Læsetid: 3 min.

En lille orm, der gnaver

Danmarks nationale identitet i farezonen – og hvor fanden ligger egentlig Qatar?
23. maj 2003

Geografi
Det er ikke morsomt. Faktisk slet ikke. Og selvfølgelig må begge landes alarmberedskab og sikkerhedsforanstaltninger være i top. Det er de formodentlig og -håbentlig også.
Men så er der alligevel en lille orm, der gnaver.
For sidder vi ikke her i Danmark – i en lille båd, der gynger – og må sige med lille Gysse: Far, er det Verdenshavet? Hvortil faderen nøgternt svarer: »Nej, lille Gysse, det er Frederiksholm Kanal?«
Brat kom Gysse ned på jorden igen.
Man tror, man spiller en rolle på verdensscenen. Man har forenet Europa under de mest komplicerede forhandlinger. Man er blevet rost af de europæiske statschefer. Man har taget upopulære standpunkter og holdt fast. Man har spist morgenmad med Bush og Condoleezza (æg, bacon, pølser, havrefras, youghurt og hårdkogte bananer). Man har skaffet kontrakter til danske firmaer. Man har kort sagt udrettet STORE TING.
Så kommer sådan en lille, skide arabisk #%&?##ÄÄ+#!!! og sætter Norge ind på Danmarks naturlige plads ved siden af USA, England og Australien.
Man har det ikke godt efter det – hverken som Anders Fogh eller som dansker.

På landkortet
Men hvad gør Anders Fogh nu?
Bevares, man husker det fra gamle dage, fra »old Europe«. Det skete, når man rejste i udlandet, at folk i den tredje verden – især amerikanerne – ikke anede, hvad og hvor mht. Danmark. De troede, Danmark var en by i Stockholm – eller at der gik isbjørne i gaderne. Det kunne vi da more os lidt over.
Men i den sen-footballistiske periode efter Elkjær, Schmeichel, brødrene Laudrup, brødrene Olsen og Jon Dahl Thomasson burde den lille misforståelse været manet bort. De satte jo Danmark på landkortet, som det så ofte er sagt.
Havde det ikke været for den lille, skide #%&?#ÄÄ+#!!!, ja, så havde Danmark stadig været på landkortet.
Problemet er, at hvis Danmark ikke er på landkortet, så vil det være sin sag at søge optagelse blandt de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet, vort næste strategiske delmål.

Tag den!
Hvad man kan udlede af al-Zawahiris påståede udtalelse til et bånd, som al-Jazeera så tjenstvillig har formidlet, er, at det må stå skralt til med geografi-undervisningen i de arabiske skoler. De staver i øvrigt heller ikke godt.
Må det være tilladt at foreslå, at Anders Fogh Rasmussen uafladeligt får omdirigeret den danske u-landshjælp til den arabiske undervisningssektor? Det er ikke et øjeblik for tidligt, og Bertel Haarder vil vide at håndtere den sag.
Vi har jo gode værktøjer som f.eks. den gamle remse, som har hjulpet tusinder af danske skolebørn: »OdenseBogensMiddelfartAssensFåborgSvendborgNyborgKerteminde.« Tag den, alle I mullahskoler! Vi hører jer i de fynske byer, når I skal til eksamen næste gang. Stol på det! Vi helmer ikke.
Stolt er det at udføre store bedrifter (»jeg kæmped’ med åben pande«), men tilsvarende bittert ikke at blive krediteret for dem.

Sikkerhedsgrunde
Lidt ærgerligt var det også, da Bush under sin store tale på hangarskibet USS Abraham Lincoln ikke nævnte Danmark, men takkede England, Australien og Polen. Men det er undskyldeligt. Den mand har så travlt, og Sælen var neddykket. Fischer har han ikke kunnet se over hangarskibets ræling. Den er jo en lavtgående korvet.
Nå, men det kan selvfølgelig også være ét stort, taktisk spil, og egentlig er det mærkeligt, at bare fordi en påstået mand fra al-Qaeda udslynger en bandbulle mod navngivne lande, så tror alle og hele pressen på, at det er rigtigt. Hvor dum kan man være? Hvis al-Qaeda er klog – og
a-Q har garanteret en IQ – så vil man ikke på forhånd røbe sine mål, men holde dem hemmelige. Hvorfor har ingen tænkt på det?
Formentlig – nu vi tænker efter – var det med velberåden hu, Bush ikke nævnte Danmark. Af sikkerhedsgrunde. Vi skulle være det hemmelige våben. Ganske klogt, faktisk.
Hvor ligger i øvrigt Polen? Og hvem fanden er egentlig Qatar?

*Bjarne Bjørne er Informations sikkerhedsekspert for særlige anliggender. Han optræder udelukkende ved visse lejligheder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her