
Hun kunne ikke få øjnene fra ham, ’en knejt,’ der sad og spillede guitar. Siden så de ikke hinanden i syv år, men så var der en Sort Sol-koncert i K.B. Hallen, og en fest bagefter, hvor nogen havde kastet op på gulvet. Lotte ville hjem og var slet ikke i humør, men pludselig sad Johnny på knæ foran hende i to timer og holdt til sidst hendes hånd. Siden har de været sammen.
Efter en oplevelse omkring Lottes fars død, hvor en præst læste en af Davids Salmer, ønskede de at lave en cd over samme plus en bog, foredrag, turné, et helt projekt.
Lotte havde altid følt sig tiltrukket af det andægtige, højtideligheden, »molekylerne i luften,« og har i dag et forankret, afklaret og personligt forhold til religionen.
»Det hele er i Bibelen... mennesker i afmagt, følelser, vi alle kender,« siger hun. Arvesynden bryder hun sig dog ikke om.
Stage, som også har arbejdet med Marie Frank, Safri Duo og den nok så åndelige Majbritte Ulrikkeholm, spiller guitar og keyboards.

I Lades Kælder
Han har tidligere spillet røvbaldemusik dvs. kopimusik, andres hits, som folk i forvejen kender. Det var i Lades Kælder, Kattesundet i København.
»Her har jeg vel givet cirka 300 koncerter med forskellige orkestre, simpelthen en af de bedste skoler, man kan gå i som musiker. Her oplever jeg så pludselig en aften, at 30 mænd i supermandstøj vælter ind. Jeg stod og spillede i et par sorte shorts og mine yndlingscowboystøvler. En af dem foreslog, at vi byttede tøj, og det gjorde vi.«
– Fik tøjet indflydelse på din musik så?
»Nej!« kommer det fra Stage, »men et usædvanligt syn var det. En polterabend.«
Lotte er teater- og film-skuespiller og nævner også en særlig oplevelse: Da hun spillede præst i tv-serien, ’Strisser på Samsø,’ kom hun ind i campingvognen til make-up, og hvem sad der?
»Der sad Jørgen Kiil. Ham havde jeg altid beundret som skuespiller, fordi han virkede dragende og sensuel. Jeg vidste ikke, at at han også var med i Strisser, og så sad han bare der i hawaiiunderbukser og -skjorte, og vi brast begge i latter. Det var et af disse øjeblikke...Nu er han blevet vores private ven.«

Det største
Intil for et år siden spillede Johnny med Sort Sol. Det gjorde han i tre-fire år, men han ønskede ikke at blive fast medlem.
»Jeg oplevede at spille for 35.000 mennesker på Roskildefestivalen. Det er det største, man kan opleve i Danmark i min branche, noget at bryste sig af, men det samme gælder Frederiksberg Kirke. »Det gav mig imidlertid ikke noget, musikalsk, at stå der på festivalen. Jeg vil hellere ud til nogle få med noget godt. Jeg er ikke blevet troende, men i kirken lytter de på en anden måde..«
Lotte siger: »Det er ikke målene, der er det vigtige, men bevægelsen...«
De drømmer om at møde Ferry, når han til juni spiller i Århus. Men indtil videre skal de rundt til flere kirker – også de danske kirker i udlandet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu