Læsetid: 4 min.

Mellemfolkelighed med problemer

Kineserne skamrider det danske uddannelsessystem for at komme til Vesten, advarer højskoleforstander
19. maj 2003

De 289 kinesiske elever, som i øjeblikket opholder sig på danske højskoler, er ikke løsningen på betrængte højskolers økonomiske problemer.
Det siger Louis Mogensen, der er formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Egå Ungdoms-Højskole.
For to år siden var der blot en snes kinesere på de danske højskoler. I dag er tallet næsten 15 gange så højt, men fortsætter næppe på samme niveau, mener Louis Mogensen.
»Jeg tror, det fader ud igen. De kinesiske elever er en vildt besværlig opgave at håndtere for danske højskoler. Ingen gør det for pengenes skyld. Det er helt sikkert,« siger Louis Mogensen.
Lidt mere positiv lyder Vita Andreasen. Hun er sammen med sin mand forstander på Løgumkloster Højskole. Samtidig er hun formand for Højskolernes Kina-Netværk – en sammenslutning af 30 danske højskoler med kinesiske elever.
Hun håber, at antallet af kinesiske højskoleelever vil holde sig på det nuværende niveau: »Det er vigtigt, at en fjerdedel af verdens befolkning ikke holdes uden for global samtale,« siger hun om kineserne.

Noget mellemfolkeligt
Louis Mogensen kalder de kinesiske elever »en herlig mulighed for noget mellemfolkeligt«, men erkender samtidig, at »vi er blevet taget på sengen af agenter og fupmagere, og vi er overraskede over, hvor lidt engelsk eleverne kan«.
Også Vita Andreasen erkender, at den i mange tilfælde er helt gal med de kinesiske elevers engelskkundskaber: »Kina er stadig så lukket et land, at selv mange engelsklærere ikke kan tale engelsk. De kan lære grammatikken ud fra bogstaver i en bog, men de kan ikke sige noget, der giver mening,« siger Vita Andreasen.
En tredje højskoleforstander, der ikke vil citeres ved navn, tegner et mere dystert billede end Louis Mogensen og Vita Andreasen.
Den anonyme forstander rapporterer om talrige overnattende gæster hos de kinesiske elever. Højskoleelever må gerne have gæster. Problemet er, at højskolen ikke får besked, hvilket skaber problemer i forhold til brandsikkerhed.
»Vi har oplevet, at der kunne ligge syv kinesere i et lillebitte højskolerum. Hvis jeg står tidligt op, kan jeg nogle gange se fem små kinesere, der piler hen til busstoppestedet,« fortæller forstanderen, som mener, at mange kinesere skaber netværk for at hjælpe hinanden med at komme til Vesten og finde fodfæste.
»Kineserne på vores højskole er lynhurtigt røget ind i netværket. Det er helt klart, at de skamrider de danske uddannelsesinstitutioner for at komme ind i Danmark og blive her,« siger højskoleforstanderen. Han har lagt mærke til, at hans kinesiske elever får post fra mange forskellige danske uddannelsesinstitutioner, som de tilsyneladende ikke ved ret meget om.
Forstanderen har talt med flere elever, der vil prøve at skaffe sig sort arbejde på en kinesisk restaurant hen over sommeren for så at søge ind på en anden skole til efteråret. For nylig oplevede han, at flere af de kinesiske elever forsvandt, mens resten af skolen skulle på ekskursion i en uge. Fra en af de andre kinesere har han fået den forklaring, at eleverne rejser rundt i Tyskland for at finde et sted at bo.
Vita Andreasen mener, at kineserne vil tilbage til Kina. Hun henviser til en undersøgelse, som konsulentfirmaet China Access omkring årsskiftet gennemførte for Højskolernes Kina-Netværk: »Når man læser interviewundersøgelsen, ser det ud som om, alle kinesere ved, at de skal hjem igen. De synes egentlig ikke, at den europæiske kultur er tiltrækkende på længere sigt,« siger hun.
Undersøgelsen fra China Access er i øvrigt ret nedslående læsning. Den viser, at mange kinesiske højskoleelever er kommet til Danmark, fordi de troede, at højskolerne »var en slags sprogskole, som efter et 10 måneders ophold gav dem danskkundskaber nok til at søge om optagelse på et dansk universitet«, som det hedder i rapporten.

Utilfredshed
Undersøgelsen peger på stor utilfredshed blandt de kinesiske elever, som gennemgående havde forventet noget helt andet, og som ofte ønsker at skifte skole, mens de er i Danmark.
Mange af de kinesiske højskoleelever oplyser i undersøgelsen, at de finder det svært at få venner blandt eleverne fra Danmark.
En stor del af de penge, som de kinesiske højskoleelever har betalt, er gået til agenter, der har formidlet kontakten, viser undersøgelsen.
Nils Brander, der er projektleder i konsulentfirmaet China Access, nikker genkendende til den anonyme højskoleforstanders erfaringer med sine kinesiske elever. Alligevel mener han ikke, at danske højskoler nødvendigvis skal opgive tanken om fortsat at tiltrække kinesiske elever. Han gør opmærksom på, at de fleste højskoler allerede i dag underviser langt mere fagspecifikt og målrettet, end der tidligere var tradition for.
Han anbefaler, at højskolerne giver kineserne papir på deres højskoleophold: »Forældrene forventer, at de kommer hjem med noget, der stiller dem bedre i det kinesiske samfund. Vi vil gerne have højskolerne til at forstå, hvilken type mennesker de har med at gøre,« siger Nils Brander.
Han mener, at en del danske højskoler er parate til at omstille sig og tilbyde forløb med eksaminer, som er målrettet til de kinesiske elever: »Det kan godt være, at højskolernes kurser udvikler kineserne som mennesker. Men det er ikke det, de vil have. Det er ikke det, de betaler for.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her