Læsetid: 3 min.

Farvel til en drøm

Hvorfor finde sig i, at skatteflygtninge stikker af med vores penge?
9. maj 2003

(2. sektion)

Radio
Stig Andersens to tv-programmer på DR – Skatteakrobaterne fra september sidste år med flere genudsendelser, senest tirsdag aften i denne uge, og Skattely, som sendtes onsdag med genudsendelser kommende lørdag, søndag og tirsdag, er fulgt op af radioen med udsendelsen Fra Jersey til Jomfruøerne onsdag eftermiddag med genudsendelse lørdag. Det er resultatet af et samarbejde med radiodokumentarens Erik Valeur. Jeg synes, det er fortrinligt, at materiale, research og erfaringer fra det ene medie bruges i det andet.
Skatteflygtninge har aldrig været min kop te. Har man tjent sine penge på et sted, hvor det eksisterende samfund har været en forudsætning for indtægterne, er det ganske og aldeles rimeligt, at man tager del i det lands udgifter. At stryge med kassen fra en solgt virksomhed, som man kun har kunnet opbygge, fordi den profiterede af de muligheder, det omliggende samfund bød på, er en simpel udgave af den amerikanske moral, der siger: »Take the money and run.« Det kedelige er bare, at det jo ikke blot er skatteflygtningenes egne penge, som skatteflygtningene stikker af med. De stryger også med nogle af dine og mine penge, al den stund at var de ikke stukket af med, hvad de altså anser for deres penge, så ville der have været flere tilbage til os andre – efter skat. I statskassen mangler jo nemlig skatten af skatteflygtningenes penge.
Dem må vi andre, der hverken vil eller kan deltage i fiflerierne, så spytte i bøtten.

Tølpere
Globalt set er det lovligt – ja, også lokalt. Finder man sig i de begrænsninger, det giver i de borgerlige rettigheder – valgret, sygesikring osv. – så kan man gøre, hvad man vil. »Det er bagsiden af globaliseringens medalje,« sagde skatteeksperten Åge Michelsen. Tænk, jeg troede egentlig, at kapitalens frie bevægelighed var forsiden.
Der er mange tølpere til i verden – og også nogle, der er værre end de her. Men en flok nassere er de, og megen respekt kan de ikke finde hos mig. Det kan heller ikke de store dele af den såkaldte fine bank- og finansverden, der er medspillere, hjælpere og fidusryttere.
Hvorfor finder almindelige jævne mennesker sig så i det? Måske er det, fordi majoriteten drømmer om selv at komme i den situation at måtte flygte til sydligere himmelstrøg, fordi de har tjent for mange penge. Måske er drømmen så stærk, at man ikke vil medvirke til at skabe omstændigheder, hvorunder dette ikke kunne foregå. Det ville jo også være at vinke farvel til en drøm. Den store interesse for de rige og fine kommer vel af, at man selv drømmer om at være eller blive rig og fin.
Det eneste, den jævne mand kan stille op mod dette uvæsen, er at stemme på partier, der går imod det. Men der er ikke ret mange politiske partier, der i realiteten gør det. Økonomer fortæller dem, at det ville være til skade for erhvervslivet, hvis man greb ind. Det ville virke hæmmende for den produktive kreativitet og have negativ indflydelse på investeringerne med fald i beskæftigelsen til følge.
Flere og flere danskere gør brug af muligheden for at gå i skattely og lade andre hænge på skatteregningen. Så det er ikke kun store kapitalejere det drejer sig om, og sammenlagt er det enorme summer, vi taler om.
Sandheden er, at mens de rige flygter ud af det land, der har hjulpet dem til at blive rige, overlader de til de mindre velbeslåede at klare samfundet og velfærden.
Så meget for den solidaritet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her