Læsetid: 6 min.

Kortere sagt

30. maj 2003


(2. sektion)

Film i tv
v./ Morten Piil
*Peter Weir, den talentfulde australier, har skrevet og instrueret den intime romantiske newyorker-komedie fra 1990, der lever på et psykologisk træfsikkert, neddæmpet samspil mellem Gérard Depardieu og Andy MacDowell. Det er den gamle historie om modsætningernes møde – hun er den fornuftige, grønne aktivist med tilknytning til den solide amerikanske venstrefløj (og selvfølgelig vegetarianer), han den impulsive boheme, som ryger og spiser kød af hele sit ærlige franske hjerte. Parret bringes sammen, da hun overtales til at indgå et proformaægteskab, så han kan få det grønne kort, der giver permanent opholds- og arbejdstilladelse. Til gengæld får hun så en hedt attrået taglejlighed med have og drivhus. Peter Weirs afværger det forudsigelige i forholdet mellem de to med et mylder af sjove små hverdagssituationer, f.eks. da parret over for myndighederne tvinges til at gennemspille en falsk romance. Og Depardieu og Andie MacDowell føler sig tydeligvis superbt hjemme i rollerne.

Green Card. Fredag, TV3+, kl. 22.45-01.35

*Geoffrey Rush er det svært at glemme i rollen som den australske klassiske pianist David Helfgott. Shine fortæller om forkrøblende sjælelig undertrykkelse og overlevelse trods alt, og med hjertegribende indlevelse spiller Rush den stammende og nærmest hjælpeløse pianist, der i en årrække fik sine evner knust af en tyrannisk pacende far, men stadig har en ubetvingelig trang til igen at sætte fingre på tangenterne. Filmen følger Helfgotts opvækst i 1950’ernes Australien som et musikalsk vidunderbarn i en mindrebemidlet polsk-jødisk familie med en groft autoritær far, der dyrker familiesammenholdet som spændetrøje. Og Helfgott er en blid, nørdet enspænder uden evne for oprør. Alligevel lykkes det ham at komme ind på Londons musikkonservatorium mod faderen vilje. Den store prøvesten er Rachmaninovs voldsomt svære Tredje Klaverkoncert. Forsøget på at bemestre den fører til det totale sammenbrud. Men Shine bliver ikke en sygehistorie af den grund. Den vil – nuanceret og afrundet – skildre et undtagelsesmenneske, der kun kan realisere sig selv fuldt ud, når han gribes af musikkens ekstase og lever sig helt ind i dens verden. I en velberegnet, flashback-komposition leder filmen os gennem Helfgotts sære liv med vandet som et symbol på den harmoni, som pianisten ellers kun kan finde foran tangenterne. Helfgott som ung spilles rørende af Noah Taylor, og den fremragende tyske skuespiller Armin Müller-Stahl ses som den uhyggeligt ensporede far, en tyran med et mærkeligt menneskeligt ansigt. Også John Gielgud og Lynn Redgrave har markante biroller.

Shine. Sverige 2, lørdag kl. 21.15-23.00

*Ellen Gottschalch har sin betydeligste seriøse filmrolle i dette melodrama fra 1946, hvor hun på bevægende vis spiller en midaldrende kvinde, der for første gang oplever kærligheden. Gottschalch er den enlige Marie Jantzen, som gennem en snes år med stor flid har ledet et strygeri med tre ansatte. Hun drømmer stadig om mand og barn, men da hun lærer den flotte Georg (Gunnar Lauring) at kende gennem en ægteskabsannonce, bryder hun sig ikke om ham. Han forstår dog at spille på sin maskulinitet, og Marie falder for ham i en grad, så hun bliver blind for, at Georg bedrager hende på alle tænkelige måder. »Kærligheden er en kamp,« som hun siger, og hun agter at kæmpe den sejrrigt til ende. Med uforfærdet stolthed spiller Ellen Gottschalch den modne kvinde Marie, der løber en tragisk line ud og nægter at bøje sig for skæbnen. Et usædvanligt kvindeportræt i 1940’ernes danske film, båret af stejl følelsestyrke og knust af usentimental svaghed. John Price og Søren Melson har instrueret, langtfra fejlfrit, men Gottscalch bærer filmen.

Billet Mrk. DR1, søndag kl. 14.40-16.25

*Thomas Bo Larsen anbefalede i sin tid kraftigt instruktøren Thomas Vinterberg at lave
Festen i stedet for et planlagt internationalt projekt. Hvilket man – især med Vinterbergs næste udspil It’s All About Love in mente – nok skal være Larsen taknemmelig for. Vinterberg var det i hvert fald selv. I Festen yder Thomas Bo Larsen en markant præstation som familiens sorte får, Michael, en vulgær mini-patriark sat over for den egentlige hersker, Henning Moritzens 60-års fødselar. Det forsonende ved den voldelige rod Michael er hans impulsivitet, der ikke tillader skjulte dagsordener, men ganske raffineret antydes der alligevel skyggen af noget incestuøst ved hans forhold til begge søskende, Ulrich Tomsens Christian og Paprika Steens Helene. Samtidig med at Michael er den, der rent konkret må tage affære ved den etniske udrensning af faderen fra familien. Festen oplevede et næsten årelangt triumftog i biograferne, med rapporterede klapsalver efter sidste nedtoning. Priserne var mange, deriblandt en meriterende andenpræmie i Cannes, og Thomas Vinterberg stod foran en stejl stigning for at følge successen op. Fem år efter udsendte han It’s All About Love, der har fået en blandet modtagelse og er blevet en slem publikumsfiasko herhjemme, men som muligvis vil klare sig bedre i udlandet.

Festen. DR2, søndag kl. 20.50-22.30

Dvd
*Jean-Luc Godard beskæftigede sig meget med prostitution i sine film. Klassisk kvindelig prostitution, samfundets prostitution og ikke mindst kunstnerens prostitution, som han i Le Mépris (1963) beskriver med udgangspunkt i en filmatisering af Odysseen. Godards film bygger på Moravias roman Foragtet om en kvinde (Brigitte Bardot), der gradvist mister respekten for sin mand (Michel Piccoli). Manden skriver manuskriptet til en film af Fritz Lang (spillet af Lang selv) og sælger ud, mens producenten hellere vil have nøgne havfruer end handling. Bardot støtter sin mands valg, men mister alligevel noget for ham i processen. Criterion Collection har udgivet filmen i et bokssæt med en hel dvd med ekstramateriale som en lang samtale mellem Fritz Lang og en yderst ydmyg Godard, hvor de bl.a. diskuterer Langs karriere og forskellen på censuren i USA og Frankrig. Dvd’en indeholder også materiale fra indspilningen, en kortfilm om Lang, et nyt interview med nybølge-fotografen
Raoul Coutard og et kommentarspor af filmhistorikeren Robert Stam. Le Mépris regnes for et af Godards mesterværker og er bl.a. blevet hyldet af Martin Scorsese som en af de bedste film nogensinde om det at lave film. Pudsigt nok måtte Godard selv indgå kompromiser undervejs og på producentens ordre indsætte flere skud af Bardots nøgne bagdel. Prostitution eller ej er filmen stadig spændende at se – og bonusmaterialet er en sand guldgrube.
Pim.

Le Mépris/Jeg elskede dig i går. Instruktion og manuskript: Jean-Luc Godard. Region 1 Criterion Collections bokssæt.
www.criterionco.com.

*Bob Dylan har skrevet den Oscar-belønnede kendingsmelodi til Curtis Hansons attraktive komediedrama Wonder Boys fra år 2000. Og selvfølgelig rummer dvd’en den musikvideo, han lavede med sangen Things Have Changed. Her paraderer troubadouren med ophøjet arrogance sin mageløse udstråling som aristokratisk vampyrisk overskurk – det furede fjæs brænder gennem skærmen og skriger på en instruktør, der kender sin besøgelsestid og hurtigst muligt får denne skæreflamme af karisma anbragt foran et kamera igen. Curtis Hanson – kendt for L. A. Confidential – er forståeligt nok stolt og bevæget over Dylans medvirken og fortæller i det hele taget præcist om filmen i det fyldige, velredigerede ekstramateriale. Men han kan også være stolt af sin omskabelse af Michael Douglas fra en lidt stivnet genre-stjerne til det menneske af kød og blod, han her fremstiller – en hashrygende, vaklende forfatter, der på en skør og sindsbevæget weekend udfordres til at træffes en række eksistentielle valg. Douglas afslører en tiltrækkende elegant selvironi i den svære, fortærskede rolle som midaldrende intellektuel i krise, og omkring ham er Tobey Maguire fremragende som nørdet, superbegavet forfatterspire, Robert Downey jr. skæg som bøsse-redaktør og Katie Holmes kvik og karakterstærk som fristende studine. Filmen bygger på en roman af Michael Chabon og er skrevet af Steve Kloves, der var manden bag De fabelagtige Baker Boys. Tonen er mere europæisk bitter og sofistikeret end amerikansk kontant, og det gjorde filmen til en publikumsfiasko i sit hjemland. Men det er afgjort en af de mest seværdige amerikanske film fra de senere år.Pim.

Wonder Boys. Instruktion: Curtis Hanson. Manuskript: Steve Kloves efter roman af Michael Chabon. Sandrew Metronome Video

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her