Læsetid: 2 min.

Videnskabskomiteer giver for få projektafslag

De videnskabsetiske komiteer skal afslå forsøg, hvis de er videnskabeligt uholdbare eller etisk uforsvarlige. Men det sker kun for én procent
23. april 2003

I de sidste tre år har landets syv videnskabsetiske komiteer kun givet afslag til én procent af de mere end 3.000 forskningsprojekter, som komiteerne har behandlet. Det viser en opgørelse, som Information har foretaget. Komiteerne skal godkende alle medicinske forsøg, hvori der deltager forsøgspersoner. Hvis et forsøg er videnskabeligt uholdbart eller uetisk, skal der gives afslag.
Ifølge den tidligere VS-borgmester i København, Gunna Starck, må det beskedne antal afslag hænge sammen med, at komitemedlemmerne savner »almindelig kritisk sans«. Efter mere end fem år i den videnskabsetiske komite for København og Frederiksberg stopper hun derfor nu i protest.
Arbejdet der er nemlig helt til grin, mener Gunna Starck, der kan huske flere eksempler på »skandaløs afprøvning« af medicin, der ifølge hende aldrig burde være blevet godkendt, f.eks. om farlig epilepsimedicin kunne bruges som slankemiddel.
»Ideen med komiteerne er god og rigtig for at beskytte forsøgspersonerne. Men det kræver engagerede og kritiske komitemedlemmer, der tør sige fra,« siger Gunna Starck og tilføjer: »Vi narrer forsøgspersonerne ved at foregive, at der foregår et dybt seriøst og kritisk arbejde.«
Formanden for den videnskabsetiske komite i København og Frederiksberg, professor Mette Rasmussen fra Danmarks Farmaceutiske Universitet, afviser kritikken: »Jeg er meget forbavset over hendes udtalelser. Jeg genkender ikke så forfærdelig meget af det,« siger hun og tilføjer: »Jeg synes tværtimod, at det går rigtigt godt.«
– Det lyder ikke af meget, når kun én procent får afslag?
»Det kan jeg ikke svare på. Men forskerne er blevet rigtig gode til at følge de gældende vejledninger. Det er et kæmpe arbejde at lave en ansøgning, så det gør du ikke for en slap ide. Du får heller ikke penge til dårlig videnskab i dag, for så mange penge er der heller ikke i systemet,« siger hun.
Det tidligere konservative medlem af Københavns Borgerrepræsentation, forfatter Vilhelm Topsøe, sad i den københavnske komite til 2000. Han støtter Gunna Starcks kritik og kalder komiteen for »et omsvøbsdepartement«, fordi man efter hans vurdering tager mere hensyn til forskerne, der af karrieregrunde har brug for at skrive faglige artikler, end til patienterne.
»Den almindelige patients repræsentanter drukner i forskning. I hvert fald er man utrolig langt fra at være en komite, der varetager patienternes interesser,« siger Topsøe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu