Læsetid: 1 min.

FOLK

15. maj 2003

Henning Larsen
*Verdensarkitektens tegnestue står for det første nybyggede gymnasium i en dansk storby i 35 år. Rejsegilde i dag på Frederiksberg Gymnasiums nye domicil.

Tre Swaner
*Værker af Christine, Sigurd og Lars Swane vises indtil 19. okt. på Johannes Larsen Museet i Kerteminde.

Dracula
*Find hvidløg frem! Det Transylvanske Dracula Samfund indleder sin tredje verdenskongres. Ganske vist i Sighisoara i Rumænien, men man ved aldrig, om bæsterne flyver sig en tur. Hvidløg beskytter ifølge overleveringen mod vampyrbid.

Årets piberyger
*kåres i dag i Tivoli ved en humørparade. Hvem det bliver, fortaber sig endnu i dølgende røgslør.

Joof og Frödin
*De to brune punktummer kaster hele deres popularitet ind i kampen for bedre cyklister, når Rådet for Større Færdselssikkerhed i dag holder pressemøde på Vibenhus Fritidshjem.

Kjell Magne Bondevik
*I dag Blair, i morgen Bush. Norges statsminister er på rundtur til London og Washington for at være a jour.

Frank Sinatra
*Old Blue Eyes døde i dag for fem år siden. Sangene regnes fortsat for udødelige.

Ted Sorensen
*Kennedys toprådgiver opsøger sine danske rødder, når han i disse dage besøger Mols, hvor hans oldefar levede før udvandringen i 1878.

Mike Oldfield
*Sangeren runder i dag de 50 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu