Læsetid: 3 min.

Forsker: Fransk og tysk bør sidestilles

Gymnasiereformen vil udslette fransk. Fejlen ligger i folkeskoleloven, siger forsker. Undervisnings-minister Ulla Tørnæs er indstillet på at hjælpe fransk
19. maj 2003

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har fat i den rigtige ende, når hun i sit forslag til en reform af gymnasierne vil opprioritere de såkaldte fortsættersprog, som eleverne har med fra folkeskolen.
Det mener Niels Iversen, lektor i fremmedsprogspædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Problemet er bare, at ministeren efter Iversens opfattelse er i fuld gang med at udslette fransk som fremmed-sprog i Danmark.
»Mit bud er, at hvis dette gennemføres, er fransk om 10 til 15 år fuldstændig væk fra gymnasiet,« siger han.

Man må sammentænke
Årsagen er, at tysk og fransk er sidestillet i den nuværende gymnasielov, men ikke i folkeskoleloven fra 1993 eller den netop vedtagne revision, hvorfor det forsat hedder, at folkeskolen skal tilbyde tysk og kunne tilbyde fransk, påpeger lektoren. Han kritiserer politikerne for helt at overse, at halvdelen af en ungdomsårgang i dag vælger gymnasiet, og at man derfor er nødt til at sammentænke folkeskole og gymnasium.
I øjeblikket resulterer den manglende ligestilling af tysk og fransk i, at 80-85 procent af eleverne i folkeskolen vælger tysk.
»Det tager meget lang tid at lære fremmedsprog på et højt og brugbart niveau. De unge mennesker, der lærer sprog i vore dage skal kunne bruge det videre i deres uddannelse og arbejde. Derfor er man nødt til at satse på fortsættersprog,« siger Niels Iversen.
»Ideen med fortsættersprog er netop at koble folkeskolen og gymnasiet sammen. Men man gør det ikke alligevel. Og det nytter ikke noget at overlade det til den enkelte folkeskole at løse den landspolitiske bestræbelse på at ændre sprogprofilen, som det jo har været siden 1988.«
Undervisningsminister Ulla Tørnæs mener, at Niels Iversen har fat i en relevant pointe.

Fransk bliver tilgodeset
»Men vi har netop vedtaget en ny lov om folkeskolen, og i den forbindelse blev det ikke drøftet, hvorvidt der var behov for at ændre på sprogenes status i folkeskolen. Og normalt laver man ikke ændringer så kort tid efter,«siger Ulla Tørnæs.
»Men vi forhandler jo om gymnasiereformen i øjeblikket, og der er muligheder i spil, som gør, at fransk bliver tilgodeset.«
Når gruppen af elever, der fra 1. g. kan vælge at fortsætte med fransk, er meget beskeden vil det ifølge Niels Iversen betyde, dels at det bliver sværere at motivere studerende til at læse fransk, dels det bliver sværere at rekruttere fransklærere.
»Det vil slå tilbage på folkeskolen, hvor man vil sige, at det er svært at komme videre med fransk i gymnasiet, så der er ikke meget ide i, at eleverne vælger fransk i folkeskolen,« siger han.

Manglende interesse
Med hensyn til sprogfagenes fremtid generelt erkender også Niels Iversen, at det står sløjt til bl.a. på grund af de studerendes vigende interesse. En tendens som også slår igennem internationalt, hvor flere og flere fremmedsprogsinstitutter lukker på universiteterne.
»Jeg tror, at forklaringen er relativt simpel. Tidligere var det at læse sprog den eneste kontaktmulighed unge havde til udlandet. Nu får de så meget sprog i hovedet fra medier og rejser, at deres behov for eksotisk kontakt er dækket ind. Som sprogmand vil jeg sige, det er meget godt, men de mangler altså nogle ting,« siger Niels Iversen.
De studerende vælger i stedet andre humanistiske fag, der har aspekter af et sprogfag som f.eks. kunsthistorie, tekstteori eller arkitektur.
»Jeg mener simpelthen, man burde lukke sprogfagene og lav noget helt nyt, der tog højde for denne udvikling,« siger Iversen.
Ulla Tørnæs har i den forløbne uge ført forhandlinger med partiernes ordførere enkeltvis om gymnasiereformen og regner med at præ-sentere et oplæg i denne uge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her