Læsetid: 4 min.

Love skal ikke genere borgerne unødvendigt

Folk ville have højere hastigheder på motorvejene. Det har Dansk Folkepartis Peter Skaarup været med til at give dem
2. maj 2003

(2. sektion)

Synspunkt
Da regeringen for nylig indgik forlig med Dansk Folkeparti, fik støttepartiet sit ønske opfyldt om en generel øvre fartgrænse på 130 km/t på motorvejene. Peter Skaarup er godt tilfreds med, at det bliver lovligt at køre lidt stærkere, når vi nu alligevel gør det alle sammen.
– Men hvorfor skal vi egentlig køre hurtigere på motorvejene?
»Det skal vi heller ikke. Det er et tilbud.«
– Du ved, hvad jeg mener. Hvorfor ville I gerne have hastighedsgrænsen sat op?
»Vi mener, at det er en fornuftig grænse. Det svarer til, hvad mange bilister siger til os. Som det ser ud i dag, kører mange mere end 110. I dag køres der på motorvejene ofte 130 eller 140 km/t. Så der bliver med den nye lov ikke tale om en forhøjelse, men reelt om en legalisering af praksis.«
– Men nogle kører langsommere, andre kører hurtigere. Hvorfor lige 130?
»Fordi det er vores vurdering, baseret på de meldinger, vi får fra trafikanterne, at det svarer til den hastighed, man kan køre, uden at det er farligt. Det kan man uden problemer køre på de lange lige stræk ned igennem Jylland, hen over Fyn og Sjælland.«
– Du har ved forskellige lejligheder brugt vendingen ’at legalisere praksis’. Skal det også gælde sort arbejde, skattesnyd i det små og andre af de ting, som mange gør?
»Nej. Det er jo ikke sådan, at jeg siger, at det er målet i sig selv at legalisere praksis. Det er noget, jeg bruger som et led i min argumentation. For eksempel bliver der solgt hash på Christiania, og jeg mener slet ikke, at der bliver grebet nok ind. Målet her er, at der bliver kørt forsvarligt. Og der er det så, at bilisterne siger til os, at det er 130 km/t. Jeg mener ikke, at man skal lave love, som generer unødigt, som det er tilfældet med den gamle lov med 110 km/t.«
– Gør det ikke noget indtryk på dig, at en række organsiationer og eksperter siger, at højere fart giver flere ulykker?
»Det gør altid indtryk, hvad folk, der har forstand på tingene, siger. Men situationen i dag er, at hvis man skal følge trafikken, så vil hastigheden ofte ligge omkring 130-140 km/t. Så vi taler ikke om at forhøje farten. Mange steder vil det være farligt, hvis man holder en meget lav fart, som er helt ude af trit med den øvrige del af trafikken.«
– Men som du selv siger: Det er en ny tophastighed, som ikke vil forhindre nogen i at køre 100 km/t, hvis det er det, de vil?
»Nej, det gør man ikke, det er helt sikkert. Det er op til den enkelte. Men nøgleordet er, at man skal køre efter forholdene. Vi vil ikke lægge en begrænsning ind på 110 km/t, hvis vejene er til at køre hurtigere på. Der er det fint, at bilisterne får mulighed for at køre det, de alligevel gør i dag.«
– Og vejene er bygget til 130 km/t?
»Når man læser Vejdirektoratets rapport, står der, at vejene faktisk er bygget til at køre 120 km/t. Med den bedre bilpark, hvor bremseeffekten blandt andet er øget, betyder det, at 130 km/t er en fornuftig topfart.«
– Folk overskrider fartgrænserne i dag. Hvordan kan man være sikker på, at folk ikke fremover bare kører endnu hurtigere?
»Det kan man selvfølgelig heller ikke være sikker på. Men jeg tror, at de fleste kører efter forholdene. Og det har vist sig, at mange vurderer, at de nuværende forhold er til at køre klart hurtigere. Og der er spørgsmålet, om vi skal have en lovgivning, som alligevel ikke bliver overholdt, eller om vi skal have en hastighed, der svarer til den, vejene er bygget til – samtidig med at vi forbedrer trafiksikkerheden de steder, hvor der er meget trafik og mange afkørsler.«
– Har du tillid til, at folk gebærder sig fornuftigt i trafikken?
»Ja. Jeg tror generelt, at folk kører efter forholdene. Der vil altid være nogle fartbøller, typisk unge, som kører for hurtigt. Men det vil de gøre, uanset om grænsen er 110 eller 130. Den eneste måde, det kan ændres på, er gennem målrettede kampagner samt højere bøder for vildt ræs. En af grundene til, at de nye grænser først kommer til at gælde fra 1. maj næste år er jo, at der skal være tid til at gennemføre oplysningskampagner.«
– Hvis du har tillid til, at folk kører efter forholdene, og hvis du ikke mener, at højere fart fører til flere ulykker, hvorfor så ikke sige 140 km/t eller give hastigheden helt fri?
» Fordi det ikke vil være forsvarligt. Det er vejene ikke bygget til. Jeg vil ikke afvise, at nogle kører så stærkt alligevel, men vi skal lægge et topniveau, som er forsvarligt og realistisk.«
– Vil din holdning ændre sig, hvis det viser sig, at den nye fartgrænse medfører flere ulykker?
»Hvis det direkte kan føres tilbage til den nye fartgrænse, så ja. Men det har jeg meget svært ved at tro på. Der bliver jo nu som et led i aftalen gennemført en række forbedringer af vejnettet. Så faktisk ville det slet ikke overraske mig, at antallet af ulykker falder.«
– Reaktionerne fra jeres politiske modstandere har været ret voldsomme. SF’s Margrete Auken har beskyldt jer for at ville myrde folk. Hvad siger du til det?
»Det er helt ude i skoven. Den bemærkning synes jeg passende, at hun kunne tage i sig igen, for det er der ingen, der kan skrive under på, at det er vores intention. Vi prøver bare på at lave den bedste og mest retfærdige lovgivning til gavn for borgerne.«

*Grå bog
Peter Skaarup, f. 1964 i Århus
Sekretariatschef i Folketinget for Fremskridtspartiet 1990-95 og for Dansk Folkeparti 1995-98.
MF og æstformand for Folketingsgruppen fra 1998.
Næstformand for Folketingets Trafikudvalg. Sidder desuden i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Retsudvalget, Udenrigsudvalget, 21-mands udvalget vedr. Færøerne, Det Politisk-Økonomiske Udvalg og Det Interparlamentarisk Udvalg.
Medlem af EU-konventet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu