Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

23. maj 2003


Thomas Bergsøe, 70
*Hvor mærkværdigt det end lyder i nutidens øren, var der faktisk en del mennesker, som i 1970’erne troede på, at Danmark inden for overskuelig fremtid ville overgå til en anden samfundsform, hvor kollektivet snarere end pengene bestemte. På Information indførtes i en periode medarbejderstyre, og i den modsatte side af mediebranchen tumlede den visionære reklamemand og bureaudirektør Thomas Bergsøe med tilsvarende planer.
Thomas Bergsøe, som kom fra en kunstnerfamilie, ville oprindelig have været bladtegner, men startede i 1956 et lille reklamebureau, som igennem et årti nærmest blot var en tegnestue. I slutningen af 1960’erne havde firmaet imidlertid udviklet sig til et stort bureau, og i 1973 omdannedes det til et aktieselskab, som medarbejderne ad åre skulle eje halvdelen af. Medarbejderne sparede op til at købe deres egen arbejdsplads, men da overtagelsen omsider skulle finde sted i 1979, var det et lidet eksperimenterende skattevæsen, der satte en kæp i det usædvanlige hjul. Væsnet mente, at kursen på medarbejderaktierne var sat fem gange for lavt, og så havde medarbejderne pludselig ikke længere råd til revolutionen.
Også på det reklamefaglige felt var Thomas Bergsøes virksomhed nytænkende. Bureauet lancerede i midten af 1970’erne de internationale teorier om positionering, altså mærkevarers placering i forhold til hinanden – set fra forbrugernes side af skranken. Positionerings-teorierne udløste ikke blot mere sammenlignende reklame, men også den type overvejelser om et produkts egenart, som er standard i enhver reklamerådgivning i dag.
I 1981 opdeltes Thomas Bergsøe A/S i Bergsøe 1, 2, 3 og 4. Heraf gik især Bergsøe 4 nye veje, idet bureauet sammenflettede reklame, Public Relations, dialog marketing og virksomhedsstrategi. Bergsøe 4, som i dag er lige så stort som moderbureauet før opdelingen, er sammen med det mere traditionelle Bergsøe 2 de eneste overlevende af de fire bureauer fra 1981.
Blandt Thomas Bergsøes kunder igennem tiderne har blandt andet været Politiken, hvis slogan ’Den levende avis’ Bergsøe var med til at udvikle.
En tidlig kunde var i øvrigt Socialdemokratiet, som Bergsøe dog ikke blev livsvarigt gift med. I 1986 påtog Bergsøe 1 sig således opgaven at føre valgkampagne i reklameform for partiet Venstre. Det var ved folkeafstemningen om EF-pakken. Venstres slogan lød »Et nej vil blive alt for dyrt for os alle sammen«, og valgresultatet blev 56,2 procent for EF-pakken.
Thomas Bergsøe, der gik af som bestyrelsesformand for Bergsøe-selskaberne i 1991, var i sine sidste år med til at stifte Akademiet for Anvendt Filosofi. Han efterlader sig kone og to børn.lieb

June Carter Cash, 73
*På en af de seneste videoer med Johnny Cash ser man June Carter Cash kigge bekymret, men også klarsynet på sin mand, der længe har lignet og lydt som et menneske, der byder døden trods. Det er derfor smerteligt ironisk, at det skulle blive ham, der overlevede hende. June Carter Cash døde i sidste uge som følge af en kompliceret hjerteoperation.
Og med hende døde et stykke amerikansk kulturhistorie. Mens mange nyere Johnny Cash-lyttere kun kender hende som den måske lidt for følende sangerinde ved hans side, har hun for længst fået sig sit eget kapitel i bogen om amerikanske countrymusiklegender.
Hun blev født i depressionens guldalder i 1929, og kommer ikke fra et hjem med klaver, men fra et med guitar, banjo og flerstemmig sang. Hendes mor, Mother Maybelle Carter, var primus motor i The Carter Family, som var med til at forvandle countrygenren fra et etnografisk fænomen til en mainstreamkultur uden at sætte oprindeligheden over styr. Gruppens plader, som jævnligt genudgives, er lige så nødvendige for forståelsen af den amerikanske sjæl som smagen af Coca Cola eller en cowboyfilm med John Wayne.
June sang og spillede autoharpe og blandt de store træffere var »Will The Circle Be Unbroken«, som fik fatter til at gribe mor om livet ude i de små hjem, når The Carter Family spillede i radioshow som Grand Ole Opry.
Den originale gruppe blev opløst i 1943, men kernen i gruppen fortsatte som Mother Maybelle Carter & The Carter Sisters, og samtidig fik June Carter et regulært pophit med »Baby, It’s Cold Outside«.
I 1950 under et engagement på deres faste hjemmebane Grand Ole Opry i Nashville mødte hun Carl Smith og en ung Johnny Cash. Hun skulle ende med at blive gift med dem begge. Først Smith, og siden endnu et ægteskab, men i 1963 blev hun forelsket i Cash; så forelsket faktisk, at hun skrev sangen »Ring of Fire,« fordi det var sådan hun havde det, når hun tænkte på ham og umuligheden i deres forhold. Cash var også gift, og det var han indtil 1968, hvor han og June sprang gennem ildringen. Sangen blev siden en af Johnny Cashs signaturmelodier og et af hans største hits.
Det var i mangt og meget skønheden og udyret, der mødtes.
Den gudsfrygtige, men stærke og stolte June tog hånd om Johnny Cash, som havde et voldsomt pillemisbrug. Sammen begyndte de at optræde, og i 1967 hittede de med sangen »Jackson«. Ligesom de i 1970 vandt en Grammy for fortolkningen af »If I Were A Carpenter«.
June Carter Cash indgik som fast del af Johnny Cashs show, hvor hun både sang og fortalte anekdoter i bedste eller værste byfeststil – alt efter temperament.
Hun skrev sine memoirer, »Among My Klediments« i 1979, og fik så sent som i 1999 endnu en Grammy, for albummet »Press On«. Et nyt album, »Wildwood Flowers«, lå klar ved hendes død, og udsendes til august.
June Carter Cash var mor til sangerinden Carlene Carter og stedmor til sangerinden Rosanne Cash.tobi114

Morten Stenius, 58
*Selv om mange tusinde reklamefolk har været aktive det sidste kvarte århundrede, har kun et par håndfulde ’gamle drenge’ reelt præget udviklingen. Én af de mest centrale, adm. direktør Morten Stenius, døde søndag efter kort tids sygdom kun 58 år gammel.
Morten Stenius forstod som få at skabe plads til reklameverdenens store kreatører. Tydeligst i et mangeårigt samarbejde med en anden af reklamebranchens store hanelefanter, Peter Hiort, men også efter dette makkerskabs ophævelse i sit fortsatte arbejde som øverste chef for reklamegiganten Publicis’ danske selskab.
Mortens Stenius var ikke blot en dygtig forretningsmand, der med sikker hånd navigerede sit bureau igennem reklamebranchens op- og nedture men et sanseligt menneske, som elskede liv, ballade, rockmusik og fodbold.
Han nærede livet igennem stor kærlighed til dagblade og nåede at være ansat på både Berliner MorgenPost og Berlingske Tidende, og fik senere en række dagblade som kunder på sit bureau.
Morten Stenius var først og fremmest en god kammerat for både sine ansatte og sine venner og efterlader sig alt for tidligt hustruen Gertrud og fire døtre. Han vil blive savnet.hbn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu