Læsetid: 6 min.

Kortere sagt

9. maj 2003


(2. sektion)

Film i tv
v./ Morten Piil
*Woody Allen genskabte en del af den gamle musical-magi i sin komedie fra 1996 om en forvirret overklassefamilie fra Manhattan. Historien er ikke noget at skrive hjem om, men humøret er højt, opfindsomheden stor, og musicalnumrene ofte sjovt koreograferede og medrivende udført. Woody Allen spiller den pjokkede hovedperson, han især var i sine yngre dage, men når han til slut får Julia Roberts, så... Desuden tager navne som Goldie Hawn, Edward Norton, Tim Roth, Alan Alda, Natalie Portman og Drew Barrymore del i løjerne.

Alle siger I Love You. TV2, fredag kl. 23.35-01.15

*Gabriel Byrne har været med i lidt af hvert og er bestemt ikke et navn, der garanterer kvalitet. Men han fik mange roser for denne irske opvæksthistorie fra 1995, som han ikke blot medvirker i, men også har produceret og skrevet (med instruktøren David Keating). Byrne spiller den ekscentriske far til hovedpersonen, den 17-årige Frankie, der ikke har det helt let med sine meget irske forældre (moderen er komisk pro-protestantisk). I det hele taget kaldes filmen af pålidelige kilder for charmerende og træfsikker. Den tager uhøjtideligt på
irske sæder og skikke, samtidig med at den giver den fortærskede historie om den unge fyr på tærsklen til voksenalderen ny vitalitet.

The Last of the High Kings/Frankies sommer. TV 2, lørdag kl. 16.10-18.00

*Humphrey Bogart som Philip Marlowe – det er måske hans bedst rolle nogensinde, også fordi det gav ham chancen for et underfundigt humoristisk-sensuelt samspil med den unge hustru, Lauren Bacall. Hun er den sofistikerede rigmandsdatter i familien Sternwood, hvis smuldrende overhovede holder sig i live i et drivhus, mens døtrene roder sig ind i frække, lyssky affærer. Howard Hawks har instrueret det spegede noir-drama i sin mest lakonisk kyniske stil, og filmen opnåede at blive totalforbudt af censuren herhjemme. Først i 1962 fik den danmarkspremiere. Raymond Chandler har leveret romanforlægget The Big Sleep, og William Faulkner var med på manuskriptet.

The Big Sleep/Sternwood-mysteriet. TCM, lørdag kl. 21.00-22.35

*Theresa Russell, lys og sexet, er sort enke og seriemorder af rige ægtemænd. Debra Winger er den arbejdsnarkotiske opdager, der prøver at opklare de mystiske dødsfald og bliver hendes veninde af en slags. Noir-mytologien forsøges kombineret med moderne indsigter i kvindelig seksualitet, det bliver dog mest ved det glittet stilfulde. Men Russell og Winger er jo karismatiske, og mange andre gode skuespillere sørger for, at man sjældent keder sig, f.eks. Nicol Williamson, Diane Ladd og Dennis Hopper. Bob Rafelson har instrueret.

Den sorte enke. TV 2, lørdag kl. 21.45-23.30

*Peter Jackson, den newzealandske instruktør, ville egentlig have genfilmet King Kong før han lavede Ringenes herre i tre afsnit. Det var King Kong-historien, der i sin tid fik turnet drengen Peter på filmmediet, og nu går han i gang med sin egen opdaterede fortolkning. Den klassiske King Kong-film (altså ikke den farvelagte med Jessica Lange fra 1976) er fra 1933 og blev en gigantisk succes. Historien om kæmpegorillaen, der indfanges på en fjerntliggende ø og spreder død og ulykke i New York, da den forelsker sig i en skrigende blondine, er stadig monster-filmen over dem alle, hvor primitiv teknikken end kan forekomme i dag. Og lad os så håbe, at det er den uklippede version, svensk tv viser, for King Kong chokerede i sin tid den amerikanske censur og skar nogle af de mest erotiske scener mellem abe og pige væk.

King Kong. Sverige 1, søndag kl. 13.40-15.30

*Mary Harron hedder instruktøren, der dristede sig til at filmatisere Bret Easton Ellis’ kontroversielle bestseller American Psycho, som satte nye rekorder i modbydelige voldsskildringer. Sværvægterne Oliver Stone og David Cronenberg havde allerede været ind over projektet, men det var måske ikke så tosset, at det endte med at blive den mere ironiske Harron – kendt for den beske skildring af The Factory-kunstmiljøet, I Shot Andy Warhol – der omsatte Ellis’ mursten til sprød sort komedie. Englænderen Christian Bale spiller monsteret Bateman, der ligner enhver anden yuppie i jakkesæt og på alle måder fremtræder som den perfekte ungkarl og vidende forbruger. Bag det pletfrie ydre er han gabende identitetsløs og fremmedgjort for enhver menneskelig følelse. Herron vader ikke i det bloddryppende, men understreger parallellen mellem Batemans sygdom og et samfund, der selv er så moralsk invalideret, at det ikke kan opdage noget usædvanligt ved det myrdende jakkesæt. Blandt de medvirkende er Jared Leto og den altid seværdige Chloë Sevigny.

American Psycho. DR2, søndag kl. 20.40-22.30

Ny film
*Analyze That
Han er sin generations største skuespiller, men ligner efterhånden bare en gammel mand, der har svært ved at finde inspiration til sine mere og mere ligegyldige roller. Engang kunne man fornemme ilden i Robert De Niro, men nu er der kun mindet om hans mest intense præstationer tilbage. Det er det indtryk, man får af den række af kedelige film, han har lavet de senere år: 15 Minutes, The Score, Mark of a Murderer og nu komedien Analyze That.
Filmen er en opfølger til Analyze This, som viste De Niro fra den humoristiske side som en hårdkogt gangsterboss, Paul Vitti, der begynder at gå i terapi hos Billy Crystals nervøse, jødiske psykiater, Ben Sobel. Det affødte mange urkomiske scener, hvor ikke mindst en grædende De Niro kaldte på grinet.
I den nye film faker Vitti sindssyge og slippes ud af fængslet og overlades i Sobels varetægt, hvilket Ben mildest talt ikke er begejstret for. Situationen er uholdbar, og det hjælper ikke, at der er krig mellem mafiafamilierne, og at nogen er ude efter Vitti.
Ud over Billy Crystal, der har enkelte inspirerede øjeblikke i Analyze That, så er der ikke meget at komme efter i denne trætte mafiaparodi, hvor vi har set de fleste gags og hørt de fleste vittigheder før. Og hvor De Niro slet ikke er sjov, heller ikke når han græder. Det kan ikke være de originale indfald, der har fået instruktør Ramis til at lave filmen - det må være udsigten til et solidt billetsalg, som har overbevist ham om, at det var en god idé. CMC
Analyze That. Instruktion: Harold Ramis. Manuskript: Peter Tolan. Amerikansk (Palads og CinemaxX i København og en håndfuld biografer i provinsen)

Dokumentar
*Fado – sange fra Lissabons hjerte
Stemninger, sindstilstande og skæbne. Sporvogne, sardiner og sange. Det er, hvad Anders Leifers film om portugisisk fado handler om. Fado er en sand folkemusik, en mediterran blues, der er vokset ud af Lissabons fattige kvarterer. Siden er sangene, som det altid går, blevet en blanding af folklore og industri, men i filmen bruger Leifer sit mangeårige kendskab til Lissabon til at opspore fadoen som en levende tradition, en livsstil, der stadig trives og sætter strøm på følelserne i den kakkelklædte stads maleriske nattegader.
Filmen følger primært to sangere. Den ene er den charmerende Gonçalo, tilrejsende fra landet og indehaver af fadoværtshuset Taberna do Julião. Den anden er krigsveteranen Zé António, en mere anløben eksistens, som synes at leve af vin og trække vejret gennem fado. De to synger sig igennem hver en håndfuld sange og viser på skift rundt i de stejle gyder, der har givet næring til de intense og dybfølte fadotekster.
De sort-hvide scener med Gonçalo og Zé António, samt et par af deres kolleger, veksler med et mere poetisk lag af grynede Super8-farveoptagelser af Lissabons sporvogne. Og i det hele taget vægter filmen stemninger og øjeblikke højere end information og effektiv fortælling. Det er dens styrke og særpræg, og selv om ikke alle sekvenser er stærke nok til at bære den registrerende form, er filmen som helhed et atmosfæremættet indblik i et stykke levende folkekultur. movin
Fado – sange fra Lissabons hjerte. Instr: Anders Leifer. (Vester VovVov og Cinemateket)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu