»Befolkningen indser, at vi er det eneste rigtige oppositionsparti. Vi er fulde af fortrøstning til 2006. Dette var blot en god opvarmningsøvelse.«
Filip Dewinter, leder af det højreradikale Vlaams Blok, efter søndagens kanonvalg for partiet i Belgien
SOM BELGIER er det svært at udtrykke sin eventuelle politikerlede ved at blive hjemme på sofaen på valgdagen. Så vanker der nemlig en bøde. De 7,5 millioner vælgere har pligt til at afgive deres stemme.
Det er simpelthen obligatorisk ifølge belgisk lov.
Om denne stemmepligt så er en fordel eller en bagdel for demokratiet, kan der skrives lange udredninger frem og tilbage om. Ligesom det kan diskuteres til dommedag, om stemmetvang er godt eller skidt for partier, der bygger deres succes på proteststemmer.
I hvert fald er ganske mange proteststemmer også denne gang gået til det højreradikale Vlaams Blok, som søndag fik næsten 18 procent af stemmerne blandt de hollandsk- (eller flamsk-)talende vælgere. Resultatet var det bedste for partiet, siden det for 25 år siden slog sig op på Flanderns løsrivelse fra Wallonien, den fransk-talende del af Belgien.
Med en solid base i Flanderns største og landets næststørste by, Antwerpen, har partiet i tidens løb klaret sig jævnt godt både på landsplan og lokalt. Ved sidste kommunalvalg i 2000 stemte hver tredje borger i Antwerpen på partiet, hvis dagsorden i dag først og fremmest er »et totalt stop for indvandring« og »nul-tolerance over for kriminalitet«, mens 15 procent af flamlænderne støttede partiet ved sidste belgiske parlamentsvalg i 1999.
OG DENNE gang er det altså gået endnu bedre for partiet, som af de øvrige partier betegnes som racistisk og fremmedfjendsk. Det havde ellers længe været vurderet, at Vlaams Blok havde toppet i Antwerpen at der ikke var flere stemmer at hente her. Men partiet gik faktisk lidt frem søndag blandt vælgerne i den store havneby. Dertil kommer, at partiet nu er rykket ud af Antwerpen og ud blandt vælgere på landet. Oven i købet stillede partiet for første gang op i en valgkreds i Wallonien.
Partileder Filip Dewinter tilskriver succesen, at partiet har været igennem en proces, hvor det er blevet mere stuerent. Til dagbladet Gazet van Antwerpen siger han, at »fornyelsesprocessen flere kvinder, afrunding af de skarpe kanter har slået igennem over hele linjen.«
Med tydelig inspiration fra den myrdede hollandske højrepopulist Pim Fortuyn går Filip Dewinter nu efter at blive ministerpræsident ved næste parlamentsvalg i 2006.
HELT SIKKERT er det dog, at Dewinter ikke vil kunne slå på regeringserfaring fra ministerier i Bruxelles næste gang, belgierne skal sammensætte det nationale parlament. De øvrige partier vil ikke røre Vlaams Blok med en ildtang. Samme holdning har de til det højreradikale Front National, som i Wallonien gik frem til 5,2 procent af stemmerne på trods af en næsten usynlig kampagne, som var boykottet af public service-tv-stationerne.
Konsensus-landet Belgien vil således også i de kommende år blive ledet af en bred koalitionsregering med valgets store sejrherre, socialisterne, og ministerpræsident Guy Verhofstadts liberale parti som de bærende kræfter. Ingen ønsker at følge eksemplerne fra de senere år i Østrig og Holland, hvor højrepopulistiske partier har prøvet at få ministerposter. Ej heller vil der blive tale om danske tilstande, jævnfør Dansk Folkepartis position som parlamentarisk grundlag for regeringen.
Det er meget sympatisk, at de store belgiske partier trækker en streg i sandet og afviser samarbejde med Vlaams Blok. Partiet har fornyet eller ej et for afskyeligt og fremmedfjendsk program til, at det skal have indflydelse. Omvendt har Verhofstadt altså det problem, at signalet om utilfredshed i den flamske befolkning er til at tage og føle på. Det, at hans egen regering har haft succes på mange områder, har ikke skabt tilbagegang for Vlaams Blok.
I Østrig og Holland tog man konsekvensen af vælgernes røst og gav henholdsvis Jörg Haiders Frihedsparti og Lijst Pim Fortuyn regeringsansvar, hvorefter de gik stærkt tilbage ved det følgende valg. Den mulighed er som nævnt ikke til stede i Belgien. Det kan så bare have den konsekvens, at Vlaams Blok i de næste par år kører videre i rollen som det »eneste rigtige« oppositionsparti.
Det kan også betyde, at partiet endnu ikke har nået toppen, men at det først sker i 2006, som Dewinter satser på. Her er virkelig noget at tage stilling til for den kommende regering ikke blot taktisk, men også handlingsmæssigt.
For faktum er, at Vlaams Blok er kommet ud af Antwerpen. Og herfra er der ikke ret langt til Bruxelles.
