Læsetid: 4 min.

Højtlønnede industriarbejdere

Alt er åbent før næste uges afgørende semifinalekampe i Champions League. Men fodboldspillet var ved at dø, da en flok industriarbejdere byggede en mur på San Siros grønsvær
9. maj 2003

Alt er åbent før næste uges afgørende semifinalekampe i Champions League. Men fodboldspillet var ved at dø, da en flok industriarbejdere byggede en mur på
San Siros grønsvær

Mesterligaen
»Fornøjelsen kommer efter en kamp, du har vundet.«
For Hector Cuper, den argentinske træner for Milano-klubben
Internazionale, er fodbold ikke en fornøjelse. Det er en udsat fornøjelse. Det er fodbold forstået som lidelse.
Da hans blåsorte Inter tørnede sammen onsdag aften i den første semifinalekamp i Champions League imod ærkerivalerne fra Milan blev denne fodboldfilosofi – eller hvad den nu kan kaldes – udført med militærisk disciplin. Med fem mand i forsvarskæden og en boldbryder som Di Baggio til at rydde op foran dem, fik Inter dræbt enhver glæde i den kamp. Bortset fra de momenter, hvor den lille vævre tyrker, Emre, kastede sig ud i desperate dribleture, og angriberen Hernan Crespos fejlslagne forsøg på at vippe bolden over AC Milans målmand, var der ingen fornøjelse ved Inters spil. Og AC Milan, der igen stillede op uden Rivaldo og danske Jon Dahl Tomasson i startformationen, kunne kun momentant finde lufthuller i Inters klaustrofobiske forsvar.

Fodboldmæssigt helvede
Portugiseren Rui Costa var en af de få hos de rød-sort-stribede, der driblede og sparkede på mål for at slippe fri af det fodboldmæssige helvede, hvor taktik, disciplin og evnen til at bygge mure er kardinaldyder. AC Milans Shevchenko var en skygge af sig selv, effektivt tæmmet af Inter veltrænede gorillaer. Og Inzaghi bestilte stort set ikke andet end at løbe i off-side fælder. Så højdepunktet hos de rød-sort-stribede kom nok, da midtbanearbejderen Gatusso stoppede op og med sine fulde lungers kraft animerede Folket til at skælde ud over et frispark, der lige var begået. Gatusso må være en af de helte, som
Forza Italias og AC Milans allestedsnærværende padrino, Silvio Berlusconi, holder af.
Hvilken passion – for taktiske hjerner, for hvem resultatet er alt, og spillet er intet. Men hvilken lidelse for tilskuere, der elsker fodboldspil med mål og velorkestrerede angreb i.
De førstnævnte glæder sig sikkert over, at kampen endte i to ’sublime’ nuller. For nullets form ligner en gammeldags læderkugle, der er tung af regnvand. Resultatmæssigt er nullerne som det rene ingenting, og netop derfor er alt muligt i returkampen på San Siro på tirsdag.
De sidstnævnte, der forstår fodboldspillet som andet end lidelse, sved, smerte og en forsvarsmur så mentalt destruerende som Berlin-muren, var slaget på San Siro til at falde i søvn over. Eller til at gabe så højt over, at mundens læber tog form af de runde nuller på måltavlen. For derpå at sende kampen op i hjernens arkiv for evig glemsel. Den målløse lidelsesvandring risikerer at blive gentaget på tirsdag, hvor de to lokale rivaler igen støder sammen. Eller måske som afgjort på et sølle mål, sparket ind efter en ren og skær tilfældighed, der bryder monotonien i den industrialiserede forsvarstaktik.

Klasseforskel
Stillet overfor disse to er der mere klasse over den anden semifinale mellem Real Madrid og Juventus. Tirsdagens opgør endte 2-1 i madrilenernes favør. Real Madrid var overlegen på midtbanen med Zidane og Guti i perfekt koreografi, akkompagneret af Figos hvileløse raids og Ronaldos scoring i første halvleg. Selv Juves præsident sad og ærgrede sig over, at han i sin tid lod Zidane slippe væk. Tjekken Nedved havde ikke en af sine store dage, men Juve fik reduceret – og skabt nervøsitet i madrilenernes rækker – da Trezeguet udnyttede en forsvarsfejl i det hvide felt, hvor Hierro så langsom og gammel ud.
Ingen af de tre italienske semifinalister er i stand til at angribe så smukt og intenst som Real Madrid, men deres forsvarsformationer er langt fra så sårbare. Det er i denne italiensk-spanske asymmetri, at årets sejrherre i Champions League skal findes. Juventus’ forsvar – hvor den sorte Buffon strækker hånd som Zoffs arvtager i målet – er næsten på højde med AC Milans og Inters forsvarsmure, men Juventus har en suveræn boldbeherskelse og et hurtigt og elegant overløb fra forsvar til angreb. Især Zambrotta på kanten imponerer. Men forsvaret har også sine beskidte sider. ’Den gamle dame’s Iuliano fik efter ihærdigt arbejde i tirsdags skadet Ronaldo, så han ikke kan blive klar til returopgøret.
Real får ekstremt svært ved at forsvare det spinkle etmålsforspring, når de på onsdag bliver budt op til dans i Torino. Juventus har gode kort på hånden, for stamforsvareren Paulo Montero og det faste midtbanepar Davids og Tachinardi vender tilbage.

Uden Ronaldo
Real må klare sig uden Ronaldo, men den blindtarmsopererede Raúl når måske at blive klar. Han er sulten efter at vinde det tiende europæiske mesterskab til Real Madrid. Madrilenerne er for svage til at forsvare et spinkelt forspring, så deres eneste option er at angribe og gå efter sejren på Della Alpi stadion. Endnu et drama, endnu en moralsk finale, venter. Men først skal fodbolden lide på San Siro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu