Læsetid: 4 min.

Babylonisk forvirring i Bagdad

Endnu har ingen et fast overblik over tabet af kunstskatte og historiske dokumenter som følge af krigen i Irak. Årsagerne er mange og komplekse
3. maj 2003

BOSTON – »Ting sker.« Det var forsvarsminister Donald Rumsfelds lakoniske og letkøbte forklaring på plyndringen af Iraks uvurderlige nationalmuseum og nedbrændingen af nationalbiblioteket i dagene efter de amerikanske styrkers indtagelse af Bagdad.
Siden har Pentagon-chefen og hans officerer ved centralkommandoen i Qatar konsekvent nægtet at tage ansvar for det kolossale tab af kunstgenstande og historisk arkivmateriale, hvoraf en væsentlig del efter alt at dømme ikke var blevet analyseret og anvendt til at uddybe vores viden om de sumeriske, assyriske og babyloniske samfund i Mesopotamien.
Ingen ved med nogenlunde sikkerhed, hvor meget der er blevet stjålet, ødelagt og brændt op under de første dage med kaos og lovløshed i Bagdad. Noget tyder på, at plyndringen af Iraks nationalmuseum ikke førte til så store tab, som rapporteret af de første besøgende journalister, heriblandt den britiske journalist Robert Fisk for Information.
Det hævdede oberst Matthew Bogdanos fra USA’s marinekorps i The New York Times torsdag. »Foreløbig har museets ledere kun indberettet 25 stjålne genstande ud af 170.000 til os,« sagde Bogdanos, der er ansvarlig for en undersøgelse af plyndringen.
Under en konference på British Museum i London tidligere i denne uge beskrev museets forskningsdirektør Donny George 20 meget betydningsfulde genstande, som er forsvundet. Det drejer sig bl.a. om Warka-vasen fra 3.100 før Kristus, marmorstatuer af Poseidon, Apollo og Eros fra Hetra og flere andre uvurderlige kunstgenstande fra svundne civilisationer.
Problemet er imidlertid, at der ikke findes pålidelige inventarielister for mange af museets objekter. Nogle af dem kan endda være forsvundet. En database var aldrig blevet oprettet.
Samme problem plager samlingerne i Bagdads biblioteker. Nationalbiblioteket og rigsarkivet, der befandt sig under samme tag, blev brændt ned. Bibliotekets samling bestod af publikationer fra Irak i det 19. og 20. århundrede, mens rigsarkiverne specialiserede sig i den osmanniske periode fra 1534 til 1918.

Moske fuld af bøger
Awqaf-biblioteket, et arkiv med religiøse skrifter helt tilbage til det niende århundrede og værdifulde illuminerede koraner, brændte også ned.
»Vi aner ikke præcis, hvad der er gået tabt,« siger Andras Riedlmayer, en specialist i islamiske skrifter ved Aga Khan-samlingen på Harvard University.
»Det seneste, vi har hørt, er, at aviser og matrikelkort fra den osmanniske periode blev overført til sikre steder i marts måned for at skåne det fra plyndring.«
En af Wall Street Journals reportere i Bagdad er endvidere blevet forevist en moske i det shia-muslimske bykvarter Badr City fyldt op med bøger fra nationalbiblioteket. I nationalmuseet skal medarbejdere have gemt en del kunstgenstande væk i underjordiske boksanlæg før og under krigen. Centralbankens boksanlæg skal også være blevet spækket med antik kunst, men banken blev af uvis årsag udbombet af amerikanerne og brændte ned. Endnu vides det ikke, om boksene overlevede.
I London bekræftede Donny George endvidere, at 40.000 arabiske, tyrkiske, kurdiske og persiske skrifter fra Saddam Manuskriptarkiv i Bagdad blev flyttet til et hemmeligt sted i tide.

Usikkerhed om tabets omfang
En anden usikkerhed er hæftet til opgørelsen af et biblioteks beholdning. I journalistiske beretninger fra Bagdad hedder det f.eks. konsekvent, at nationalbibliotekets beholdning består af en million bøger og dokumenter. »Men det er ukorrekt. Der er 417.000,« siger Andras Riedlmayer, en førende skikkelse i forsøget på at redde bøger fra Sarajevos nedbrændte biblitotek under krigen i Bosnien 1991-95.
»Der er en tilbøjelighed til at overdrive beholdningens størrelse efter en brand. Først var der 1,5 mio. i Sarajevos bibliotek, så blev det til tre og til sidst fem millioner bøger.«
Et andet ubesvaret spørgsmål er, hvorfor så mange bygninger blev stukket i brand. Det har Riedlmayer et svar på. »Professionelle tyve anlægger ofte en brand, fordi alle spor så slettes. Ingen ved hvilke ting, der er blevet stjålet,« siger han.
Usikkerheden om tabets omfang knyttes også til det forhold, at nogle beboere i Bagdad simpelthen tog tyvekosterne hjem for at beskytte dem og planlagde at returnere godset, så snart situationen i byen var blevet mere sikker. En del af de tilbageleverede kunstskatte skal stamme fra disse godgørende sjæle.
Det største tab af kunst- og kulturskatte i Irak kan berøre objekter, som aldrig er blevet analyseret af forskere, fremhæver kunsthistoriken Irene Winter fra Harvard University. Hun nævner f.eks. indgraverede tavler fra Sippar, et kultcenter for solguden i det antikke Babylonien, som aldrig er blevet tydet af eksperter.

Civilisationens vugge
»Indholdet af disse tavler er de rå data, fra hvilke historien bliver skrevet. Min frygt er, at ulæste tavler med kileskrift og segl vil blive solgt på det sorte marked. Tabet af den uskrevne historie kan være større end tabet af de ikoner, som alle har kendskab til,« mener Irene Winter, professor i det Nære Østens antikke kunst.
I alle tilfælde, siger professor Winter, »betyder en tabt kunstgenstand fra vores civilisations vugge i det nuværende Irak, at vi har mistet et stykke af menneskehedens historie.«
For det nye Irak er tabet af bibliotekers og arkivers mangeartede publikationer fra den osmanniske periode, den britiske kolonitid, hashemit-kongeriget og det republikanske regime en sand katastrofe.
»Et bibliotek virker som et uddannelsesmiddel. Hvordan skal irakerne genopbygge deres uddannelsesinstitutioner, når de ikke kan finde referencer til litteratur fra 1950’erne,« spørger Andras Riedlmayer, som har ungarsk baggrund.
Den bitre sandhed om plyndringen af Iraks kulturskatte og udslettelsen af dele af landets skriftlige historie er, at der er tale om en katastrofe.
Forsvarsminister Donald Rumsfeld har taget alt for let på situationen. Ting sker, men der er også ting, man kan hindre i at ske, hvis man ønsker det. Pentagon-chefen og hans officerer var principielt ikke interesseret i at beskytte Iraks kulturarv. De var kun opsat på at vinde krigen med så få amerikanske faldne som muligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu