Læsetid: 4 min.

Kedeligt, men afgørende

Igen ser det ud til, at mesterskabet ikke afgøres af, hvem der spiller bedst, men hvem der laver færrest fejl og dummer sig mindst
12. maj 2003

Fodbold
Duellen om det danske mesterskab mellem FC København og Brøndby IF fortsætter.
Efter en uge på andenpladsen er Byens Hold tilbage i førersædet takket være den smalle udesejr på på 1-0 over SAS Ligaens nummer tre Farum – samtidig med, at Brøndby blot bjærgede 1-1 på hjemmebane mod bundholdet AGF.
Det var den meget kritiserede Sibusiso Zuma, personifikationen på FCK’s forårsnedtur, som kom ind fra bænken og sikrede FCK’s 1-0 sejr fire minutter før tid. På Brøndby stadion var det forårets angrebsfund Peter Foldgast, der reddede det ene point til hjemmeholdet på en dag, hvor der ikke var ret mange i den gul-blå dragt, som spillede op til det niveau, som de har holdt i et eller successrigt forår.
Det er dybt ironisk, at nu hvor banerne og vejret er i top, så ryger spilkvaliteten ned! .
Forklaringen ligger dels i det tætte kampprogram i maj med to kampe om ugen – dels i den spænding, der opstår i turneringens afgørende fase. Når der blot mangler seks-syv runder, og holdene virkelig kan se mesterskabet eller nedrykningen, melder presset, trætheden og ’gummibenene’ sig.
Samtidig kæmper bundhold som AGF med det liv og den sjæl, der kunne have sparet dem for det akutte nedrykningspres, hvis engagementet havde været af samme karat første turneringshalvdel.
I denne 27. af de 33 omgange om titlen var Brøndbys unge hold hårdest ramt, fordi føringsspilleren Morten Wieghorst havde en off day, hvor der manglede fart, præcision og skarphed i hans pasningsspil. Da Thomas Kahlenberg efter en stribe storkampe, der har ført ham på landsholdet, samtidig spillede sin dårligste kamp i foråret mod et velorganiseret, tungt tacklende og tæt markerende AGF-hold, så skulle Brøndby komme i vanskeligheder.

Livet som bundhold
Faktisk var topholdet heldige med ikke at tabe – og få ødelagt serien på 13 kampe i træk uden nederlag. For den tidligere Brøndby-spiller Peter Graulund der åbnede scoringen til 1-0 på AGF’s eneste farlige chance i de første 30 minutter, havde i halvlegens sidste sekunder bolden over Brøndbys mållinje for anden gang.
Beklageligvis kunne linjevogter og dommer ikke se det, som en del tilskuere og TV’s langsomme øje tydeligt så. Lejesvenden fra Bochum fik ikke godkendt den scoring, der ville have lukket kampen.
Sådan er det at være bundhold!
Kollektivt set burde AGF være for godt et hold til at rykke ned. Unge folk som stopperparret Leon Andreasen og Mads Rieper, der i en presset 2. halvleg var jydernes bedste over for det perioidisk massive Brøndby-pres, Mikkel Bo Jensen på mifdbanen, målscorer Graulund og det purunge frontløbertalent Morten Duncan Rasmussen har absolut superliga-potentiale.
Men der mangler på AGF’s hold en førende spiller som Brøndby har i Morten Wieghorst – og som FCK i sit forsømte forår har haft i svenske Jörgen Pettersson. Internt gælder anfører Brian Steen Nielsen sikkert som sådan en type, men det skulle være kommet til udtryk på en dag som i går, hvor Brøndbys unge løver ikke bare var til at tale med – de var grydeklare til at blive stegt og spist. Det er meget godt at være en nærkampstærk og standser af modstanderens opspil, men skal det virkelig føre til noget, der skal man også være farligt i fremspillet – og det er Brian Steen Nielsen ikke mere. Spiludviklingen – tempoet og opdækningen – er simpelthen løbet fra hans lange diagonale afleveringer med venstrebenet.
De er for forudsigelige og ufarlige over for et dybt forsvar som Brøndbys. AGF-træner Poul Hansen kan ikke roses for at have anvendt
AGF’s pengestærke ejer Kurt Andersens 25-30 millioner på indlysende gode indkøb. Faktisk er holdet skidt sat sammen – uden den markante spiller i hver kæde, der kan trække hele holdet op, sådan som Per Nielsen, Morten Wieghorst og Mattias Jonsson evner hos Brøndby.

Forårspløjning
AGF’s spil ville vinde meget med en udbygning af det kombinations- og pasningsspil, der er Laudrup-lærlingenes varemærke. Det er ikke fejlfrit, og i går trillede det konstant på grænsen af træningsøvelser, hvor bolden kører rundt uden at komme nogen vegne, fordi tempoet er for lavt, og det går mere på tværs end frem over isen.
Men selv på en dårlig dag har en Kahlenberg et par gudeafleveringer, der skærer et forsvar – og havde Mattias Jonsson været lige så skarp i indlæggene, som han var hurtig til at sætte sin opdækker, slow motion-backen Henrik Risom af, så havde Brøndby ført, inden AGF sidst i 1. halvleg kom til fadet.
Spilteknisk var det ligesom Farum-FCK en match på et behersket niveau. Der blev simpelthen tabt for mange bolde i det nogle gange høje tempo – og det meget taktisk spil, hvor jyderne virkelig var indstillet på Brøndby – og især fik blokeret Kasper Dalgas gennembrud og indlæg fra venstrekanten.
1-1 var et dårligere resultat for AGF, der stadig er under nedrykningsstregen, end for Brøndby der blot er to point efter FC København. Faktisk skærpede rundens resultater spændingen i både top og bund – det er kompensation for at det er mere traktorfoldbold og forårspløjning end elegant boldspil, der præger disse kampe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her