Læsetid: 2 min.

Hashbod på museum

I kulturhistoriens navn hentede Nationalmuseet i går en hashbod ude på Christiania
9. maj 2003

Christianias smukkeste hashbod står nu ude på Nationalmuseets magasin i Ørholm og venter på at blive skilt ad og frosset ned. I går eftermiddags blev den lille, blå og smukt bemalede træbod, der blot to dage forinden havde været i drift, således opsøgt af en kranvogn og forsigtigt bugseret bort.
Under opsyn af museumskonsulent Henrik Vensild blev et par slidte løfteseler stukket ind under boden, og kort efter stod den på kranvognens lad.
Et stykke dansk kulturhistorie var reddet.
»Jeg synes, det er en helt fin ting at få fat i,« forklarede Vensild om hashboden.
»Christiania har eksisteret i mere end 30 år, og når det nu ser ud til, at Pusher Street skal ryddes, så er den jo en markant ting at have. Den er ligesom en genstand, der er til at tage og føle på, ikke.«
Før hashboden kan gøre sig nogen forhåbninger om at komme ind på Nationalmuseet, skal den imidlertid først desinficeres, fastslog Ven-sild.
»Man skal sørge for, at der ikke er utøj og alt muligt råd i den. Den skal gennemgås af en konservator og så formentlig fryses. Og den skal skilles ad – ellers kan den ikke komme ind i vores fryser.«
Henrik Vensild vurderede, at hashboden vel mest af alt mindede om en lille iskiosk, og det kunne man ikke være uenig i, når bortses fra at små skilte på facaden reklamerede med produkter som ’Ma-roc’, ’Thailand’ og ’Grøn Lolland’.

Få jer en pave
Det var filminstruktør og christianit Nils Vest, der i sidste uge ringede og foreslog den lille hashbod til Nationalmuseet.
»De sagde ja, før jeg havde formuleret mit spørgsmål,« sagde Vest, inden kranbilen ankom. Et par meter fra ham stod hans hustru, Britta Lillesøe, som brugte ventetiden på at standse alle forbipasserende og indbyde dem til at overvære et historisk øjeblik.
»Hey Anders, prøv at kom og se her,« sagde hun til en mand i rød hættetrøje med gult ’Bevar Christiania’-print. Anders kom nærmere, han var sammen med en ældre herre i jakke og slips.
»Det er en hashbutik,« forklarede Anders.
Den ældre herre nikkede. Han var 82, hed Ivan Vinnitjenko og havde ikke været i København, siden han stoppede som kulturråd på den russiske ambassade i 1963. Herefter havde han blandt andet været konsul i Island.
»I burde vælge jer en pave,« sagde han alvorligt til Anders og Britta Lillesøe. De kiggede uforstående på ham. Jo, forklarede Vinnitjenko, for så ville Christiania blive en lille stat i staten, ligesom Vatikanet, og dermed hævet over politisk indblanden.
»Jeg synes, det er en god idé,« sluttede han, »alle ideer er gode.«
Nu var det dog Nationalmuseet, han talte om. Men netop på Nationalmuseet var alle ideer ikke gode, kunne Henrik Vensild fortælle. Eksempelvis skal hashboden udstilles uden den ægte vare:
»Selvfølgelig har man ikke forbudte stoffer på Nationalmuseet. Men vores konservatorer kan støbe hvad som helst i plastic.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu