Læsetid: 4 min.

Formlen der kan knække kurven

Det uafhængige pladselskab Cruncy Frog er midt i krisen blevet spydspidsen for dansk musikeksport. Selskabet opfordrer til at stilbryde udenlandske bølger, glemme hitsene og holde budgetterne lave
13. maj 2003

Ny strøm
Crunchy Frog Records er det bedste bud på en succes i den danske pladebranches tørke. Med meget få midler har det tilsyneladende fundet formlen, der kan vende den nedadgående kurve i musikindustrien. Det kun ni år gamle pladeselskab står bag navne som Superheroes, The Ravonettes og Junior Senior. The Ravonettes er blevet fremhævet af verdens førende musiktidsskrifter som årets håb, og Junior Senior har netop underskrevet en stor aftale med Altlantic Records om amerikansk pladedistribution efter at have gået sin sejrsgang i England.

Ingen hits
Én af mændene bag Crunchy Frog Records, Jesper Rofeldt, fortæller, hvad de kan, som andre ikke har kunnet.
»Vores udgangspunkt er, at Crunchy skal være et godt sted for kunstnerne at være. Vores plader er lavet ud fra en stor grad af kunstnerisk frihed til numrene, covers og video. Vi er ikke dem, der siger ’tilbage i øvelokalet og skriv nogle flere hits, før vi vil lave noget med jer’. Vi dyrker musikken på dens egne præmisser i stedet for at bilde os ind, at vi ved, hvad folk vil have.«
»Det har været en markant tendens, at de danske pladeselskaber har forsøgt at efterligne de udenlandske strømninger med det resultat, at man er tre-fire år bagud med noget, der ligner alt muligt andet. Med alt respekt for et band som Saybia (det mest sælgende danske rockband sidste år, red.) kunne man godt tvivle på, hvor meget de har at tilbyde udlandet. Der findes jo allerede et Travis og Cold Play og adskillige håndfulde af bands, der spiller den type musik.«
»Der har vi været mere heldige med at finde nogle bands, der har haft noget andet at tilbyde. Når vi tropper op med vores musik i udlandet, taler de jo om en dansk stil, og det er mange år siden, hvis overhovedet nogensinde, man har hørt det.«
– Men er I ikke også nødt til at have succesfulde bands for at have råd til at give plads til de andre satsninger, I har?
»Jo, men helt fra starten har vi sat os for, at vi ikke nødvendigvis skulle leve af det her. Så på den vis har vi været uafhængige af at skulle kigge på bundlinjen. Vi vil gerne have tingene til at løbe rundt i Danmark og har samtidig arbejdet på at bryde igennem i udlandet. Så hvor de store pladeselskaber satser mange millioner kroner på en enkelt kunstner, har vi været gode til ikke at sætte flere penge til, end vi har. En plade som Junior Seniors skulle kun sælge 800 eksemplarer for at løbe rundt, og den har givet indsatsen mange gange igen.«

Ingen musikalsk krise
– Kan du forstå, at man råber om krise?
»Pladesalget er jo gået ned det sidste år, men så vidt jeg er informeret, er det på vej tilbage. Der er en masse spændende nye navne. Vi svømmer i demobånd, hvoraf en god del af dem lyder interessante, så det virker ikke, som om der er nogen musikalsk krise. Hvis der er en krise, ligger den i højere grad hos pladeselskaberne. Med hensyn til eksporten synes jeg, at jeg oplever, at Danmark har en stigende interesse i udlandet, og min fornemmelse er, at dansk musik har bedre kår internationalt, end den har haft i meget, meget lang tid.«
– Til konferencen i dag (i går, red.) er der et punkt, der hedder ’Hvad kan der gøres?’, hvor forskellige folk holder en række korte indlæg. Hvis du skulle tale til det, hvad ville du så sige?
»Jeg ville opfordre til at lade være med at satse alt på et bræt og i stedet gøre noget for talentplejen. Sprede sig på flere bands og i flere genrer. Og så tage større chancer, hvor det måske ikke er så væsentligt, om det går godt eller mindre godt salgsmæssigt. Og så lade være med at jagte de udenlandske trends, men i stedet prøve at satse på nogle ting, der har noget helt andet. At være villig til at tage chancen og så investere færre penge i hvert projekt.«
– Hvad siger du til Kulturministeriets lyst til at hjælpe den rytmiske musik?
»Jeg håber da, at det ikke bare er en grille, men at det varer ved. Men det virker, som om at man lidt tilfældigt har sat sig for at hjælpe musikken. På Midem-festivallen i Cannes var der stor ståhej, fordi Brian Mikkelsen kom. Alle gik rundt om ham og ville have en bid af kagen. Og det er jo frygtelig trist. Han har jo ikke haft så heldig en start. De støtteorganer, der er til den udøvende musik, har fået færre midler, og det hænger jo ikke sammen med hans ord. Så jeg vil gerne se det, før jeg tror det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu