Læsetid: 1 min.

K’nyt

10. maj 2003


150 film til fest
*Filmen om Danmarks største kunstrøveri, Rembrandt, kommer til at åbne den første udgave af Copenhagen Film Festival 13.-20. august.
Filmen er instrueret af debutanten Jannik Johansen og rollelisten tæller navne som Lars Brygmann, Jakob Cedergreen, Nikolaj Coster Waldau, Søren Pilmark, Sonja Richter og Paprika Steen.
Festivalen laves med europæisk film som omdrejningspunkt, og det endelige program ventes præsenteret i slutningen af juli. Festivalens ledelse oplyser dog, at der allerede er over 100 tilmeldte film og forventer, at det endelige antal vil nå op omkring 150.

Dokumentarfilm får ny platform
*Arrangørerne bag den årlige NatFilm Festival løfter nu sløret for en ny platform for lancering af dokumentarfilm hertillands, i form af en international festival for dokumentarfilm.
Festivalen, der får navnet cph:dox, afvikles i dagene 7.-16. november og skal være en begivenhed for såvel publikum som filmbranchen. Festivalen vil bestå af et internationalt konkurrenceprogram, samt et antal tematiske sideprogrammer, oplyser arrangørerne.
Endvidere arbejdes der med planer om udformelse af en ny digital lancering af dokumentarfilm vis festivalens hjemmeside. www.cphdox.dk

Sars-epidemien nu som film
*Den kinesiske stjerne Gong Li skal spille hovedrollen i den første film om sars-epidemien, oplyser Libération.
Li formodes at antage skikkelse af en sygeplejerske, der kæmper imod den smittefarlige lungesygdom, som har ramt 4.000 af hendes landsmænd.
Optagelserne starter 14. maj – samme dag som åbningen af filmfestivalen i Cannes, som heller ikke har kunnet se sig fri af frygten for sars. Således er de kinesiske filmfolk, der er på vej til den franske Riviera, allerede ankommet til Paris, hvor de gennemgår undersøgelser og befinder sig i midlertidig karantæne.

Kropskultur i trekantsområdet
*Den menneskelige krop kan prydes med alt fra plastikkirurgi,
piercing og tatoveringer til proteser og tøj. 14. maj åbner en udstilling på Trapholt museet i Kolding, hvor den designede krop er i fokus.
Åbningen markerer starten på kultursamarbejdet Hamburg til Danmark 2003, der byder på en lang række kulturelle begivenheder i trekantsområdet samt i hovedstaden fra maj til oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu