Læsetid: 2 min.

Frygten for de røde

I 1940’ernes USA bredte kommunistforskrækkelsen som en steppebrand. Retsprincippet om, at enhver er uskyldig til det modsatte er bevist, trådte ud af kraft. En af de mest rabiate antikommunister var den republikanske senator Joseph McCarthy
10. maj 2003

I tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig bredte der sig i det amerikanske samfund en stærk bekymring for nationens sikkerhed.
Den sovjetiske dominans over Østeuropa, Sovjetunionens nyvundne status som kernevåbenmagt og den kommunistiske magtovertagelse i Kina gav næring til frygten, om at kommunismen ville brede sig som en steppebrand ud over hele jordkloden. I 1947 kom det frem, at der var omkring 80.000 medlemmer af det amerikanske kommunistparti – et antal, der opskræmte den i forvejen stærkt antikommunistiske republikansk dominerede Kongres.
Den omsiggribende kommunistforskrækkelse udløste i hele landet en bølge af beskyldninger mod uskyldige borgere for at være kommunistiske infiltratorer og påvirkningsagenter for Sovjetunionen.
Præsident Truman besluttede derfor at lade en særlig komité undersøge, i hvilken grad beskyldningerne om en omfattende kommunistisk konspiration havde noget på sig. Komiteen til efterforskning af såkaldt ’uamerikansk’ virksomhed (HUAC), der var oprettet allerede i 1938 for at efterforske ’upatriotisk adfærd’, rettede i særlig grad sit søgelys imod den amerikanske underholdningsindustris ubestridte mekka i Hollywood, hvor hundredvis af mennesker mistede deres job og eksistensgrundlag og fik deres ry ødelagt efter at være blevet ’blacklistet’ af komiteen.

Mccarthyisme
Samme år resulterede Trumans såkaldte loyalitetsordre for statsansatte desuden i omfattende udrensninger inden for fagforeninger, statsvirksomheder og universiteter. I alt blev 3,2 mio. statsansattes forhold undersøgt. 212 blev fyret, fordi de skønnedes at udgøre en sikkerhedsrisiko. Frygten for reds og commies gennemtrængte alle lag af den amerikanske bevidsthed, og USA’s regering tillod nu anonyme angivere at fremsætte ufunderede beskyldninger og derpå kræve af de anklagede, at de selv rensede deres navn. Retsprincippet om, at enhver er uskyldig til det modsatte er bevist, trådte ud af kraft.
Senator Joseph McCarthy, en republikaner fra Wisconsin, var tidens mest rabiate antikommunist, og inden længe blev anklager for ’uamerikansk virksomhed’ uden beviser synonymt med mccarthyisme.
I en tale i Wheeling, West Virginia i 1950 hævdede McCarthy, at det amerikanske udenrigsministerium var infiltreret af kommunister, og at han var i besiddelse af en liste med 205 navne. En senatskomité fandt påstandene grundløse og kritiserede McCarthy skarpt. Det republikanske Parti, der var i opposition, støttede ham imidlertid.
I 1951 anklagede McCarthy endog tidligere udenrigsminister George Marshall for at være involveret i den kommunistiske verdenssammensværgelse, og som formand for en undersøgelseskomité i Senatet 1953-54 fortsatte han sine anklager om påstået kommunistisk aktivitet i statsapparatet.
McCarthys perfide og paranoide optræden under tv-transmitterede afhøringer om påstået kommunistisk infiltration i hæren i 1954 skadede imidlertid hans omdømme i uoprettelig grad, og samme år vedtog Senatet en fordømmelse af hans metoder, hvorved han blev sat uden for politisk indflydelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her