Læsetid: 3 min.

Hvem reddede Jessica?

Så smuk kan en krig altså være, måtte patrioterne tænke, da amerikanske tropper angiveligt befriede en 19-årig amerikansk soldat fra et irakisk hospital
21. maj 2003

Redelighed
»Jessica Lynch!« sagde soldaten. »Vi er amerikanske soldater, og vi er kommet for at beskytte dig og bringe dig hjem.« Soldaten tog sin hjelm af og nærmede sig forsigtigt Lynch, der havde trukket lagenet op over sig og lå og rystede af skræk i sin hospitalsseng i Nasiriyah. Her havde hun ligget i 10 dage, efter at hun den 23. marts var faret vild med sin deling og havnet i irakernes klør. »Jeg er også en amerikansk soldat,« svarede Lynch endelig, idet hun kiggede frem bag lagenet.
Hendes redningsmænd, en blanding af US army Rangers, NAVY Seals, Marines mv. hjalp hende nu nænsomt over på en båre, ned ad en mørk trappe og ud i den ventende helikopter. Jessica Lynch var befriet. Og i Doha, Qatar, kunne en yderst tilfreds general Vince Brooks overbringe nyheden om det »dristige kommandoraid« til journalisterne.

Nye helte
»Nogle tapre sjæle satte deres liv på spil for, at dette kunne ske – tro mod det princip, at man aldrig forlader en falden kammerat« sagde han.
En optagelse af redningsaktionen blev vist på alverdens tv-stationer, hér var et stykke krig med lykkelig udgang; hvis overhovedet en krig kunne være smuk, så var den det på disse grøntonede billeder. Troede alle.
Men for nylig kunne avisen Toronto Star så bringe en helt anden udlægning af den dristige redningsaktion. En journalist havde gjort sig den ulejlighed at besøge hospitalet i Nasiriyah, hvorfra Jessica Lynch var blevet undsat, og vel handlede hans historie om helte, men af en anden slags. »Vi blev alle venner med hende, vi holdt så meget af hende,« sagde doktor Harith Houssona, som personligt havde behandlet Jessica Lynch.
»Især fordi vi alle sammen kan lidt engelsk, var vi i stand til at forsikre hende om, at der ingen fare var, og at hun nok skulle komme sikkert hjem.«
Doktor Houssona forklarede endvidere, at personalet havde doneret blod til Jessica Lynch, at hendes brækkede ben blev stabiliseret med en af hospitalets kun tre platinplader (100 irakere stod i kø for at få indopereret en sådan), og at hun blev tildelt hospitalets eneste specialseng. Som dog blev ødelagt af de soldater, der natten til den 2. april ’befriede’ hende.
Jessica Lynch blev desuden overvåget af hospitalets mest omsorgsfulde sygeplejerske, Khalida Shinah. »Jeg fortalte hende igen og igen, at Allah vågede over hende,« fortæller Shinah. »Og mange nætter sang jeg hende i søvn.«
Endelig forsøgte personalet dagen før redningsaktionen at overdrage Jessica Lynch til fremrykkede amerikanske tropper – men forsøget mislykkedes, idet amerikanerne skød på ambulancen.

Ligesom Stallone
Hospitalspersonalet fortæller om, hvordan de amerikanske soldater smadrede sig vej gennem hospitalets døre, selv om de ingen modstand mødte. »Det var ligesom en Hollywoodfilm,« siger doktor Anmar Uday til BBC, som i søndags bragte en dokumentarudsendelse om aktionen. Film med for eksempel Sylvester Stallone i hovedrollen, uddybede han.
Blot er der ved Jessica Lynch-historien den forskel, at det her er meget svært at udpege skurke og helte. I stedet er der en række spørgsmål, som trænger sig på:
Hvad er op, og hvad er ned, hvis cremen af det amerikanske militær stormer et hospital, som man udmærket ved er ubevogtet, idet soldaterne ifølge såvel Toronto Star som BBC forinden havde forhørt sig hos tjeneren på en lokal restaurant?
Hvorfor blev operationen udlagt som en dristig heltegerning, med skydning og det hele, når soldaterne reelt kunne have nøjes med at banke på? Hvorfor vil Pentagon kun udlevere en redigeret version af optagelserne fra aktionen og ikke råbåndet?
Pentagon kaldte forleden BBC’s udlægning af sagen ’latterlig’ og vil ikke sige meget mere. Jessica Lynch har endnu ikke udtalt sig, idet hun ligger i en hospitalsseng i Washington og angiveligt lider af hukommelsestab. Tv-selskabet NBC, der i sidste måned forsøgte at købe filmrettighederne til Lynch’s historie, fordi »man ser den slags ting i spionfilm og tænker, om det kan passe, og det kan det altså her«, har heller ikke sagt noget på det seneste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu