Læsetid: 3 min.

Tyrkiet slår alarm over Kirkuk

Ankara er desperat for at sikre sig, at de kurdiske styrker forlader den nyerobrede nordirakiske by igen. Hvis ikke USA sørger for det, er tyrkiske soldater klar til at rykke ind for at forhindre det, de frygter kan blive begyndelsen på en selvstændig kurdisk stat i Nordirak
11. april 2003

Bekymring
Da de irakiske soldater i Kirkuk i går enten overgav sig eller flygtede mod syd, havde det store implikationer.
Langt større end det umiddelbart synlige – at kurdiske oprørsstyrker kunne rykke ind og ’befri’ endnu en by i det nordlige Irak fra Saddams Husseins styrker efter amerikanske B52-bombeflys grundige og markante forarbejde. Fra det øjeblik begyndte telefonerne nemlig at gløde mellem Ankara og Washington – mellem Tyrkiets udenrigsminister Abdullah Gül og hans amerikanske kollega Colin Powell.
Gül ville sikre sig, at amerikanerne mente alvorligt, hvad de tidligere havde lovet: At amerikanske soldater ville sikre sig kontrollen med byen og sørge for, at de kurdiske styrker rykkede ud igen.
»Powell gav sit ord på, at amerikanske styrker ville blive sendt til Kirkuk for at smide de kurdere på porten, som er gået ind i byen,« sagde Gül efterfølgende.
Dette ville Det Hvide Hus’ talsmand Ari Fleischer dog ikke umiddelbart bekræfte. Han nøjedes med at sige, at »det vil være fair at sige, at de amerikanske styrker vil have kontrol over Kirkuk.«
Abdullah Gül fastslog overfor nyhedsbureauerne, at en permanent kurdisk styrke i byen vil være »uacceptabelt« for Ankara.
Tyrkiet frygter, at kurderne med kontrol over de vigtige oliefelter ved Kirkuk – og deraf følgende indtægter – vil kunne skabe en selvstændig kurdisk stat i området, hvilket igen kan anspore den kurdiske befolkning i Tyrkiet til at gøre oprør.
I den forbindelse har Tyrkiet truet med at rykke ind i det nordlige Irak, hvis ikke amerikanerne sætter sig effektivt på Kirkuk og senere byen Mosul, hvor der også er store oliefelter, og som endnu er under den irakiske hærs kontrol.
Tyrkiet har allerede et par tusinde soldater inde i Nordirak og har 40.000 stående klar ved grænsen. De afventer, om de skal foretage det potentielle træk, som USA for alt i verden ønsker at undgå.
Det kan nemlig føre til en ’krig i krigen’ og gøre det svært at genoprette roen efter det irakiske regimes fald, genopbygge landet og indføre det demokratiske politiske system, som man har lovet.

Hvor mange kurdere?
Washington har derfor gjort sig store anstrengelser for at forsikre Ankara om, at USA’s styrker vil sætte sig på såvel Kirkuk som Mosul.
Men – som det viste sig i går – er de omkring 3.000 amerikanske soldater i Nordirak langt fra nok til at sikre de to byer alene. USA har derfor længe erkendt, at man godt kunne bruge hjælp fra de omkring 70.000 kurdiske oprørssoldater i området, hvis Tyrkiet ville acceptere det.
Tyrkiet har hidtil sendt blandede signaler om, hvor meget kurdisk hjælp, de vil kunne tolerere. En højtstående militærperson har sagt, at bare en kurdisk oprørssoldat i en time i Kirkuk ville være en provokation, mens en højstående embedsmand har udtrykt, at hjælp fra et par hundrede kurdere ville være acceptabelt.
De irakiske kurdere benægter at have en plan om at benytte sig af forvirringen i et efterkrigs-Irak til at forsøge at danne en selvstændig stat.
Alligevel har Tyrkiet reserveret sig retten til at rykke ind, men har samtidig lovet at foretage konsultationer med Washington, før det sker. Hvis Tyrkiet rykker ind, risikerer landet at miste et milliardlån fra USA, hvor Kongressen i øjeblikket behandler bevillingen.
Ironisk nok er den massive amerikanske tilstedeværelse i Nordirak, som Tyrkiet ønsker, blevet besværliggjort af, at Tyrkiet af hensyn til den folkelige opinion ikke har villet give USA lov til at angribe Irak fra Tyrkiet og til at benytte militærbaser i landet til det formål.
Derfor ville det også være faldskærmssoldater, som USA i givet fald ville begyndte at flyve ind som forstærkninger til det nordlige Irak.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her