Læsetid: 2 min.

VM for de næst-bedste

28. april 2003

Spot
Dansk ishockey har hidtil været noget, man har skullet være fra Herning eller Esbjerg eller hedde Frank With for at påskønne. Indtil i lørdags, hvor Danmark debuterede ved A-VM med at slå USA 5-2 – vi deltog ganske vist i 1949, hvor vi tabte 0-47 til Canada, men det var i en turnering, hvor de, der tilmeldte sig, fik lov at deltage. At dømme efter avisomtalerne svarede sejren over USA til, at vi havde slået Brasilien ved VM i fodbold. Sandheden er en anden. Der er ingen grund til at forklejne dansk ishockeys stigende formkurve, det er godt skuldret – med puder – at nå så langt, når man kun har ca. 4.000 spillere og en række af danskerne har fået hård hud i hovedet ved at spille i den svenske liga, en af Europas stærkeste, men så er USA’s VM-hold heller ikke bedre.
Lige nu er de amerikanske medier spækket med hockey-nyt, men ikke om VM, som man regner for en pudsig europæisk kuriøsitet. Næh, det gælder slutspillet om Stanley Cup, det nordamerikanske mesterskab, hvor hver enkelt af de deltagende klubhold kunne bringe de landshold, Danmark p.t. skøjter imod, på ydmygende glatis. Og det hold, der repræsenterer USA ved VM, er typisk sammenskrabet af middelgode vandbærere fra den nationale liga, NHL, talenter fra lavere liggende rækker og udlandsprofessionelle – i USA er det ikke et kvalitetstegn at spille i udlandet. Stanley Cup er for nordamerikanerne selve verdensmesterskabet.
Det forhindrer ikke det officielle VM i, gennem årene, at have budt på medrivende spil og spillere. Sovjet og Sverige var i mange år dominerende, isprængt Canada og USAÇ alt efter hvor meget de to lande investerede af opmærksomhed. Og da mange af de bedste NHL-spillere var svenskere og siden russere, var VM forlenet med en prestige, som gjorde det værd at kæmpe om. Også for blaserte, ’sig selv nok’-nordamerikanere.

De senere år har VM tabt i konkurrenceværdi. Og seer- og dermed annoncørmagnetisme, selv om det med alle sine spilophold virker som designet til TV3, som i Norden har siddet på tv-dækningen siden VM i 1989.
Dengang vakte det hinsidan et ramaskrig, at TV3 overtog transmissionsrettighederne til nationalsporten. Kanalen kunne da kun ses af hver femte svensker, og marketingeksperter rystede på hovedet af TV3, som købte sendetilladelsen for uhyrlige 11 mio. SEK. De penge var givet godt ud. Ishockey blev den isbryder, der fik TV3 ind på det nordiske marked.
Siden er svenskerne blevet verdensmestre tre gange, senest i 1998, men sports-tv-markedet er eksploderet, og vi kan i dag til hver en tid zappe os frem til en eller anden topprofessionel kamp i snart sagt enhver holdidræt. Og med den aftagende eksklusivitet følger den tiltagende træthed og markedsmæthed.
I det lys kan dansk ishockey sagtens tage sig mere fornyende ud end spillet berettiger til. Sejren over USA blev sat i relief af, at amerikanerne senere tabte til Schweiz 0-1, mens Danmark i går ramte muren mod russerne, der massakrede os 6-1. Det vil de danske medier vide at udlægge som en halv sejr.

*Viasat kl. 17.50: Finland-Slovenien

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her