Læsetid: 2 min.

Et vigtigt bombemål

Kina har truet med angreb på radaranlæg
25. april 2003

(2. sektion)

Thulebasen
Thule vil blive et vigtigt bombemål, hvis basens radar indgår i et missilskjold, lyder det samstemmende fra britiske og amerikanske eksperter.
En kinesisk talsmand har endog direkte sagt, at man vil planlægge angreb på skjoldets radaranlæg, fordi det vil være et billigere modtræk end massiv oprustning med langtrækkende missiler.
Områdets oprindelige befolkning er opskræmt af den nye risiko. Men regeringens redegørelse afviser, at Grønland vil være et mål.

Påstand modsagt
Under en høring i Nuuk den 7. april gentog kommandørkaptajn Jens Claus Hansen, Forsvarsakademiet, den beroligende påstand.
»Grønland eller Thule er ikke relevante mål,« sagde han.
Kommandørkaptajnen argumenterede, at de såkaldte slyngelstater kun råder over få missiler, som de »formentlig primært vil bruge som afpresning mod store byer og lignende.« Han fandt det også »tvivlsomt«, at disse stater har præcise raketter, som kan ramme Thule.
Vurderingen deles ikke af den britiske ekspert Sir Timothy Garden, som under Folketingets høring den 25. april 2001 direkte påpegede, at Thule »på et tidligt tidspunkt« i en konflikt vil blive angrebet.
»Normalt fjerner man først øjnene i et system,« sagde han.
Timothy Garden er en af Storbritanniens mest erfarne militære analytikere. Han forlod i 1996 flyvevåbnet med rang af Air Marshal, en af forsvarets højeste titler.
Garden har ofte gentaget sin advarsel i analyser af missilforsvaret. Radaranlæg vil blive »de vigtigste mål« for en fjende, som vil gennemtrænge et amerikansk missilskjold, skrev han i december 2002.
Den britiske kampagne mod atomvåben, CND, har da også anvendt lignende argumenter mod opgradering af radaren i Fylingdales.
Da et udvalg i Storbritanniens parlament godkendte brug af Fylingdales, afviste det, at radaren vil blive et mål. Argumenterne svarer helt til dem, som den danske regering og kommandørkaptajnen anvender.

Kinesisk trussel
Afgørende for argumentationen er, hvorvidt man anser konflikt med Kina for sandsynlig. Et kinesisk angreb på USA vil således ikke være hæmmet af få og upræcise raketter.
I et interview med det amerikanske dagblad New York Times den 29. april 2001 pegede en ledende kinesisk embedsmand, Sha Zukang, på et muligt kinesisk svar mod systemets radaranlæg.
»Vi vil gøre alt, hvad der er muligt, når det gælder sikring af, at vores sikkerhed ikke bliver svækket, og vi er sikre på, at det kan lykkes uden et våbenkapløb,« sagde han.
»Vi mener, at forsvaret selv har brug for forsvar. Det har mange, mange elementer og de fleste af dem er sårbare for et angreb.«
Det er heller ikke sikkert, at selv ’slyngelstater’ på længere sigt kun har få raketter med dårlig præcision.
Hvis de nogensinde udvikler raketter, som kan nå USA, vil det være en så stor teknologisk bedrift, at man ikke kan udelukke, at de også mestrer rimeligt præcis styring af bomberne. Da Sovjetunionen i 1959 først udviklede en interkontinental raket (SS-6), havde den en præcision, hvor halvdelen af bomberne ville falde op til otte kilometer fra målet. Allerede to år efter var præcisionen oppe på 2,8 km – og det er nok, hvis Thule skal angribes. Den nødvendige viden er tilmed mere tilgængelig i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her