Læsetid: 2 min.

Energi: Danmark risikerer at tabe pusten

Hvis ikke regeringen ændrer politik vil Danmark blive agterudsejlet på vedvarende energi
30. maj 2003

Danmark står ved et skel i energipolitikken. Det fremhævede både videnskabsfolk og repræsentanter for industrien onsdag ved Videnskabsministeriets konference om perspektivrige teknologier.
»Vi er de første i verden, på grund af vores store andel af vindkraft har skabt et gennembrud for vedvarende energi. Nu gælder det, at enten standser vi op og går i stå efter at have udviklet vindmøllerne og de andre enkeltteknologier til energieffektivisering. Eller også tager vi udfordringen op og udvikler og etablerer fleksible energisystemer, som kan udnytte vindmøllerne og andre vedvarende energikilder,« sagde professor Frede Hvelplund, Aalborg Universitet og tilføjede:
»En sådan indsats skal kombineres med energibesparelser på økonomisk og effektiv vis.«
Regeringens politik beskrev Hvelplund med disse ord: »Danmark ligger underdrejet på udviklingen af vindkraft. Det betyder, at der er mulighed for amerikanske General Electric eller tyske virksomheder til at gå ind og overtage den danske førerstilling.«

Kort horisont
Hvelplund fik tilslutning fra Tage Dræbye, der er tidligere radikalt folketingsmedlem og nu rådgiver om projektledelse:
»Markedsgørelsen af energipolitik betyder en kortere tidshorisont,« sagde Dræbye.
»Sammenligningsgrundlaget i beslutningerne bliver prisen på varm luft fra Rusland. Men energisystemer skal ses over en meget længere årrække. Afskrivningstiden på investeringerne er 20-30 år og bør ikke sammenlignes med en fem-årig horisont for prisen for CO2-kvoter.«
Når den varme luft fra Rusland gentagne gange bølgede ind over konferencens debat, skyldtes det, at miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) brugte en stor del sit sit indlæg på at slå et slag for regeringens erklærede mål om at opkøbe ubrugte kvoter af kultveilteudslip fra de tidligere kommunistiske lande.

Skæv prioritering
Christian Ege fra Det Økologiske Råd fandt regeringens politiske prioritering skæv: »Udviklingen mod renere teknologi bliver ikke drevet frem af, at de miljøvenlige forbrugere betaler mere, og de sorte forbrugere betaler mindre.«
Han tilføjede:
»Danmark er gået i stå med hensyn til grønne afgifter. Men heldigvis ser det ud til, at EU’s konvent har viljen til at indskrive i EU-forfatningen, at beslutninger om grønne afgifter træffes ved flertal i ministerrådet. Derved fjernes veto-retten, og det vil komme til at gøre en stor forskel for udviklingen af ny teknologi.«
Direktør Nils Toft, der rådgiver om design af grønne produkter, var enig i, at der skal økonomiske eller lovgivningsmæssige tilskyndelser til, før virksomhederne vælger den miljøvenlige teknologi:
»I vor rådgivning af virksomhederne hører vi: ’Kunderne er glade for, at der er tænkt på miljøet, men de vil ikke betale ekstra for det.’ Før virksomhederne vælger det, skal det kunne betale sig økonomisk eller strategisk.«

Forkerte emner?
I den afsluttende paneldebat mente Venstre-formanden for Folketingets miljøudvalg, Eyvind Vesselbo, at konferencen havde fokuseret på de forkerte emner:
»Der er et større forretningspotentiale i, hvad I ikke har valgt, f.eks. vand eller nyttiggørelse af kemisk affald. Og i stedet for økologisk jordbrug bør I fokusere på det konventionelle landbrug: Hvad kan man opnå ved gylleseparering og biogas?«
Om opkøbet af varm luft i Rusland sagde Vesselbo:
»Danske virksomheder skal også være med til at drage fordel af andre landes CO2-kvoter.«
Det fik Økologisk Råds Christian Ege til at protestere:
»Der er ingen teknologisk fremdrift i at at satse på varm luft fra Rusland. Hvis vi havde gjort det i 1970’erne i stedet for at udvikle termostater og vedvarende energi, ville vi i dag være ilde stedt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her