Læsetid: 3 min.

Dansk sølv i u-landshjælp

En ny opgørelse giver Danmark en andenplads blandt 21 rige lande, når det gælder u-landsvenlig politik
26. maj 2003

Vi kan godt tillade os at prale af, hvor meget vi gør for at skabe bedre vilkår for de fem milliarder mennesker, som bor i lande langt fattigere end vores. I en ny slags opgørelse over nationer med en progressiv politik over for u-lande får Holland guld og Danmark sølv.
Normalt måles rige landes bidrag til u-lande kun på, hvor meget der gives i udviklingshjælp. Det kan give et skævt billede af engagementet i Den Tredje Verden. Derfor har den amerikanske tænketank Center for Global Development udviklet et indeks, som indregner mere end blot bistand. Indekset omfatter ud over u-landsbistand: flygtningepolitik, handelspolitik (åbenhed over for import fra u-lande), investeringer i udlandet, deltagelse i fredsbevarende styrker og miljøpolitik.
Danmarks høje placering i indekset skyldes den relativt store u-landsbistand, udsendelsen af mange soldater under FN samt handelspolitikken. Ned trækker at danske virksomheder investerer meget lidt i de varme lande.
»Vi kan som danskere godt tillade os at være stolte over vores engagement i u-lande. Indekset kan vi bruge til at få en debat om, hvad man fra politisk side kan gøre for få øget erhvervslivets investeringer i fjerne markeder,« siger lektor i international økonomi ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Christian Friis Bach.

Uden sammenhæng
I bunden af listen ligger USA, Japan og Australien. De får få point, når det gælder u-landsbistand, deltagelse i fredsbevarende operationer, flygtninge- og miljøpolitik. Indekset afslører også nogle landes mangel på sammenhæng i politikken over for u-lande. For eksempel giver Norge og Schweiz relativt høj u-landsbistand, men er samtidig næsten hermetisk lukkede over for varer fra u-lande. Og USA vil hellere end gerne frihandel, men er ikke meget for at give bistand til at få gang i hjulene i Afrikas og Latinamerikas virksomheder.
Indekset bliver betegnet som »spændende og interessant« af Jan Vandemoortele. Han er statistik-ekspert og chef for det kontor i FN’s Udviklingsprogram (UNDP), som indsamler tal om, hvordan det går for verdens lande med at leve op til de såkaldte 2015-mål – også kaldet millennium-mål.

Politisk vilje mangler
Alle FN’s 191 medlemslande har lovet, at stræbe efter at opfylde otte hovedmål inden 2015 f.eks. at halvere antallet af mennesker, der må leve for under en dollar om dagen, få alle børn i skole og reducere børnedødeligheden med to tredjedele. De første syv mål er især møntet på u-lande, mens det ottende mål vedrører i-lande. Det drejer sig om bl.a. at fjerne hindringer for u-landes eksport, øge u-landsbistand og gældslettelse.
»Når vi ser på indekset fra Center for Global Development og indberetninger til os fra verdens lande, så står det helt klart, at u-landene generelt set yder en pæn indsats i forhold til millennium-målene. I-landenes indsats derimod halter gevaldigt. Der mangler tilsyneladende politiske vilje i de rige lande til at gøre noget,« siger Jan Vandemoortele.
»For eksempel mener jeg, det er en skandale, at de rige lande ikke forlængst er begyndt at sende livsforlængende medicin til de mange millioner hiv-smittede i u-lande. Det kan sagtens lade sig gøre og koster ingenting i forhold til de menneskelige omkostninger og de økonomiske i form af, at så mange er uarbejdsdygtige,« siger han.

FAKTA
*De fattiges rige venner
21 rige nationer rangeret efter, hvor meget deres politik gavner de fattige lande:
1. Holland
2. Danmark
3. Portugal
4. New Zealand
5. Schweiz
6. Spanien
7. Tyskland
8. Sverige
9. Østrig
10. Norge
11. Storbritannien
12. Belgien
13. Grækenland
14. Frankrig
15. Italien
16. Irland
17. Finland
18. Canada
19. Australien
20. USA
21. Japan
www.cgdev.org/rankingtherich

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her