Læsetid: 3 min.

Kiss my ass!

Efter at den danske regering tappert har deltaget i koalitionen til bekæmpelse af det irakiske diktatur, har den i sin sejrsrus besluttet at starte sin helt egen krig
9. maj 2003

(2. sektion)

Fjernsyn
»You play your ass off!« fortalte lørdag aftens hovedperson, at en musikerkollega engang havde sagt til ham. Hvortil han med vanlig kvikhed havde svaret: »If I have played my ass off, my name must then be Mussen!« (En påstand, der kun holder fonetisk).
Det kan da godt være, at det er et tegn på, at man hører hjemme i mimregruppen, når man synes, at lørdagens temaaften på DR2 nok var ugens clou. Men så vedgår jeg det. Ikke kun fordi jeg ville få svært ved at nægte det. Også fordi jeg er glad for at have levet det meste af mit liv sådan omtrent parallelt med, at Sven Asmussen har levet sit. Bevar’s, da jeg i sin tid fik bevidsthed og begyndte at fatte min omverden, var meget unge Asmussen allerede i gang. Og han og hans verden blev hurtigt en del af min. På afstand, atter bevar’s.
Der er sikkert noget dekadent over hans og Gerda og Ulrich Neumanns »En yndig lille fjer«. Men så lad det da for pokker være dekadent. De sprængte dog ikke døren ind til baren, hvilket et eller andet heavymetalband nok ville have gjort.

En smagssag
Jeg havde ikke hørt den yndige lille fjer i mange år. Gensynet og -høret med den i reportagen fra Berns Saloner i Stockholm, hvor Alice Babs af gode grunde havde afløst Gerda Neumann, fik mig ikke alene til at brumme med på melodien, men også til at soufflere teksten. For at imponere min kone sørgede jeg for hele tiden at være lidt foran de tre som bevis på, at ordene var vendt tilbage til mig fra kramkisten.
Mødet mellem Benny Goodman og Svend Asmussen i Tivolis »Slukefter« og deres duet på violin og klarinet burde være fast inventar på DR’s hjemmeside ligesom adskillige andre af denne evig unge violinmesters numre fra såvel fortid som nutid. Måske var det lettelsen over at være sluppet af med de alt for mange dages krigsreportager, der fik mig til at synke ind i nostalgisk, uforpligtende afslapning. Man kan godt blive træt af hele tiden at skulle mene noget. Her, foran lørdag aftens temaskærm kunne man gi’ fanden i Bush og Fogh og Saddam (den sidste har fanden nok taget for pengenes skyld) og slå sig til tåls med, at musik nu engang er en smagssag.
uden hjælp fra makkerne i Washington. De rigtig danske danskere, der er ved at vænne sig til magtens sødme, har besluttet at storme Christiania. Saddam trak FN rundt ved næsen i 12 år. Forsvarsministeren og justitsminsteren føler, at deres departementer er blevet holdt for nar i 30. Så nu kan det være nok. I stedet for at normalisere hashen har man som program at ’normalisere’ fristaden. Den skal hurtigst muligt komme til at se ud som Brønshøj. Det vil sandelig være normalt i ordets værste betydning.
Det ligger mig fjernt at ville fornærme nogen. Men hvorfor skal denne forstadsarkitektur nu importeres til et område, der alt andet lige har en personlig charme, som med sikkerhed trækker flere turister end Brønshøj. Og det på et tidspunkt, hvor påstanden om danske turistfolks begrænsede succes med at bringe besøgende til landet bliver fremført med statistisk stædighed. Hvorfor gøre det sværere for turistbranchen, end det er i forvejen?

Ligner hævnlyst
Ingen har tilsyneladende gjort sig seriøse overvejelser over, hvor handlen med hash skal blive af. For man har vel ikke i ramme alvor forestillet sig, at den forsvinder fra andet end overfladen, hvis eller når man nedlægger Pusher Street? Man har i det hele taget ikke overvejet ret meget andet, end at det alt sammen er for galt. At legalisere tjalden og derved afkriminalisere en stor gruppe danskere kunne aldrig falde det nye enevælde ind. Det kører frem på en indignationens drivkraft, som er lige så reaktionær, som den er missionær. Mest af alt ligner det hævnlyst for mange års velfungerende demokrati.
Imens flytter hashhandelen til Brønshøj.
Siden HC Hansen i 50’erne – bag vores og grønlændernes ryg – solgte vores suverænitet til USA, har hånd-i-hånd-politiken kørt som på skinner. DR afslørede, at de to regeringer har hemmeligholdt en af de største – om ikke DEN største – naturtilsvining inden for rigsfællesskabet nogen sinde. »Det skal de komme til at betale for,« erklærede udenrigsministeren på skærmen. Men han så ikke ud, som om han havde taget sin chef i ed.
Samme chef var til morgenmad i Det Hvide Hus, og måske blev Thulesvineriet berørt. Jeg forestiller mig præsidentens kommentar:
»Kiss my ass!«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu