Læsetid: 3 min.

Hvad skal danske soldater nytte?

Grundlæggende valg for dansk forsvarspolitik er på vej
26. maj 2003

ANALYSE
Danmark har allerede en international brigade, som består af professionelle soldater. Nu foreslår en tidligere chef for Jægerkorpset, at vi også skal have en »Humanitær Indsats Brigade«, som skal bestå af professionelle folk, der kan genopbygge samfund og bane vej for nødhjælp.
Forslaget er mere kontroversielt, end det umiddelbart virker. Debatten op til det næste forsvarsforlig fokuserer på to centrale opgaver. Skal forsvaret primært stille styrker til fredsbevarende og fredsskabende operationer? Eller skal forsvaret satse mere på styrker, som bl.a. teknologisk kan deltage i egentlige krigsoperationer – fortrinsvis sammen med amerikanske styrker?
Der er tegn på, at især officerer fra luftvåbnet ser deres fremtid på sidstnævnte felt, og det virker tænkeligt, at de vil få opbakning fra Venstre, fordi projektet vil styrke båndene til USA.

Foregangsland
Det er også åbenbart, at hærens folk foretrækker fredsbevarende operationer. Opgaverne på dette felt er langt mere i overensstemmelse med deres mentalitet. Det er endog blevet mere end antydet, at hvis danske soldater fremover primært skal være ’dræbere’, så vil en storstilet udskiftning af mandskabet blive nødvendigt. Forslaget fra den tidligere chef for Jægerkorpset, Poul Dahl, ligger i smuk forlængelse af hærens erfaringer fra de seneste års opgaver. Helt tilfældigt er det vel ikke. Dahl er i dag oberstløjtnant og bataljonschef ved Prinsens Livregiment. Og der ligger mere end værnsinteresser bag forslaget. Dahl har betydelig international erfaring – bl.a. var han i flere år chef for vagtkorpset, som beskyttede FN’s humanitære program i Irak.
Hans forslag, som fredag blev beskrevet i Jyllands-Posten, beskriver en udrykningsenhed på 3.000-4.000 mænd (og formentlig også kvinder). Styrken skal indeholde folk, der kan genstarte nedbrudte samfund – få strøm- og vandforsyningerne i gang, rydde miner, opstille hospitaler osv. Foruden soldater får enheden brug for politifolk, folk fra beredskabet og sygehusvæsenet. Dahl finder det hensigtsmæssigt, at de får deres egne uniformer, så de ikke forveksles med regulære styrker, og at de organisatorisk placeres under Udenrigs- eller Indenrigsministeriet.

En niche
»Danmark vil på dette område kunne finde en niche, hvor vi kan spille en rolle på verdensplan,« argumenterer han til Jyllands-Posten. »Det er på tide, at nogle lande organisationsmæssigt indstiller sig på, at fremførelse af humanitær bistand i tide er en vigtig opgave.«
Ja, det er vel på tide. Mellem de centrale erfaringer fra Balkan-konflikterne er, at soldaters nytteværdi er be-grænset, hvis deres indsats ikke følges op straks med politi, dommere og andre bygge-elementer for stabile samfund. Det er også blevet fremhævet, at tidlig indsættelse i svage stater af styrker, som kan løse civile opgaver, men samtidig er klar til små militære opgaver, måske kan forhindre, at problemerne udvikler sig til åben krig. I de seneste uger er det til overflod i Irak blevet illustreret, at traditionelle hærstyrker ikke kan klare opgaverne, som kommer efter en militær sejr.
Et civilt udrykningskorps under EU er herhjemme blevet foreslået i januar 2000 af seks forskere og journalister i bogen Efter Kosovo fra Nyt Europa. Lignende planer er blevet udarbejdet af British American Security Informa-tion Council (BASIC). EU har også puslet med planer, som dog er blevet stillet i skyggen af det militære ekspeditionskorps.

Grundlæggende valg
Under et nyligt seminar på forskningscentret IIS dukkede disse tanker op igen – og udgjorde alternativet til dem, som ser behov for en højteknologisk indsats. I et referat konstaterer centret, at »de forskellige syn på militærmagt (stiller) Danmark over for en grundlæggende diskussion af, hvordan og hvorfor vi mener, at militære magt skal anvendes i det 21. århundrede«. Måske får vi denne diskussion i lidt bredere kredse. Alene af ressourcemæssige årsager kan Danmark ikke opstille styrker med både ’dræbere’ og ’genopbyggere’. Udviklingen af en HIB (Humanitær Indsats Brigade) vil desuden kunne supplere vores DIB (Den Internationale Brigade), så vi får et formidabelt beredskab. Hvis nogen klager over prisen for HIB’en, vil de nok blive tavse, når en sammenligning med prisen for højteknologisk kampudstyr fremlægges.
Valget er fundamentalt og har baggrund i Viggo Hørups klassiske spørgsmål, som har defineret dansk sikkerhedspolitisk debat: »Hvad skal det nytte?«. Det er godt for debatten, at HIB-forslaget fremlægges af en mand, som har været chef for de skrappeste drenge i forsvaret – thi alt for tit gøres den humanitære indsats til »noget fra og for tøsedrenge«. Nu kan vi bedre fokusere på, hvad vi er bedst til, og hvad der bedst tjener danske nationale interesser.
Det er et valg, som også kan opstilles lidt mere enkelt: Skal danske soldater være til nytte for Fogh og Bush? Eller skal de være til nytte for ofrene?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her