Læsetid: 1 min.

FOLK

20. maj 2003


Tugthusfanger
*Nuværende og forhenværende afsonere kan i dag fejre 150-års fødselsdagen for Horsens Tugthus. Blandt alumnerne var justitsminister Peter Adler Alberti (V).

Flemming Hansen
*Trafikministeren har sømmet i bund på Christiansborg. I dag behandler Folketinget to af hans forslag om at gøre livet hurtigere for bilister: Udbygning af Sydmotorvejen mellem Ønslev og Sakskøbing og ditto af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen.

Alletiders kvinder
*En begivenhed med dette navn afholdes i dag på Radisson SAS Falkoner Hotel. Der er ikke tale om en udstilling, men ifølge arrangørerne »en inspirationsdag for kvinder i erhvervslivet«.

Jan Bonde Nielsen
*Falden erhvervsstorhed fylder i dag 65. I en periode var han kær gæst på Amalienborg. Husker regentparret at sende lykønskningstelegram?

Morten Sabroe
*Hudløs forfatter og hårdkogt journalist holder i aften foredrag i omgivelser, der er upassende nette: Kunstmuseet Køge Skitsesamling, Gobelinsalen.

Borgmestre
*Springer op og spænder bælte. I dag fremsætter fidus- og finansminister Thor Pedersen over for Kommunernes Landsforening sine krav til rammerne for næste års byrådsbudgetter. Thor Pedersens parti går officielt ind for respekt for det kommunale selvstyre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her