Fodbold
I det 67. minut blev Martin Keown skiftet ind for Arsenal. 17 minutter senere placerede han et utageligt hovedstød bag sin egen målmand, David Seaman, og Arsenal tabte dermed to point i weekendens kamp mod Bolton.
Som situationen er lige nu, i den øverste top af den engelske Premier League, er der ikke råd til kun at vinde ét point. Men det var, hvad der skete for Arsenal og træner Arsene Wenger. Et pointtab, der i manges øjne sendte mesterskabet næsten hele vejen til Manchester, og træner Ferguson.
En galler i kamp mod en gæler. Bag sig har de begge et hold, hvor en stor del af de indskrevne end ikke er i nærheden af et pas til Det Forenede Kongerige. Ikke desto mindre er det det engelske forboldmesterskab, de afgør imellem sig inden for de næste knap to uger. Arsene Wenger og Sir Alex Ferguson har de seneste måneder skærpet den verbale kamp i medierne, mens de absurd ovebetalte fodboldstjerner har kæmpet om points på banerne. Med skiftende held.
Franske Arsene Wenger var ikke helt så optaget af Slaget om Europa i Mesterligaen som sin skotske kollega, Sir Alex Ferguson. Men det har tilsyneladende ikke været nogen fordel for Londons Gunners, som senest selv indkøbte søm til ligkisten, med ovennævnte selvmål.
Tilbage står nu, at Manchester United blot skal vinde deres to sidste kampe, så kan Arsenal vinde deres tre, om de vil.
Det myldrer med landsholdsspillere på de to hold, fra her, der og alle vegne. Kunstnerne stiller i væsentlig grad op for Arsenal, mens United har et mandskab, der i høj grad består af spillere, der passer deres arbejde og ikke mindst deres psyke.
Folk som Silva, Pires, Wiltord og Henry er gudbenådede spillere, men i afgørende situationer er det måske nok mere typer som Ferdinand, Keane, Scholes og Giggs fra United, der er brug for i spillerunderne 34 til 38!?
Når snakken ikke falder på psyken, græder Arsenals tilhængere over skadeslisten, som er lige så lang som den lur, deres målmand tog under VM sidste år. United-fans svarer blot igen med deres egen liste, der i udstrækning let matcher Barthez seneste skovtur.
Matematikkens regler
Men under alle omstændigheder er det altså de to klubber, det drejer sig om. Og så er der alt det andet. Midterfeltet består af seks klubber, som det kan være ligegyldet med og for, og så er der West Ham mod alle de andre, Bolton, Leeds, Fulham og Aston Villa.
Hvis Middlesbrough kommer i nedrykningsfare, skyldes det kun totalt manglende respekt for matematikkens regler.
Der er allerede vinket farvel til Sunderland man kan stadig høre Thomas Sørensen løbe skrigende bort og West Bromwich Albion.
Den sidste taber kunne sagtens blive West Ham. Og som for stort set alle andre kandidater bliver det en dyr affære. I Sunderland begyndte man for flere uger siden at skrive fyresedler ud. Dette sker, efter at man har kastet millioner efter den ene manager efter den anden, købt og solgt spillere tilsyneladende i blinde. Og i mellemtiden er der føget 60 mål ind omkring ørerne på den danske landsholdsmålmand. Så nu skal 83 af boldklubbens daglige ansatte ud og søge ny beskæftigelse.
Men man behøver ikke nødvendigvis ligge til direkte nedrykning, for at økonomien gør ondt. (Men det kender man jo også i Superliga-kredse.)
Danskerklubben gad egentlig vide, om man i Thorshavn kalder FCK for Færing-klubben? Fulham har det rigtig slemt. Så kan man mene, at det måske ikke er så synd, når ejeren hedder Mohamed Al-Fayed, som altid kan købe spilledragterne billigt hos Harrods, det ejer han også.
Men ikke desto mindre er det ham selv, der har gjort anskrig omkring den økonomiske situation for en lang række Premier League-klubber hans egen kommer i år ud med et minus på 33 millioner pund. Ganske godt gået. Helt forrygende var hans udtalelse i sidste uge om at spænde livremmen ind, dagene med ødselhed er ovre ...,« osv. osv.
Men Fulham og Sunderland er ikke alene, og ganske som herhjemme er det heller ikke alle oprykkerne, der står finansielt rustet til de indkøb og stadionforbedringer, der kræves for at spille i den fineste række.
Personfnidder
Fodboldspillet som sådan har der været sagt og skrevet forbavsende lidt om i denne sæson. Jo, naturligvis er de enkelte kampe blevet analyseret knivskarpt som altid, men det virker, som om økonomi, personfnidder, transfer-rygter og in- og eksterne fjendtligheder desværre har fået uforholdsmæssigt mere plads end tidligere. Men der lægges stadig ikke fingre imellem, hvis der ikke fightes.
Forgangne weekend oplevede vi herhjemme for første gang træner Laudrup udtale sig på en måde, som ikke automatisk sikrede ham en retrætestilling i det danske diplomati. Det skete i forbindelse med Brøndbys kamp mod FC Midtjylland, hvor han direkte sagde, at der var tale om klasseforskel mellem Superligaens nummer to og fire.
Da Tottenham i søndags tabte 0-2 til United, skrev The Independent om en »...elendig indsats. De kunne ikke engang aflevere, boldbesiddelserne blev misbrugt på det skammeligste, og de bragte skam over deres placering som nummer otte i ligaen.«
Hvem møder hvem
Og så skal vi til at kigge på de sidste kampe i turneringen. Det er her, de vilde gæt for alvor slår igennem, så det afstår vi fra, men der vil utvivlsomt altid være et par mindre formuer at vinde på den lokale, hvis man er til hasard og ciffertips.
United møder Charlton hjemme, Everton ude. Arsenal møder Leeds hjemme, Southampton hjemme, Sunderland ude. Newcastle (uden Alan Shearer, som lige har brækket benet!) møder Birmingham hjemme, West Bromwich ude. Chelsea mod West Ham hjemme, Liverpool hjemme(!!!) Og inden sidstnævnte kamp møder Liverpool Manchester City hjemme.
Af bundholdende ser Bolton ud til at have det letteste program. De skal møde Southampton ude, og Middlesbrough hjemme. Altså to klubber, som på kamptidspunktet nok tænker mere på ferie i The Lake District end på mudrede engelske stillingskrige.
