Læsetid: 3 min.

Mars, Venus, Pernille, Helle, Morten og Preben på Borups Højskole

Forholdet imellem USA og EU var i centrum på Informations og Nyt Europas debatmøde om fremtidens Europa – set i lyset af krigen i Irak
21. maj 2003

Når EU’s handelskommissær Pascal Lamy – tidligere kabinetschef for Jacques Delors – besøger USA, modtages han som en statsmand. Den røde løber rulles ud i Washington D.C., og alle og enhver, som er noget i amerikansk politik, er ivrige efter at møde den karismatiske kommissær.
Når EU’s udenrigspolitiske koordinator Javier Solana – den tidligere generalsekretær i NATO – besøger USA, ligger den røde løber rullet sammen i et skab, og antallet af magtfulde politikere, der kan finde plads i kalenderen til at tale med den spanskfødte politiker, er sjældent særlig stort.
Forklaringen på forskelsbehandlingen er simpel.
Unionens medlemmer har en fælles handelspolitik, og som følge deraf er EU en magtfuld økonomisk faktor. Med andre ord: Når handelskommissær Pascal Lamy taler, lytter man. Derimod har EU ikke formået at få noget, der bare ligner en fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik til at fungere. Med andre ord: Amerikanerne ved godt, at Solana ikke repræsenterer Unionen, at der sjældent er vægt bag ordene. Derfor lytter de ikke.
Billedet er Pernille Frahms. Hun er medlem af Europa-Parlamentet for SF, og mandag aften deltog hun på
Borups Højskole i debatmødet ’Fremtidens Europa – set i lyset af krigen i Irak,’ arrangeret af foreningen Nyt Europa, dagbladet Information og Europa-Parlamentets informationskontor i København.

Centrum-venstre bud
Ud over Frahm bestod debatpanelet af Helle Thorning-Schmidt (S), Morten Helveg Petersen (RV) og forskeren og forfatteren Preben Bonnén, der netop har skrevet bogen Towards A Common European Security And Defense Policy – The Ways And Means Of Making It A Reality.
De fire blev på det godt to timer lange møde bedt om at forholde sig til spørgsmålet: »Kan centrum-venstre formulere et bud på en fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik i fremtidens EU?« Noget klart svar blev det dog ikke til i mandags, hvor godt 100 personer – heriblandt den populære jægersoldat B.S. Christiansen – var mødt op.
»Det har været store emner, som har været diskuteret. Vi har ikke fået den patentløsning, som nogle måske havde ønsket sig,« konkluderede ordstyreren, chefredaktør David Trads.
Han konstaterede desuden, at Helveg Petersen og Thorning-Schmidt gerne vil afskaffe det danske forsvarsforbehold – Helveg kaldte i øvrigt forbeholdet for en »forrykt anakronisme« – mens Frahm og SF’s holdning til den sag er lidt mere tøvende og uklar. SF vil dog gerne forhandle om forbeholdet.
Flere af deltagerne i debatten var inde på, at Robert Kagans aktuelle teori om Mars og Venus ikke er helt skæv. Den amerikanske politilog fremsætter i sin nye bog Paradiset og magten, Amerika og Europa i den nye verdensorden, hvor han bruger den fra selvhjælpsbøger så populære formel om Mars og Venus til at beskrive forholdet imellem USA og Europa. USA sammenlignes med krigsguden Mars og europæerne med kærlighedsgudinden.
Med andre ord: USA er militært stærk, og Europa er militært svag, og derfor bestemmer USA. Sagt med et andet billede fra bogen: Det er muligt, at alle problemer ligner søm, når man har en hammer, men hvis man ikke er i nærheden af at have en hammer, har man måske en interesse i at benægte eksistensen af søm: Europa ønsker politiske løsninger, fordi Europa ingen globale magtmidler har.
For at rette op på den skævvridning skal EU træde i karakter. Medlemslandene skal specialisere sig militært, så ikke alle lande bruger penge på de samme kampvogne, og EU skal skynde sig at få etableret den godt 60.000 mand store udrykningsstyrke, som er vedtaget, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Blød eller hård sikkerhed
»Vi skal have specialisering i landene og vi skal have specialisering internt i EU. Unionens medlemmer kunne godt i fællesskab investere i isenkram,« tilføjede Morten Helveg Petersen.
En hård sikkerhedspolitik skal ses i modsætning eller supplement til en blød sikkerhedspolitik, der er baseret på eksempelvis diplomati, økonomisk bistand og udvikling af demokratiske institutioner.
Pernille Frahm ønsker også en specialisering og modernisering af de europæiske landes forsvars- og militærpolitikker, således at EU får større pondus på den internationale scene.
»Men vi skal og kan ikke hamle op med USA militært. Amerikanerne bruger 201 milliarder dollar om året på forsvaret og syv milliarder dollar om året på miljøet.
Det er ikke en prioritering, jeg er villig til at lave,« sagde hun.
Paneldeltagerne på Borups Højskole var enige om, at det ville være sundt, hvis EU kunne lære at tale med en stemme på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Det ville give USA med- og modspil. Men hvad – og hvor meget – der skal til, før amerikanerne ruller den røde løber ud, stod ikke helt klart.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu