Revy
Sidste sæson havde trimmet og tunet den gamle teltrevy. Der var bid i teksterne, hugtænder i den (dengang) nye regerings utallige urimeligheder, stort set ingen tomgang og et nyt, ungt navn over døren.
Var det for godt til at vare? Kort og godt: ja. Det var om at gribe dagen, for i år står fru Dahl i spidsen for en anakronisme, der efter det traditionelt mini-Hollywoodske slutnummer kun kan score et nåh.
Ud af 21 tekster er kun tre-fire noget at skrive om. I lilla negligé, et Cartlandsk mareridt, pacer Ulf Pilgaard den amalienborgske parket, mens rigets nådigfrue i en sen nattetime slår håret ud og skriver lejlighedssang til chromprinsens forestående bryllup. Ikke til menuetten af
Elverhøj, men f.eks. til »Ole sad på en knold og sang« der passer belejligt til »Henrik sad på et slot og hang«. Mor er alene og Mor har trang til at være lidt uartig; forskydningen af den folkelige omdelte sang til de højloftede palæer fungerer med alt hvad fænomenet indebærer af nødrim, haltevokaler og lavkomisk interfamiliær trivia med Pilgaards troldglimt grinagtigt. Og Carl-Erik Sørensen-nummeret holder op i tide.
Henrik Lykkegaard er lige så heldig og eminent maskeret med sin statsminister-monolog, der versificerer den sidste måneds utallige ledere om kynisme, underløb af demokratiet og afhægtning af den anderledes intellektuelle udenrigsminister.
»Per Stig må godt lufte sit talent selfølgelig må han det sålænge mikrofonen ikke er tændt.« Intet nyt i teksten, Sørensen igen, men Lykkegaards personificering er glat og flot.
Endelig er kapelmester James Price underfundig leverandør af en abc-tekst til Lisbet Dahls skolelillepige med rottehaler, kalveknæ og en uskyldig vanddunk ved hånden eller er den? Når nu A er noget med Armagnac, B noget med Bacardi osv....
Festen forbi
Så er festen faktisk forbi. Dahl og Rysse har godt nok et bidsk portræt af det totalt demoraliserede erhvervslandbrug, men det bøvet-grådige, fact-benægtende landbrug har stået højt på revyernes yndlingsofferliste i så m-a-n-g-e år, så hvorfor ikke rette skytset mod den totalt inkompetente og impotente miljøminister?
Energizeren Pernille Schrøder har et swingende nummer uden ordentlig tekst, ellers niente; og Rysse lige så lidt, så hvorfor hente ikonet ind i teltet igen? Den stivbenede 03-årgang savner både ungdom og galskab; f.eks. frådende jydsk crazygang og dumsnuhed som
Nielserne Olsen og sidste års Ellegaard kan levere i søvne årets jammerlige sovenummer er tæt på at smitte til resten af teltet. Zzzzzzzzz.
Det stivbenede har dog ikke smittet balletten; skønt koreografien er stærk selvciterende, for nu at være venlig, er der dog nutidssvarende turbo på de lækre langben m/k.
Hvorfor mon anmelderens tanker strejfer tidens hotteste diskussion efterløn ?
*Cirkusrevyen 2003. Instr.: Lisbet Dahl. Scen.: Nina Schiøttz. kor.: Niclas Bendixen. Kapel: James Price. Telt, Dyrehavsbakken. Til 23. aug.
