Læsetid: 6 min.

Film i tv

15. maj 2003

(2. sektion)

*Stefan Fjeldmarks og Michael Hegners storstilede tegnefilm fra år 2000 blev en fortjent publikumssucces. Ved hjælp af bl. a. computergrafik skaber den en Hollywood-flot undervandsstemning i sin historie om tre børn, som bliver forvandlet til fisk, da de drikker en skør professors mystiske mikstur. For at blive mennesker igen skal de inden 48 timer drikke en modgift, men den er faldet i finnerne på den onde fisk Joe og hans håndlanger-haj.
Filmens imponerende look og scenografi er enestående for dansk tegnefilm – og der er da også både tyske og irske penge med i den. Historien er til gengæld ret traditionel og satser – med hjælp af en bragende underlægningsmusik – mere på det bombastisk actionprægede end det charmerende. Den friske storebror, den tykke nørd af en fætter og en sød lillesøster er børnefilmtyper levendegjort med mundrette replikker fulde af slang. Dertil kommer to tilpas onde fisk samt nogle sjovt muterede fiske-eksemplarer. Filmens sangnumre er metervarepop, som understreger det rigeligt strømlinede i en produktion, der ikke fortryller som Stefan Fjeldmarks to foregående film om Jungledyret Hugo (lavet med Flemming Quist Møller). Men Hjælp! Jeg er en fisk er en tour de force, der har skabt international genklang.
Hjælp! Jeg er en fisk. TV 2, fredag kl. 12.30-13.50

*Lars von Trier markerede sig fra første færd som meget
udansk. Ikke blot er hans debutfilm fra 1984, The Element of Crime/ Forbrydelsens element, indspillet på engelsk. Som visionær fremtidsgyser er den genremæssigt meget usædvanlig i det kartoffeldanske filmbillede. Dens udmaling af et Europa i total opløsning kan stadig nydes for sin mageløse atmosfære af regndryppende forfald og billedskøn undergang. Og det er dette forheksede gyldne mørke, der drager, for selve historien er mere kringlet end umiddelbart spændende. Den nu afdøde Michael
Elphick spiller politimanden
Fisher (Michael Elphick), der under opklaringen af nogle småpige-mord glider ind i en opløst verden af meningsløs vold. Er han i virkeligheden ikke selv grebet af morderens impulser?
Fisher speaker sin egen historie i en tone af udslukt håbløshed. Filmen fik en teknisk pris på Cannes-festivalen og lagde en ganske solid bund for Triers internationale ry, der dog først blev verdensomspændende med
Europa og især Riget.
The Element of Crime/Forbrydelsens element. DR1, lørdag kl. 23.05-00.45

*Jean-Marc Barr spiller en ung amerikaner af tysk afstamning, Leopold, der i Frankfurt 1945 drømmer om at hjælpe det nerderlagsramte Tyskland på fode. Han får et job som sovevognskonduktør og forelsker sig i en gådefuld datter (Barbara Sukowa) af jernbaneselskabets direktør (Jørgen Reenberg), og de bliver gift. Men hans nye kone har skumle planer med ham. Med sine dobbeltkopieringer af sort-hvid film og farver og sit endeløst opfindsomme billedfyrværkeri er Europa et pompøst monument over Lars von Triers politisk ukorrekte germanerfascination og dyrkelse af undergangsromantik og forfaldets skønhed.
Vi føres tilbage til Tyskland år nul, en verden af nat, regn og tåge, hvor den gode vilje i form af Jean-Marc Barrs tilrejsende amerikaner står magtesløs over for det gamle Europas dødskrampe-stridende kræfter.
Han indføres i en verden af skyld og hævntørst, smuldrende storhed og fanatisk varulve-revanchisme, hvor forræderiet lurer overalt. Men efter endelig at have grebet til våben mod sine fjender føres den druknede Leopold i flodstrømmens dyb mod en slags frelse. Mere end spillet er det Henning Bendtsens fotografering og Joachim Holbeks underlægningsmusik, der holder filmen oppe. Den vakte international interesse, men blev herhjemme kun set af 31.000 tilskuere.
Europa. DR1, fredag kl. 23.10-01.00
*Jack Nicholson spiller den menneskeligt højst ufuldkomne privatdetektiv Jake Gittes, og Robert Towne har skrevet manuskriptet, der med en blanding af lokalpatriotisk fascination og moralsk afsky skildrer korruptionen omkring Los Angeles’ vandforsyning i 1930’erne. Towne er en slags californisk egnsforfatter og historiker, en indforstået kortlægger af dette på én gang kunstige, rådne, forkælede og glamourøse solskinssamfund. Og han har en stor andel i kriminaldramaets klassikerstatus, der ellers ofte tilskrives instruktøren Roman Polanski, for ikke at tale om producenten Robert Evans. Nicholson lægger hele sit eksplosive temperament og sin syrlige kynisme i rollen som den desillusionerede privatdetektiv, der under arbejdet med at opklare en speget korruptionsaffære forelsker sig i den forførende og gådefulde rigmandsdatter Evelyn, spillet af Faye Dunaway. Og med samme stædighed som Humphrey Bogarts legendariske privatdetektiver trænger han igennem labyrinter af løgn og bedrag for at opklare sagen. Chinatown fik hele 11 Oscar-nomineringer, men endte dog kun med at indkassere en enkelt Oscar – til forfatteren Robert Towne for bedste originalmanuskript. Chinatown fik en stærkt forsinket opfølger, da Jack Nicholson i 1990 igen spillede Jack Gittes i The Two Jakes som han selv instruerede efter Robert Townes manuskript. Denne film fik dog ikke nær Chinatowns succes. Og den havde heller ikke en skurk af det overdådige format, som den nu afdøde mesterinstruktør John Huston demonstrerer i rollen som historiens trådtrækkende edderkop.
Chinatown. DR2, søndag kl. 20.25-22.30

Ny film

*Præsident Bushs politiske holdninger siver ind overalt, så måske burde det ikke overraske, at denne film tillader sig at udstyre CIA’s indsats i Sydamerika med en tårevædet martyrglorie. Den unge helt Claytons sagnomspundne far omkom i 1990 i Peru under sin skjulte CIA-kamp for fædrelandet. Og således ansporet lader junior sig indrullere på en rekrutskole for CIA-agenter
i denne detaljemættede hvervningsfilm for spioner, der samtidig er en ganske veldrejet spændingsfilm med nogle passable twists hen ad vejen.
Intet er nemlig, som man skulle tro for de unge håbefulde, når de på den afsides The Farm skal lære bedragets håndværk helt fra grunden. Og de må endelig ikke tro, de kan kan føre sig frem som små James Bonder. Lejrlederen på The Farm, Al Pacinos barske indpisker, understreger, at jobbet ifølge sin natur hverken byder på sex, penge eller berømmelse. Er han en bitter mand? Meget tyder på det, og da han tilmed er udstyret med et sort mefistoskæg, forventer man det værste. Det er ikke en af Pacinos udødelige præstationer, men karisma og autoritet kan ingen jo tage fra ham.
Og som den computerbegavede og hårdt prøvede rekrut har Colin Farrell en tiltalende nonchalant måde at være overanstrengt på.
Roger Donaldson har instrueret på kompetent vis uden at kunne dæmme op for historiens kulørte postulater i sidste tredjedel, hvor Pacinos figur skal træde i slet karakter. Pim.
The Recruit. Instruktion: Roger Donaldson. Manuskript: Roger Towne, Kurt Wimmer og Mitch Glazer. Amerikansk (Palads, CinemaxX

*Bo Widerbergs navn havde en magisk klang i de år (1963-96), hvor han lavede 14 film – nogle små mesterværker (Ravnekvarteret, Elvira Madigan og Ådalan 31), andre lidt ujævne og adspredte, dog sjældent uden øjeblikke af inspireret filmpoesi.
Instruktøren Stefan Jarl, bedst kendt for sine dokumentarfilm, bl.a. Mureren om Thommy Berggren, var en af den vanskelige Widerbergs relativt få venner i svensk film, og efter instruktørens død i 1997 lavede han denne varme, ekspansive, anekdoteglade portrætfilm.
Den har Widerbergs yndlingsskuespiller, Thommy Berggren, som den dominerende fortæller, men giver også indblik i og uddrag fra nogle af instruktørens ufuldendte arbejder, f.eks. spillefilmen Rødt og sort, som han sled med lige siden 1981, og
portrættet af faderen Arvid,
hvorfra der bringes et herligt
klip.
Der er for få klip med Widerberg selv, og en lang (sjov) anekdote om Thommy Berggrens kontakt med Ingmar Bergman falder uden for emnet. Men hvor indforstået og venne-domineret Livet till varje pris end kan føles, virker den skabt i Widerbergs uhøjtidelige, livsforelskede ånd som en hymne til glæden ved at lave film uden gustne bagtanker – film uden dramaturgisk spændetrøje, men bristefærdige af liv og følelse.
Livet till varje pris er ikke blot en smuk hyldest til en i sit hjemland ofte ugleset filmmand, men også en påmindelse om, at den mest gribende filmkunst fanger livet i flugten, spontant og med alle nerver blottede. Pim.
Livet till varje pris. Instruktion og manuskript: Stefan Jarl. Svensk (Posthus-Teatret)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu