Læsetid: 3 min.

Københavns første løver

Mens staten putter millioner i forskning om dansk rock, cd-restaurerer filantroper fortiden, så musikken bliver forskning for folket
1. maj 2003

Genlyd
Forleden kunne man i DR2’s Deadline se en flink og dygtig forskningsleder glæde sig over, at hans team har fået en håndfuld millioner af Statens Humanistiske Forskningsråd.
Af indslaget fremgik, at nu skulle man se og komme til bunds i det der med dansk rockkulturs iboende sociologiske ’jeg-skal-komme-efter-dig’ og hvad ved jeg. Med andre ord: Rocken skal under stetoskop for at man kan få bekræftet alt det, rockelskere har vidst i 40 år. Forklaring af det indlysende er en anden måde at sige det på.
Penge er jo en god ting og endnu flere penge ofte en endnu bedre ting. Ikke mindst når vi snakker om at bevare den rockmusik, som ingen i dagens ’nyn-i-dag-og-glem-i morgen’-jag gider ofre megen opmærksomhed. Så i princippet er der grund til ros, når staten vil bruge millioner, men der er alligevel grund til at sætte stikket i Fender-guitaren, for lur mig om den forskning kommer længere ud end RUC og Musikvidenskabeligt Institut.

Tilrøget antikvariat
Og den når i hvert fald ikke ud til Hvidovrevej. Derude ligger et tilrøget antikvariat af den autentiske slags. Oasen står der på skiltet. Her residerer bag disken Leif Christensen, og sammen med rockfilatelisten Thomas Gjurup kører han et filantropisk forskningsprojekt, som konkret går ud på en digital afpudsning af dansk rocks hengemte arvesølv. Jeg ved ikke, om de to overhovedet kan tælle til fire millioner og 268.384 kr., men hvor kunne det blive til mange beviser på rockens sociale dimension. Men i stedet for et par ph.d.-studerende støtter Gjurup og Christensen sig på deres kærlighed til dansk ur-rock.
Seneste eksempel er en cd med The Lions, et af de bedste danske bands fra midt-60’erne. Der er tale om 32 numre eller hele gruppens officielle produktion, inkl. det eneste album, Many Sides Of Lions, samt hidtil uudgivne liveindspilninger fra Finland, som for mange danske grupper var, hvad Hamburg var for Liverpoolgrupperne.
Selv om The Lions var ret populære, stod de dog noget i skyggen af navne som The Hitmakers, Sir Henry, Peter Belli og The Defenders. Musikalsk havde de absolut ingen grund til det. De var et endog meget kompetent band, og endnu bedre live. Ikke mindst på hjemmebanen i Hit House, som også gav navn til hittet »Hit House Shake«.
Gruppen var prototypisk, tror jeg en forsker ville sige, i den forstand, at den lignede så mange andre. Det gjaldt om at kunne spille det, folk, ville høre, og gøre det så godt, at tilhørerne næsten glemte originalversionerne, og det gjaldt om at kunne spille det i op til 4x45 minutter. Det var koncertlængderne dengang; tag den, Bruce Springsteen!
The Lions manglede dog en karismatisk lederfigur. Sangeren Tony Summers
alias Mogens Andersen blegnede ved siden af f.eks. Peter Belli og showmasteren Flemming Sørensen fra Defenders, men på plade er han stilsikker og alsidig. Desværre besad The Lions heller ingen kompositorisk kraft, og da gymnasieeleverne overtog scenen, og pigtråd blev til
beat, klingede brølet fra The Lions ud. Og det civile liv ventede. For Summers’ vedkommende blev det 25 års hårdt arbejde på Carlsberg, før han stod tilbage med en lille pension og en stor scrapbog af minder, som nu levendegøres i form af denne cd som forskning for folket.

*The Lions: The Complete Recordings 1963-1966. Kompilering: Thomas Gjurup. Lydrestaurering: Keld jacobsen, Bjarne Pedersen og Kurt Bilsbo. Frost Records.
*www.oasen-antikvariat.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu