Læsetid: 2 min.

Galopperende gebyritis

Danske virksomheder benytter i stigende grad gebyrer for at skjule den reelle pris
12. maj 2003

Faktureringsgebyr, regningsafgift, printer-gebyr, servicegebyr, vognpenge – kært barn har mange navne. Især finanssektoren har i de sidste 10 år taget gebyrerne til sig, men også flyselskaber, tele- og internetudbydere og håndværkere er kreative.
»Gebyr-området er eksploderet de sidste år,« siger konsulent hos forbrugerombudsmanden Søren Iversen
I 1998 tjente pengeinstitutterne 9,5 mia. på gebyrer, mens det i 2002 blev til 13 mia.
»Samtidig med at forbrugerne bliver pålagt flere og flere gebyrer, bliver området mere og mere uigennemsigtigt. Der er ikke megen lovregulering på området, så det er kun det frie marked, der regulere gebyrerne,« siger Søren Iversen.
Virksomhederne hævder på deres side, at gebyrerne er en mulighed for forbrugerne til øget gennemsigtighed og friere valg af, hvilke serviceydelser, de vil betale for. Ved at vælge tillægsydelser fra og til, kan forbrugerne selv bestemme serviceniveauet og dermed prisen.
Problemet opstår, påpeger Søren Iversen, når gebyrerne ikke dækker det, de giver udtryk for, når de ikke oplyses på forhånd eller når man ikke kan undgå at betale dem.
Det har i ca. 10 år været almindeligt i hele forsikringsbranchen at opkræve et obligatorisk gebyr på fem kroner for opkrævning af præmien. Det var Tryg, der fik ideen, som nu har bredt sig til hele branchen.
Hos Topdanmark forklarer vicedirektør Frits Klingenberg, at man er tvunget til at opkræve gebyret, fordi det er almindeligt i branchen:
»Man kan selvfølgelig spørge, hvorfor gebyret ikke bare er indeholdt i præmien. Det prøvede vi også et stykke tid, men det gav ikke noget ekstra goodwill hos kunderne i forhold til vores konkurrenter. Gebyret er ikke en ting, forsikringselskaberne konkurrerer på. Så gebyret forsvinder nok aldrig.«
Hos internetudbyderen Tiscali koster det også fem kroner at betale sin regning. Bestiller man f.eks. et abonnement til 189 kroner i kvartalet, betaler man hver måned fem kr. i faktureringsgebyr, uanset om man vælger at betale ved en bankoverførsel, betaler via PBS eller sender en check. Den reelle pris er således ikke 189 kr. i kvartalet med 204 kroner.
»Gebyret afspejler de omkostninger, der er ved at få produceret fakturarerne. Man kan vælge at lægge de fem kroner ind i abonnementsprisen eller man kan vælge at vise kunden, hvad de rent faktisk betaler for. Vi har valgt det sidste,« siger Lis Lysholm, administrerende direktør i Tiscali Danmark, der dog ikke har planer om at øvrige driftsudgifter som løn, husleje, energiudgifter mv. skal udspecificeres.
– Hvorfor så netop faktureringsudgiften?
»Det er noget, vi har gjort længe. Jeg synes, at det er en god idé, at vise, hvad det er, man betaler for,« siger Lis Lysholm
– Kunderne er vel interesserede i at kunne se de samlede omkostninger ved et produkt?
»Det er meget forskelligt. Mange kunder melder tilbage, at de er glade for, at de kan se, hvad pengene går til,«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu