Læsetid: 6 min.

Den nordjyske bjørnetæmmer

Bønderne kommer: Stormester Bent Larsen var engang en 21-årig ukendt nordjyde, der fældede russiske skakgenier og med sine kompromisløse træk kunne spille som en guddommelig skak-kriger. Information mødte ham på hjemmebanen i Buenos Aires
13. maj 2003

Interview
BUENOS AIRES – Den russiske verdensmester Mikhail Botvinnik grublede tre kvarter over trækket. Sovjetpublikummet i den røde armés teater i Moskva holdt vejret, da den 21-årige nordjyske modstander igen rykkede. De havde ganske enkelt ikke troet deres egne øjne, da verdensmesterens selvtillid blev vendt til ængstelig forbavselse over den unge dansker i denne OL-skakfinale. Russeren klarede remisen hjem, hvorefter danskeren med sin første store skakskalp blev kåret til stormester – og bombarderet af verdenspressen om sin strategi. Skakverdenen var begejstret, forbavset og skræmt.
Det er 47 år siden. Den unge dansker, Bent Larsen, er i dag 68 år og drikker kaffe med Informations udsendte på den lokale café to gader fra sit hus i Buenos Aires nordlige whiskybælte. Der har han boet siden 1982 sammen med sin argentinske kone Laura. Rækkehuset med den nydelige forhave lægger dagligt hus til Larsens fem timers daglige skakgrublerier på gamle som nye partier. Han har spillet omkring 3.000 stormesterpartier og kan tilsyneladende huske de fleste. Denne formiddag slynger han om sig med stillinger, træk, årstal og efternavne som Spasskij, Keres, Korchnoi, Geller, Petrosjan, Botvinnik, Smyslov, Tajmanov, Polugajevski og Bronstein. De skakherrer gør formentlig det samme om nordjyden Larsen, hvor de end befinder sig. For Bent Larsen var stor. Det største Danmark har set i skak. Hans karriere begyndte på køkkenbordet i Himmerland og endte med 60 førstepladser i internationale turneringer. Ifølge Bent Larsen toppede han fra interzone-turneringen (det uofficielle verdensmesterskab) i Amsterdam i 1964. Og igen fra midten af 1967 til og med 1970, hvor han vandt otte af ni turneringer og spillede førstebræt i Resten af verden vs. Sovjetunionen. Men han fik trods tre forsøg aldrig verdensmesterskabet. Det vender vi tilbage til. Bobby Fischer og 1972 kan vi foreløbigt røbe.
Han tager en slurk af kaffen og fingererer ved sin brillesnor med sorte perler.
»Skakmæssigt er jeg i topform, men helbredet svigter,« siger han tydeligt afkræftet af sukkersyge og de to hjerneoperationer, han fik
foretaget i Danmark efter en akut væskesamling i hjernen under skak-DM i 2000.
Igennem flere år tilbød stormesteren undervisning via en annonce i kirkebladet for den danske kirke i Buenos Aires. Det gør han ikke mere. Alligevel har han kræfter til at undervise et par danskere et par gange månedligt.
»Men jeg er ikke så sikker på, at de gør store fremskridt,« kommer det tørt.

’Den uregerlige Larsen’
Stilen er typisk Bent Larsensk.
I sine ypperste stunder fejede han alle af bordet uden sekundanter og respekt for ortodoks skak. Men fåmælt er han, og dog kommer de gamle minder frem ligesom han selv i stolen, når man prikker til ham. Efter sin første internationale optræden med en fjerdeplads ved junior-VM i 1951 i Birmingham turede teenageren Larsen Danmark rundt og spillede simultanskak.
Ofte radiotransmitteret og med en Bent Larsen med bind for øjnene. Danmarksmesterskaber, nordiske mesterskaber og københavnermesterskaber vandt han på stribe i 1950’erne og 1960’erne. Dengang var han trods sin unge alder den mest funklende af de danske skakstjerner, der sprang to år over på Aalborg Katedralskole og blev student med udmærkelse. Året efter flyttede han til København, hvor studiet som bygningsingeniør på Polyteknisk Anstalt aldrig vandt fodfæste overfor skakken. Op til OL i Moskva 1956, hvor Bent Larsen skulle presse sovjetskolens verdensmester noget så eftertrykkeligt i finalen, havde han kun overstået anden årsprøve. Mere blev det ikke til for »den uregerlige og egenrådige Bent Larsen«, som Dansk Skak Union skrev i et klagebrev til hans forældre for deres søns opførsel under en landskamp mod DDR. Og så blev han vraget til næste zoneturnering.
»Sådan er det stadigvæk med de bureaukrater. De blandede sig i mit privatliv, og senere valgte jeg slet ikke at bruge dem,« siger Bent Larsen.
Egenrådig har han altid været på de 64 felter. Ifølge annalerne bærer dette personlighedstræk sin del af skylden for, at Larsen aldrig fik verdensmesterskabet.
»Sludder og vrøvl. Det var dagsformen og forstyrrende elementer,« siger Bent Larsen.

Ene mand mod Sovjetunionen
Hans skakkarriere kan opdeles i perioden efter stormestertitlen i 1956 frem til efter hans værnepligt i 1963. Fra 1964-70 er hans glansperiode, hvor stardusten fulgte ham overalt. I de seks år vandt han hovedparten af de turneringer, han spillede i. Måden han vandt på skabte myten om den uregerlige let skakgale dansker, der ene vesterlænding udfordrede den sovjetiske skakskole. I 1964 i Amsterdam delte han førstepladsen med en verdensmester og to kommende – Smyslov, Tal og Spasskij. To år senere tæskede han den russiske verdensmester Petrosjan to gange i USA, hvilket sovjetiske skakblade beskrev som uforståeligt og uovervindeligt. I det sidste parti ofrede Larsen sin dronning og vandt, hvilket gav genlyd i verdens skakkredse.
»Jeg var ene mand mod Sovjetunionen, men jeg havde dem ikke, som det siges, i min hule hånd. Mit psykologiske overtag skal vurderes fra spiller til spiller. Men hver gang en russer tabte til mig, skrev de om det i årevis.«
Bent Larsen kigger ud over brillekanten og retter på sin sorte bøllehat, som han har lagt på cafebordet. 1967, siger han, var det bedste år. Der vandt han de store turneringer på Cuba og i Canada, Tunesien og Mallorca, hvorfor han blev kåret som verdens bedste skakspiller det år. Dengang blev han betragtet som en gudsbenådet skakspiller, der på dage var verdens bedste, men til tider spillede overmodigt og tabte til andenrangsspillere. Bent Larsen kalder sig selv for kompromisløs.
»I skak findes der krigere og bangebukse. Folk som Ribli, Andersson og Parma turde ikke tabe og kom derfor aldrig derud, hvor intuitionen tager over. Du skal være lidt af en matematiker og kunne beregne dig et vist antal træk frem: men derefter er du alene med følelsen for spillet. Jeg har aldrig været tilfreds med remis.«
Snakken drejer ind på det uundgåelige: Øretæverne mod amerikaneren Bobby Fischer i Colorado 1972. Dysten gjaldt retten til at møde verdensmesteren, og Bent Larsen havde vundet næsten alt, han havde deltaget i siden 1967. Men i 1968 og 1971 var danskeren snublet i semfinalen for at møde verdensmesteren, og i Colorado tabte han med tenniscifrene 6-0.
Bent Larsen tager en dyb indånding. Han har tydeligvis forklaret Fischer-partierne utallige gange.
»Der var intet at gøre. Det var Colorados varmeste sommer siden 1936. Vi måtte ikke rejse os eller gå rundt, og selvom der var aircondition i salen, holdt heden mig vågen om natten,« siger han og kigger op, da Informations udsendte ikke spørger, om det ikke bare i bakspejlet er en dårlig undskyldning.
»Jeg var ude af form og spillede skidt. Alligevel stod jeg til gevinst i andet parti.«

Kommer aldrig hjem igen
Derefter forsøgte han flere gange forgæves at nå finalen. Hans seneste store titel er interzoneturneringen 1976 i Biel. Derefter har han vundet mange mindre turneringer og deltaget en halv snes gange i DM. Desuden skrev han i et kvart århundrede en daglig skakklumme i Ekstra Bladet.
Halvvejs mellem cafeen og hans rækkehus holder en vagtmand opsyn. Tiderne er dårlige i Argentina, men Bent Larsen kommer ifølge eget udsagn aldrig hjem til Danmark igen.
»Dengang jeg tog ud i 1974, var det med planen om at aldrig at komme tilbage.«
Uoverensstemmelser med den danske skattefar fik Bent Larsen til at bosætte sig på de Kanariske Øer i 1974. I 1982 spillede han en turnering i Buenos Aires, mødte Laura og giftede sig med hende. Siden har rækkehuset været deres hjem. I dag spiller han et par gange om året lokale turneringer i shoppingcentre og skakklubber. Vinder dem for det meste. De sidste 15 år har han grublet over at skrive sine erindringer, som han vil kalde Der er kolibrier i min have. Men det er kun blevet til tre sætninger.
»De skulle handle om personen Bent Larsen,« siger stormesteren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu