Læsetid: 3 min.

Konvent-udkast får ris og ros

Henning Christophersen er glad for det nye udkast til en forfatning for EU. Han har også selv været med til at skrive det. Andre er stærkt kritiske
27. maj 2003

Reaktionerne kom prompte og var mange og stærke, da Det Europæiske Konvents ledelse i går offentliggjorde det første samlede udkast til en forfatning for det udvidede EU.
Det danske medlem af konventets ledelse og den danske regerings repræsentant i Konventet, Henning Christophersen (V), er godt tilfreds med udkastet, som han selv har været med til at skrive: »En mere åben union, en mere demokratisk union, en enklere union, en bedre afgrænset union og en mere effektiv union, det er resultatet, som der tegner sig, tre uger før konventet afsluttes,« mener han.
Hvad er det så, der står – og måske især ikke står – i udkastet? Spørgsmålet om EU i fremtiden skal have en præsident og en udenrigsminister er endnu ikke behandlet færdig, men oplægget til unionens traktatfæstede værdier og mål er efterhånden formuleret. Ordet ’føderal’ er blevet fjernet fra forfatningens første artikel efter krav fra Storbritanniens premierminister, Tony Blair. Til gengæld er formuleringen om, at EU-samarbejdet skal arbejde hen imod »en stadigt snævrere union« tilbage i udkastet efter ønske fra konventets formand, den tidligere franske præsident Valéry Giscard d’Estaing. Den magtfulde formand har derimod måtte opgive sin idé om at omdøbe Den Europæiske Union til Det Forenede Europa, som han ellers mener har en mere poetisk klang.
Henning Christophersen siger, at der er tale om et fornuftigt kompromis og at udkastet grundigt beskriver, hvorledes det europæiske samarbejde med op til 30 medlemslande skal skrues sammen.

Tilfreds minister
Den store udfordring for konventet er stadig at blive enigt om den såkaldt »institutionelle arkitektur«, det vil sige spørgsmålene om, hvem der skal bestemme hvad og hvor meget i EU.
»I de sidste tre uger må vi især bestræbe os på at få forbedret præsidiets udkast til institutionerne. Jeg har tidligere gjort klart, at det foreliggende oplæg er utilfredsstillende. Der er brug for et forslag der fastholder balancen mellem institutionerne og mellem de store og de små lande. Det gør den forelæggende tekst ikke,« mener Henning Christophersen.
Konventet skal aflevere det endelige udkast til unionens stats og regeringschefer på EU’s topmøde i Grækenland 20.-21. juni. Derefter skal de behandle udkastet på en regeringskonference.
»Det er mit håb, at vi på de sidste tre uger kan nå så langt, at vi den 20. juni kan overdrage et resultat til stats- og regeringscheferne, hvor der kun udestår et mindre antal store, principielle og uløste spørgsmål. Jeg tror stadig at det kan lykkes,« siger Henning Christophersen.
Også udenrigsminister Per Stig Møller (K) er tilfreds med konventet, og han er ikke skuffet over, at det ikke anviser løsninger på de politisk følsomme emner. Udkastet giver således ikke svar på de to store spørgsmål: Skal EU’s Ministerråd have en valgt formand og hvordan skal Kommissionens præsident vælges? Men det havde udenrigsministeren heller ikke ventet, at det skulle gøre:
»Det bliver alligevel suverænt afgjort på stats- og udenrigsministerniveau til efteråret,« siger han til Ritzau.

Manipulation
Hos den danske EU-kommissær Poul Nielson er tonen straks hårdere: Konventets arbejde med en forfatning for EU er kørt af sporet og har udviklet sig til et »orgie af manipulation«, udtalte han i går. Helt imod den oprindelige demokratiske hensigt med at nedsætte Konventet, har formanden Valéry Giscard d’Estaing efter Poul Nielsons opfattelse kvalt den politiske debat og styret arbejdet under stort hemmelighedskræmmeri.
Han kritiserer Valéry Giscard d’Estaing for at have gjort det til sin ambition at præsentere et helt færdigt forslag til EU’s første forfatning for stats- og regeringscheferne på EU’s topmøde i Grækenland. I stedet burde han have sikret en åben debat om forfatningens indhold, mener Nielson.
Også Peter Skaarup (DF), den ene af Folketingets to repræsentanter i Konventet – den anden er Henrik Dam Kristensen (S) – udtrykker utilfredshed med både udkastet og konventet som sådan.
»Det gør ingen forskel, at ordet føderal er taget ud af forfatningen, når indholdet forbliver uforandret, siger Peter Skaarup til Ritzau.
Han mener, at EU i strid med grundloven får lovgivningsmagt uden om Folketinget, og han er også utilfreds med udbygningen af Unionens forsvarspolitik. Desuden mener han, at EU, efter først at have nedprioriteret den nationale suverænitet, nu lader den nationale identitet lide samme skæbne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her