Læsetid: 2 min.

Fattigdom er den vigtigste årsag til krig

Etiketten ’etnisk’ bliver for tiden klistret på opgøret i Congo. I virkeligheden bunder konflikten i økonomi, og det gælder de fleste krige, viser ny rapport
15. maj 2003

Fattigdom og arbejdsløshed er i langt de fleste tilfælde den væsentligste årsag til en lang række af verdens krige. Hidtil har det været opfattelsen, at de mange borgerkrige, særligt i Afrika, skyldtes religiøse eller etniske modsætninger, men holder ikke til et videnskabeligt eftersyn, viser en ny rapport fra Verdensbanken. Et eksempel på en konflikt, som uretmæssigt har fået betegnelsen etnisk, finder man lige nu i Ituri-provinsen i det nordøstlige Congo. Her kæmper folk fra stammerne hema og lendu mod hinanden.
»Konflikten i Ituri kaldes etnisk. Men det er i virkeligheden en kamp om jord og kontrol med guldminer. Tilhørsforholdet til en stamme bliver blot dygtigt misbrugt af lokale ledere til at samle og opildne folk,« siger professor og Congo-ekspert Filip Reyntjens fra Antwerpens Universitet i Belgien.
I Verdensbanken anser man interne konflikter, som i Ituri, for at være en af de allerstørste forhindringer for udvikling i fattige lande. Derfor har et hold forskere for banken skrevet en rapport om de seneste årtiers mange borgerkrige.
»Selv om konflikter ofte foregår langs etniske skillelinjer, så viser vores statistiske undersøgelser, at sammenstødene ofte har økonomiske årsager. Lande med lav indtægt, svag økonomisk vækst og afhængighed af enkelte eksportafgrøder har langt flere borgerkrige end lande med bedre økonomi. Typiske eksempler på dårlig økonomi ses i Angola og Sierra Leone,« siger medforfatter til rapporten Borgerkrige og udviklingspolitik, økonomen Hovard Hegre.

Global trussel
Dårlig økonomi som i en lang række afrikanske lande skaber i følge rapporten en stor gruppe af »fattige og utilfredse unge mænd«, som nemt lader sig rekruttere af krigsherrer.
»Vores undersøgelser viser, at borgerkrige som f.eks. i Sierra Leone ofte føres af små mindretal af mænd, der ikke tager hensyn til de lidelser, som de påfører hele befolkninger. Mændene ser deres Kalasjnikov’er som en måde at overleve på snarere end en måde at arbejde for deres egen etniske eller religiøse gruppe,« siger Hovard Hegre.
Borgerkrige giver ikke alene lokale, men også ofte globale problemer. F.eks. kommer 95 procent af verdens narkoproduktion fra konfliktområder. Terrorister trives også i borgerkrigsområder. Eksempelvis brugte al-Qaeda borgerkrigen i Sierra Leone til at tjene penge på diamanter.
»Der er al mulig grund til at forhindre interne konflikter. Derfor argumenterer vi bl.a. for, at man doserer udviklingsbistand ud over en længere periode efter en borgerkrig. I Afghanistan er de efter krigen blevet overdynget med bistand med det resultat, at bistanden ikke virker ordentlig. Og hvis bistanden drosles kraftigt ned senere, så er der stor fare for, at man ikke har fået fjernet årsagerne til spændingerne. Derudover taler vi for, at bistandsdonorer f.eks. i Angola stiller krav om fuld gennemsigtighed, når det gælder forvaltningen af olieindtægter, (så pengene ikke ryger i de forkerte lommer i stedet for at komme befolkningen til gode, red.),« siger Hovard Hegre.

*Rapport om borgerkrige og udviklingspolitik: www.worldbank.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu