Læsetid: 3 min.

En helbredende endefuld

Sekretæren er masochist, chefen sadist. Kontor-romancen med ny drejning i komediedramaet ’Secretary’
15. maj 2003

(2. sektion)

Ny film
Puritanismes spøgelse lurer på amerikanske film, der bevæger sig ind på udpræget erotiske områder.
Flotte babes, smarte fyre og voyeurisme får man nok af, men tungere ligger det med at skildre alt det fysisk forunderlige i de to køns møde.
Den frygtelige sandhed
Derfor er amerikanske kritikere forståeligt nok meget glade for Secretary, en independent-produktion, der i hvert fald ikke kan beskyldes for Hollywoodsk bornerthed. Beslutsomt gør filmen sex (masochisme) til sit positivt opfattede hovedmotiv. Vi får en sekretær-heltinde, der i bogstaveligste forstand bliver spanket ind i et seksuelt og ægteskabeligt lykkeland. Og det tilmed af sin magtfulde sagfører-chef i egen aparte person. Intet under, at man har kaldt Secretary for Pretty Woman for the spanking crowd.
Filmens pointen er, at den unge sekretær Lee Holloways ’perversion’ fører hende ind i en normalitet, hun ellers er afskåret fra. Ikke blot opdager hun, at hun bliver seksuelt forløst af at få smæk af sin excentriske chef mr. Grey – hun bliver også godt gammeldags forelsket i ham. Erkender, at det er ham, hun vil have, og at det er ham, hun kan få. På denne måde vil filmen – decideret upuritansk – vise, at lyster, der kan ligne laster, kan spille de involverede de lykkeligste skæbnepuds.
Regnestykket går rigeligt enkelt op, når man ikke ser filmen som benovet amerikaner, men i årtier har hørt om Maria Marcus’ »frygtelige sandhed« og har fået emnet behandlet anderledes subtilt af den spanske instruktør
Luis Buñuel i f. eks. Dagens skønhed. Det er ikke en dybtgravende seriøs film, Steven Shainberg har lavet efter en angiveligt udfordrende novelle af Mary Gaitskill. Men efter amerikanske normer virker den nu alligevel velgørende frejdig og frigjort, vekslende mellem det ironisk frække og det smerteligt frusterede.

Rædselsfuldt kontor
I starten er det skidt fat med den purunge Lee, da hun udskrives fra et psykiatrisk hospital, stadig depressiv og tilbøjelig til at tilføje sig selv smerte for at føle sig til levende stede i sin lettere desperate parcelhusfamilie.
Hun hanker op i sig selv og forsøger sig i sekretærfaget hos den yngre advokat mr. Grey, der er så anspændt, sær og småligt krævende, at det er lidt svært at se ham som succesrig i faget.
Hans kontor er dekoreret med en så vildt dårlig retro-smag, at selv en David Lynch ville hæve øjenbrynene i forundring. Og som et ekstra usandsynligt påfund anvender han gammeldags skrivemaskiner, så han kan rette i manuskripterne.
Men da det efterhånden går op for Lee, at hun er masochist med meget stort M, og at Lee kan lide at give endefulde, er de to jo som skabt for hinanden.
Problemet for det hæmmede par er bare at vedkende sig ’perversionerne’, hvilket især falder den forpinte mr. Grey svært. Da han giver sine kontor-orkideer indsprøjtninger, ved vi, at han er ved at være langt ude.
Men selv om James Spader spiller ham komplet charmeforladt og lettere foruroligende, står det ikke værre til, end at en gæv pige som Lee kan bringe ham på fode.
Secretary er en småironisk komedie om utilpassede og kringlede enspændere lidt a la Mike Leighs englændere. Men bortset fra Maggie Gyllenhaals sekretær og hendes håbløst blide forlovede (Jeremy Davies) tegner Steven Shainberg sine figurer med en mere overfladisk karikaturstreg end sit engelske forbillede.

Sanselig vækkelse
Maggie Gyllenhaal overspiller i starten det naivt forskrækkede med sine evigt opspilede lillepige-blikke og er lidt for glad for at gøre Lee demonstrativt usmart. Bedre styr har hun på den sanselige vækkelse og den spirende forelskelse. Det er også under den første skrappe endefuld, at instruktør Shainberg får sit fineste indfald, da han indføjer et nærbillede at Lees finger, der forsigtigt lægger sig over Greys hånd. En i sig selv uanseelig kærlighedserklæring, men af så meget desto større virkning.

*Secretary. Instruktion: Steven Shainberg. Manuskript: Erin Cressida Wilson og Steven Shainberg efter en novelle af Mary Gaitskill. Amerikansk (Gloria og Empire)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu