Merete Eldrup, bestyrelsesformand i A/S Bladkompagniet, kender ikke det avisbud, der hver morgen mellem klokken fire og halv fem leverer to styk Politiken, en Berlinger og en Børsen i hendes private hjem på C. F. Richs Vej på Frederiksberg.
Faktisk kan hun end ikke garantere, at budet ikke er en udlænding uden gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
»Det kan jeg ikke have 100 procents sikkerhed for,« siger Merete Eldrup til Information.
Bestyrelsesformanden bliver også lidt rådvild, når man spørger til omfanget af det illegale arbejde:
»Jeg aner ikke, om det her er et kæmpe-mega problem, eller om det faktisk er et lille-bitte problem vi ved det ikke.«
Men senest den 27. februar i år må bestyrelsesformanden være blevet pinligt bevidst om, at der er tvivl om lovligheden af en del af det arbejde, som
alene i Storkøbenhavn mere end 1.200 avisbude hver nat og morgen udfører for A/S Bladkompagniet og dets distributører og underleverandører, når 225.000 aviser skal ind gennem brevsprækkerne inden klokken 6.30.
For godt to måneder siden natten til den 27. februar var mere end 100 politifolk fra flere forskellige politikredse involveret i en stor, natlig politiaktion, der omfattede ransagninger på mindst 16 adresser både i Hovedstadsområdet og i Næstved. Resultatet som det forelå ud på morgenstunden var 46 anholdelser, nogle omgående udvisninger af uønskede udlændinge, en håndfuld sigtelser efter straffelovens paragraf 125 a om professionel menneskesmugling og en stribe varetægtsfængslinger, der nu har varet i mere end to måneder.
»Jeg var ikke særlig glad, da jeg hørte om morgenen, at politiet havde været i gang, og jeg syntes ikke, det så kønt ud i forhold til bladhusene,« erindrer Merete Eldrup om politiets aktion.
Personalemæssige problemer
Ransagningerne i en række avissorteringslokaler og anholdelserne af både distributører, avisbude og vognmænd sendte massive dønninger gennem de københavnske brevsprækker.
I flere uger efter anholdelserne udeblev aviserne eller var stærkt forsinkede på ifølge Bladkompagniets administrerende direktør Lars Bjørn Høybye 75 avisruter i Københavnsområdet. Abonnenter, der ringede for at besvære sig, fik at vide, at problemerne havde at gøre med politiaktionen.
Så sent som to uger efter politiaktionen var problemerne med avisomdelingen stadig så massive, at Bladkompagniets abonnementschef, Allan Munk, 13. marts i år så sig nødsaget til at udsende 4.000 enslydende breve til avisabonnenterne. I brevene hedder det bagatelliserende, at »Vores distributør i Deres område er desværre kommet i store personalemæssige problemer, med det resultat, at avisen ofte er forsinket eller helt udebliver«.
I det høflige og undskyldende brev står ikke et ord om politiaktionen eller om underbetalte, illegale avisbude fra nogle af verdens fattige lande. Til gengæld håber Bladkompagniets abonnementschef »på Deres forståelse for de svigt der er opstået«.
Hvorvidt man som avisabonnent har forståelse for de pågældende svigt, kan afhænge af, hvordan man ser på begrebet ulovlig, udenlandsk arbejdskraft. Ejerne af Bladkompagniet er de to store bladhuse Politikens Hus (for nylig fusioneret med Jyllands-Posten) og Det Berlingske Officin, der hver ejer 50 procent. Københavns to store morgenaviser Politiken og Berlingske Tidende er da også absolut dominerende i taskerne hos de bude, der uddeler Bladkompagniets aviser i Storkøbenhavn.
Lukkede døre
Hvordan mon man som socialliberal og frisindet Politiken-læser har det med en viden om, at ens morgenavis kan være afleveret af en underbetalt inder eller kineser uden arbejdstilladelse, mindsteløn eller ret til at være medlem af en fagforening?
Eller hvordan ser en lov-og-orden-fokuseret Berlingske-læser, der støtter regeringens og Dansk Folkepartis stramme udlændingepolitik, på, at en udlænding uden opholdstilladelse leverer avisen? Ja, at selve det eksemplar af avisen, som Berlingske-læseren sidder med i hænderne, kan have været involveret i ulovligheder.
Nogle af de samme betragtninger gør sig gældende for nærværende lille avis, som godt nok ikke er medejer af Bladkompagniet, men en af kunderne i butikken. Knap 2.500 eksemplarer ud af Informations samlede oplag på næsten 22.000 aviser uddeles hver nat og morgen for Bladkompagniet i Hovedstadsområdet.
Politiaktionen den 27. februar var ingen tilfældighed. Siden det tidlige efterår 2002 har Rigspolitiets særlige task force mod menneskesmugling arbejdet koncentreret med at optrevle det inder-net af vognmænd ofte med baggrund i Punjab i Nordindien der mistænkes for at beskæftige udlændinge uden opholds- og arbejdstilladelse.
Chef for task forcen er kriminalkommissær Niels Brodersen. Ligesom mange andre politifolk, Information har interviewet under tilblivelsen af denne artikel, er hans lyst til at udtale sig stærkt begrænset:
»Det er en verserende sag, og vi er forpligtet til ikke at lukke mere ud, end godt er,« som han formulerer det.
Retsmøderne i Næstved, hvor de, som Næstveds vicepolitimester, Otto Høj Madsen, betegner som »fem hovedmænd«, gang på gang er blevet varetægtsfængslet, er i vid udstrækning foregået for lukkede døre.
Senest den 24. april blev varetægtsfængslingen af de fem forlænget med yderligere fire uger.
Politiaktionen den 27. februar rettede sig mod otte adresser i Københavns Politikreds, en i Gladsaxe, to på Frederiksberg, tre i Næstved og et par stykker i Hvidovre, oplyser lederen af kriminalpolitiet i Næstved, kriminalinspektør Leif Jørgensen.
Adresserne var ud over private hjem distributionslokaler, som de såkaldte distributører i nattetimerne bruger til at optælle og udlevere de avisbundter, som dels ansatte bude, dels vognmænd leverer videre til abonnenterne.
Vicepolitiinspektør Mogens Christer Jensen fra Københavns Politis Schengen-gruppe koordinerede den københavnske del af aktionen, der nok var vellykket, men også rummede sine absurde øjeblikke:
»Der var nogle af vores kolleger, der var fjollede nok til at tage aviserne med ind på stationen, så de hobede sig op alle steder. Det var ikke lige meningen med det,« husker vicepolitiinspektøren.
Han oplyser, at de fleste af de mange anholdte havde haft kontakt med de danske myndigheder i forvejen. De var allerede registreret med et såkaldt udlændingenummer, som alle udlændinge får, når de på lovformelig vis søger ophold i Danmark.
Kun nogle få af de 46 anholdte kunne umiddelbart sendes ud af Danmark. Det gjaldt for eksempel et kinesisk ægtepar, der havde opholdt sig ulovligt i Danmark ifølge deres egne forklaringer til politiet i mere end et år.
Men mange af de ulovligt arbejdende avisbude var asylansøgere, der nok må opholde sig i Danmark, mens deres asylsag behandles, men som absolut ikke har tilladelse til at påtage sig lønnet arbejde.
Udlændingestyrelsen oplyser, at der blandt de ulovligt arbejdende udlændinge var indere, men også en tjetjener og en afghaner.
Distributionsordningen
Politiaktionen den 27. februar rettede sig mod to af Bladkompagniets i alt 13 distributører i Storkøbenhavn. De to står for avislevering på Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro samt i Valby, Vanløse og Sydhavnen. For at forstå, hvordan det kan lade sig gøre, at der i et ukendt, men tilsyneladende betydeligt, omfang foregår illegalt arbejde i vores ellers velordnede og gennemorganiserede samfund, er det nødvendigt at se på, hvordan A/S Bladkompagniet har organiseret sin avisdistribution.
Så sent som i 1997 var Bladkompagniet en stor virksomhed med ifølge 2003-udgaven af opslagsværket Greens 2.955 ansatte. Dengang havde firmaet tilmed et prominent placeret domicil på Dag Hammarskjölds Allé lige over for USAs ambassade. Hovedkvarteret blev senere solgt for godt 37 millioner kroner og skiftet ud med en mere ydmyg placering i et industrikvarter i Rødovre.
Tallet 2.955 ansatte dækker over, at budene dengang var ansat direkte af Bladkompagniet. I 2001 var antallet af ansatte stadig ifølge Greens faldet til blot 157.
Forklaringen er, at Bladkompagniet i perioden fra 1997 til 2001 udliciterede udbringningen til på landsplan 30 distributører. De fleste af distributørerne var tidligere ansat på mellemlederniveau i Bladkompagniet, men åbnede efter udskilningen hver sit lille firma, der så har kontrakt med Bladkompagniet om udbringningen af aviser i et bestemt område.
Dermed opstod en ny situation, hvor Bladkompagniet holder selve den fysiske transport af den enkelte avis til abonnenten ud i lidt mere end en arms længde.
Efter den nye ordning har hver distributør et antal ansatte bude heraf mange, der har avisudbringning som fuldtidsarbejde samt nogle vognmænd til at klare resten af arbejdet. Vognmændene fungerer dels som beredskab i tilfælde af sygdom, dels som faste omdelere i visse distrikter.
I branchen er det velkendt, at især indiske og pakistanske vognmænd med få timers varsel kan stille med kassevogne og omdele i distrikter, der af den ene eller anden grund er blevet ledige.
Abonnementschef Allan Munk, Bladkompagniet, understreger over for Information, at distributørerne har hver deres selvstændige virksomhed:
»Hvem de har ansat til at gå med aviser, ved vi ikke noget om, fordi det er en selvstændig virksomhed. Vi laver en aftale med en selvstændig virksomhed om, at den har distributionen i det og det område,« siger Allan Munk.
Han tilføjer, at Bladkompagniets viden om, hvem der bringer aviser ud for distributørerne, er stærkt begrænset:
»Vi ved bare på baggrund af denne her politiaktion, at de har nogle vognmænd. Og de der vognmænd er selvstændige vognmandsfirmaer, og de har selvfølgelig også nogle ansat i deres firmaer,« siger Allan Munk.
Hos fagforeningen Lager & Handel har man siden 1990erne iagttaget en tiltagende brug af vognmænd til avisdistribution en tendens, der er accellereret kraftigt med udliciteringen til distributørerne. Faglig sekretær Henrik Forchhammer siger om pyramidestrukturen (bladhusene, Bladkompagniet, distributører, vognmænd, bude):
»Systemet med et unødvendigt fjerde led i distributionen kan ikke forklares på anden måde, end at man herved får mulighed for at få bragt aviserne ud gennem underbetaling af avisbude.«
Ifølge Bladkompagniets eget skøn går udviklingen i modsætning til Lager & Handels vurdering i retning mod en mindre udstrakt brug af vognmænd til avisdistribution. Administrerende direktør Lars Bjørn Høybye skønner, at omkring 15 procent af aviserne blev omdelt ved hjælp af vognmænd før udskilningen af distributørerne. I dag er tallet 10 procent, mener han efter at have foretaget en rundspørge til »en del distributører«, som han siger.
Distributør Helle Andersen er chef for firmaet Komdis, der distribuerer aviser i Brønshøj-Husum, Nordvestkvarteret, Vanløse og på Frederiksberg. Hun anslår, at omkring 10 procent af aviserne i hendes område uddeles via vognmænd.
»Det er meget lidt i forhold til nogle af mine kolleger. Jeg har kolleger, hvor jeg har på fornemmelsen, at det er den modsatte situation altså at den største del af arbejdet udføres af vognmænd,« siger Helle Andersen.
Både Bladkompagniet og distributørerne forklarer, at en del af baggrunden for udskilningen var, at det er meget lettere for de selvstændige distributører at rekruttere bude. Det var der store vanskeligheder med i 1990erne i det store Bladkompagnis regi.
En af de distributører, som ikke er i politiets søgelys i den konkrete sag, er Curt Elkjær, som på hverdage har 92 avisruter mellem Herlev i øst, Smørum i vest og Farum i nord. Han fortæller, at han har en venteliste af interesserede, der gerne vil ansættes i hans firma, Dynastiet Elkjær Distribution. Han siger om udliciteringen:
»Nu er det jo mine penge, det går ud over, hvis turene bliver forsinket, ikke. Vi er tættere på budene,« siger Curt Elkjær.
PETs bodyguard
To distributører blev kortvarigt anholdt under politiaktionen den 27. februar og er i dag sigtet for overtrædelse af skattelovgivningen, oplyser kriminalinspektør Niels Jørgen Abildgaard, leder af Københavns Politis bedrageriafdeling. Derimod er de to distributører »ikke på nuværende tidspunkt«, siger kriminalinspektøren, sigtet for den særligt grove form for professionel menneskesmugling, der er omfattet af straffelovens paragraf 125 a, og som kan give op til otte års fængsel.
Det er den paragraf, som politiet sigter de fem varetægtsfængslede fra Næstved efter. Ifølge vicepolitimester Otto Høj Madsen er der tale om fem personer af indisk oprindelse, hvoraf nogle har opholdt sig i Danmark på falske papirer.
Den ene af de to sigtede distributører er ud over at være selvstændig erhvervsdrivende ansat som bodyguard i Politiets Efterretningstjeneste.
Det faktum stillede ifølge Informations oplysninger særlige krav til hemmeligholdelse internt i politiet af planerne om en aktion natten til den 27. februar.
I sit lyse direktørkontor i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København er Merete Eldrup usikker på omfanget af det illegale arbejde under Bladkompagniets distributører og vognmænd:
»Jeg tror men det er en tro at det langt, langt overvejende er helt i orden og helt uproblematisk. Og så er der garanteret nogle brodne kar rundt omkring,« siger hun.
Hun er dog ikke uvillig til at gå ind i overvejelser af, hvordan Bladkompagniets situation vil være, hvis politiets efterforskning viser, at for eksempel mellem en tredjedel og en fjerdedel af Bladkompagniets aviser bringes ud af vognmænd, der anvender bude uden arbejdstilladelse:
»Så gør det ondt. Det mener jeg slet ikke, at vi kan holde til,« siger hun.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt Merete Eldrups egne private morgenaviser er ude i noget kriminelt, kan hun for resten sove roligere, når hun har læst denne artikel.
Gennem de senere år har aviserne på C. F. Richs Vej været leveret af den 47-årige Kenn Jørgensen, der ikke alene har lov til at arbejde her i landet, hvor han er statsborger, men også har gjort brug af sin ret til at organisere sig i fagforeningen Lager & Handel. Det medlemskab er et direkte resultat af de skærpede vilkår i branchen:
»Da det bare hed Bladkompagniet, var jeg heller ikke i fagforening. Men da de begyndte med alt det med udlicitering, fik jeg meldt mig ind,« siger Kenn Jørgensen, der har 20 års erfaring som avisbud.
