Læsetid: 6 min.

Kortere sagt

23. maj 2003


(2. sektion)

Film i tv
v./ Morten Piil
*Ole Palsbo var i en kort periode dansk films skarpeste samfundsskildrer med titler som Ta’ hvad du vil ha’ og Familien Schmidt. Men han lagde i 1946 mere blødt ud med sin debut, folkekomedien Diskret Ophold – en af tiårets bedste danske film, baseret på en stor præstation af Ib Schønberg.
Varm, rund og afdæmpet spiller Schønberg den rare, men målbevidste ’jordemodermand’ Marius. En brav og jævn hverdagsdansker i fuld figur, en uanselig fynbo, men betydeligt klogere og skarpere, end man tror. Sammen med sin kone, Johanne, har han indrettet pension for vordende mødre, hvor datidens forførte piger kan gøre et ’diskret ophold’ og komme til klarhed om deres situation.
Ib Schønberg havde selv ideen til filmen og skrev i programmet varmt anerkendende ord om den debuterende instruktør Palsbo, der fra midten af 1930’erne havde været en af datidens bedste filmkritikere. Siden kom det til et brud mellem de to mænd, hvilket formindskede Palsbos chancer betydeligt i det snæversindede hjemlige filmmiljø. Og seks år efter debuten døde Palsbo for egen hånd, kun 42 år gammel. Men de seks år var tilstrækkelige til at placere ham som efterkrigstidens betydeligste danske instruktør.
Diskret Ophold er skrevet af Leck Fischer og Fleming Lynge – og det formodes, at Berlingske Tidendes journalist Susanne Palsbo (der var gift med instruktøren) også har haft en kvik og følsom finger med i spillet.
Ib Schønberg dominerer filmen, men der er også gode roller til en 23-årig Lily Broberg samt Bjørn Watt Boolsen, Grethe Holmer, Vera Gebuhr, Preben Lerdorff Rye og Betty Helsengreen.

Diskret Ophold, DK 4, fredag kl. 21.30-22.05

*Berthe Qvistgaard, der endte som leder af Statens Teaterskole, var skabt til at illudere som frigjort kvinde af intellektuelt tilsnit. I denne (for sin tid) meget usædvanlige danske komedie fra 1936 er hun ung og forførende smuk som en omstridt forfatterinde, der vækker lidt af det samme postyr, som Suzanne Brøgger i sin tid skabte, da hun i 1973 udgav debatbogen Fri os for kærligheden.
Qvistgaard spiller Ulla Hempel, der har skrevet den mandekritiske bog Skabningens herre i tøfler. Hun tror ikke på ægteskabet som institution og skriver stærkt kritisk om magtforholdet mellem mand og kvinde. Ulla vil gerne have en elsker, men ingen ægtemand. »Jeg vil leve mit eget liv og beholde min frihed,« proklamerer hun. Men hvordan få teori og virkelighed til at harmonere? På en længere biltur med veninden Lis (Lis Smed) skal Ullas teorier stå deres prøve.
Filmen blev den 25-årige Berthe Qvistgaards gennembrud på lærredet, efter at hun var blevet sendt ud fra Det Kgl. Teaters elevskole med et råd om at blive gymnastiklærerinde! Hun tager sig blændende ud i en fotografering og en kostumiering, der dyrker hendes slanke skønhed, og hun overbeviser med lethed som den skarptandede forfatterinde, der ikke er bange for drillerier og provokationer. Også den romantiske betagelse, hun til sidst gribes af, giver hun fine udtryk.
Den elegante Henrik Bentzon spiller forlæggeren, der forelsker sig i Ulla – og hun har i øvrigt også en tilbeder i Ib Schønbergs gemytlige fætter, der er chauffør på bilturen. Lau Lauritzen senior har instrueret.

Giftes? Nej tak. DR1, lørdag kl. 16.15-18.00

*Blair er navnet, men filmen har intet at gøre med den engelske premierminister. Det er Blair-heksen, det drejer sig om i den dogme-lignende ungdomsgyser, optaget for 35.000 dollar med håndholdt kamera af to unge debuterende instruktører, Myrick og Sanchez. Den blev en af de største økonomiske succeser i filmhistorien, hvis man sammenholder udgifter med indtægter.
Tre unge filmamatører begiver sig ind i skovens dyb for at lave en dokumentarfilm om den lokale spøgelseslegende: Blair-heksen og de små forsvundne børn. Vi ved fra starten, at udflugten vil gå mere end galt og suggereres ind i den stemning af angst og fortabthed, der gennemsiver de tre filmmagere, efterhånden som de trænger dybere ind i skoven og mister orienteringen. Uhyggen fremmanes uden bestialske mord og opgejlet underlægningsmusik, hovedsageligt gennem et dristigt formelt greb: Vi ser kun, hvad ekspeditionens kameraer optager, hvilket skaber fornemmelsen af hjemmevideo-ægthed. Man bliver ganske enkelt bange for, hvad de vil opdage. De tre unge på turen er ikke særligt interessant tegnede, og det dramatiske spil mellem dem går på ingen måde dybt. Men opfindsomt anderledes er denne nørde-udflugt med døden.

The Blair Witch Project. TV3+, lørdag kl. 21.45-23.15

*Burt Lancaster som apache-indianer – ja, rigtigt gættet, vi er i 1950’erne, hvor det var utænkeligt, at indianere i en Hollywoodfilm blev spillet af indianere. Men med sin animalske udstråling er Lancaster ikke ringe som apachen Massai, der nægter at overgive sig efter Geronimos nederlag og tvinges ud i en enmandskrig mod de forræderiske hvide. Hollywood begyndte i 1950’erne i enkelte film at skildre indianere mere nuanceret, og denne film er blandt de bedre af slagsen og har især godt fat i hovedpersonens fremmedgørelse mellem to kulturer. Nogle scener, hvor han for første gang oplever civilisationen, har endda poetiske undertoner. Robert Aldrich har instrueret, og blandt de øvrige medvirkende er John McIntire, Jean Peters og Charles Bronson, der dengang hed Charles Buchinski.

Apache. TvDanmark 2, lørdag kl. 03.05-04.50

Ny film
*Australsk er denne film i bund og grund – i sit kontante tonefald, sit uglamourøse miljø og i billedernes solbeskinnede ødemarksmotiver. Vi er helt ude på sydkysten, hvor kragerne vender og kun de standhaftigste knoldesparkere bliver tilbage i lillebyen med det falsk idylliske navn Prospect Bay. Og hovedpersonen, den 16-årige Blacky, får da også til sidst nok af den underudviklede provins, hvor konflikterne mellem de mørkhudede aboriginer og de hvide bøvehoveder stadig dominerer.
Kun en fælles indsats på det lokale football-hold kan forene sort og hvid – for en kort stund. Heller ikke i Prospect Bay lykkes det at holde sport og politik adskilt. Blacky har både en aboriginer som bedste ven og som kæreste, så han udsætter sig for lidt af hvert, ikke mindst fra sin voldelige far.
Det i danske øjne eksotiske miljø giver den traditionelle modningshistorie tiltrængt krydderi, og der er ofte både humor, charme og skarphed i filmens portrætter af de hvide Goonyas og de sorte Nungas, der krydser klinger på hver deres ufine måde. Allerbedst tegnes en usentimental moderskikkelse – et offer for hustruvold, men alligevel med overskud til at give gode taktiske football-råd og opmuntre sønnen Blacky, når han vil udvide horisonten. Hun spilles fremragende af Celia Ireland, uanselig af ydre, stærk i sin indre modstandskraft.
Alt i alt en gedigen, velgennemtænkt, velspillet, men lidt for forudsigelig film om at blive voksen og om nødvendigheden af at tage ansvar og gøre oprør.Pim.

Australian Rules. Instruktion: Paul Goldman. Manuskript: Paul Goldman og Phillip Gwynne efter sidstnævntes roman ’Deadly, Unna?’Australsk (Vester Vov Vov)

*Fyren fra nabograven Krydsklippet kontrastkomik er i centrum i Kjell Sundvalls kærlighedskomedie Fyren fra nabograven. Filmen følger to ensomme eksistenser, som ved et tilfælde får øje på hinanden på en kirkegård. Hun er en intellektuel bibliotekar fra byen, som læser avisernes kultursider, drikker espresso og spiser sushi. Han er en jordnær mælkebonde, som helst vil have frikadeller og bruger varmt vand fra hanen til sin pulverkaffe, der siden røres med enden af opvaskebørsten. Modsætningerne mødes, men en pludselig passion og effektiv sex i både hendes designerseng og hans hø overvinder forhindringerne trods mange forviklinger undervejs.
Fyren fra nabograven har været et kæmpe publikumshit i Sverige og kommer også et pænt stykke vej på sin hverdagsnære stil og de charmerende præstationer fra Elisabet Carlsson og Michael Nyqvist. Sundvall (Jægerne, Den sidste kontrakt) vil lave en folkelig film og har luret mange af de romantiske komediers klassiske tricks, men helheden virker underligt gammeldags. Historien vil gerne udstille vores fordomme over for mennesker uden for vores eget snævre segment, men filmen ender som et alt for forudsigeligt lystspil om en kvinde, der har brug for en tyr for at slippe sine følelser løs, og en mand, der har brug for en kokkererende ko-kone. Novrup

Fyren fra nabograven. Instruktion: Kjell Sundvall. Manuskript: Sara Heldt baseret på Katarina Mazettis roman. Svensk. (Premiere i Dagmar, Grand og Palads i København, Palads i Århus og BioCity i Odense)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu